Bygning af DSB materiel fra epoke III

DSB epoke 3 model lego moc

Indledning

Målgruppe

Som beskrevet i en anden artikel vil man som seriøs klodsbygger skulle træffe nogle basale valg både med hensyn til, hvilket driftsselskab og hvilken epoke, man dyrker. Når valget er foretaget, skal man i gang med at bygge. Denne side er ment som en hjælp og inspirationskilde til folk, der har besluttet sig for, at det netop er DSB epoke III, de ønsker at genskabe i model. Mit håb er, at teksten både vil have interesse for nybegyndere og personer med lidt øvelse (de meget øvede skal nok finde ud af det selv).

Hvorfor epoke III?

Billedet, der pryder toppen af siden, viser et typisk epoke III scenarie. Helt konkret er det en model af Ydby station i 1950. Der er tale om en typisk landstation på Thybanen (altså sidebanen Struer-Thisted). I epoke III fandtes disse landstationer stadig, og ikke nok med det: De var stadig levende og spillede en central rolle i det lokalsamfund, de betjente. Hvis vi begynder med stationen (før vi ser på materiellet), er der en lang række ting, der karakteriserer en sådan landstation:

  • Selve stationsbygningerne ses bagerst i midten. Der er en hovedbygning (til venstre), med ventesal, billetsalg, kontor og tjenestebolig for stationsmesteren. Endvidere er der et pakhus (til højre) med vaskerum, brændsel og plads til godsopbevaring.
  • Yderst til venstre ses et lille rødt træskur. Det er et kolonnehus, der som navnet siger, var tilholdssted for den arbejdskolonne, der havde ansvaret for at vedligeholde en nærmere defineret del af strækningen før og efter stationen. En ældre mand, der kunne huske kolonnehuset, fortalte mig ved en udstilling, at der havde arbejdet mindst 10 mand ved kolonnen.
  • Lige bag kolonnehuset (gemt bag dette) er der en enderampe, der benyttedes til at læsse godsvogne fra enden (typisk landbrugsmaskiner og lignende – eller som her, cirkusvogne). Bag de to parkede (lukkede) godsvogne nogenlunde midt i billedet findes en siderampe, der benyttedes til læsning af levende dyr.
  • Til højre for de to lukkede godsvogne, ses det overdækkede foldanlæg, der benyttedes til midlertidigt opstaldede svin, der skulle med toget til slagteriet.
  • Forrest i billedet er der en smal strimmel jord, hvor stationsmesteren råder over en have til eget brug (men på stationens område).
  • Til venstre for hovedbygningen bag cirkustoget skimtes stationens vandtårn. Den førnævnte ældre mand fortalte også, at byens knægte tit hjalp lokomotivpersonalet med at få “tuden” fra vandtårnet på plads. Ofte drillede lokomotivpersonalet så drengene, ved at skubbe til den lærredssæk, der sad på tuden, så drengene blev oversprøjtet. Trods “brusebadene” vedblev tjansen dog at være sjov for drengene.
  • Mellem cirkustoget og stationsbygningen skimtes to vandkraner (lysegrå) – vi er stadig i dampens tid.
  • Spornettet er begrænset og består blot af fire spor i alt. Der er hovedsporet, et overhalings- og krydsningsspor, samt to læssespor (ét ved hver rampe).

Alle de nævnte forhold er karakteristiske for epoke III, og de er for mig stærkt medvirkende til at gøre tiden interessant. Der sker virkelig meget selv på en lille station, og for mig er det fascinerende, at der er så meget, der kan bygges med klodser. Samtidigt er det hele af begrænset størrelse, så min model af stationen er faktisk meget realistisk, idet jeg har alle bygninger, alle spor, begge ramper og de forskellige faciliteter til dampdrift med. Dog må det indrømmes, at min model af stationen er ganske meget forkortet i forhold til virkeligheden.

De levende små landstationer er altså for mig en væsentlig motivation for at dyrke epoke III. Går man op i nutiden (eller bare epoke IV), stopper toget stadig i Ydby, men stationen er nu kun et trinbræt. Kun hovedsporet er tilbage, så krydsning og overhaling er ikke muligt. Der er stadig billetsalg (fra en automat) og “ventesalen” er reduceret til et glasbur, hvor man kan søge ly for vejr og vind. I mine øjne er det uendeligt fattigt sammenlignet med epoke III. En af vore absolut bedste forfattere af jernbanehistorisk litteratur, Ole Edvard Mogensen, har i øvrigt skrevet en bog med titlen “Den forsvundne landstation” (ISBN: 978-87-991676-2-3).

Så, når man vælger nyere epoker fra, fordi driften og omgivelserne bliver kedeligere, kan man med rette spørge “hvad med epoke I eller II?” Hertil er mit svar, at materiellet simpelthen er mere interessant i epoke III. Hvis vi igen tyr til billedet i toppen, ses følgende materiel:

  • Allerøverst til venstre (over kolonnehuset), ses et mellemstort damplokomotiv af litra D på vej ind på stationen.
  • Helt til højre ses et af de helt store damplokomotiver af litra PR.
  • Efterspændt PR maskinen ses en lang række åbne godsvogne af litra TF, TGC og TD.
  • Ved foldanlægget nogenlunde midt i billedet ses to lukkede godsvogne af litra QH og QR.

Et andet billede fra samme layout viser en række andre karakteristiske tog fra epoke III (tak til Lars Kristensen for lån af foto):

Vi ser fra venstre mod højre:

  • Den føromtalte D-maskine med et lille persontog.
  • Lyntoget “Uldjyden”, der er bygget af og venligst udlånt af Victor Winther.
  • Motorvognsaggregatet MK-FK
  • (Et Thybanetog fra epoke I – beklager)
  • To hvide godsvogne af litra IE og IEB.

Jeg har altid haft en svaghed for store damplokomotiver, så vi skal et stykke op i tiden, før de dominerer. Samtidig er motordriften for alvor kommet i gang med masser af motorvogne og endda lyntogssæt. Selv de legendariske diesellokomotiver MX, MY og MZ introduceres i epoke III, så efter min opfattelse får man i denne periode det bedste fra alle verdener.

Hvorfor DSB?

Min lovtale for driftsselskabet bliver kortere end for epoken. At det skal være dansk materiel er for mig en selvfølge, så egentlig står valget blot mellem DSB og en privatbane. Valget var for mig let, da DSB i epoke III rådede over store mængder meget varieret materiel. På dampsiden spændte det fra de små rangermaskiner af litra F til de kæmpemæssige E maskiner, hvoraf der leveredes nye helt til 1950. Hvad angår motorvogne, spændte materiellet fra de små bitte litra MA til de store dobbeltvogne MK-FK.

Det er med andre ord det righoldige udvalg af forbilleder, der fik mig til at vælge DSB.

↑ Tilbage til toppen

Valg af forbillede

Dette vil som regel være dikteret af ens personlige interesse. Da jeg begyndte på hobbyen var min store drøm at bygge danske damplokomotiver, hvilket jeg virkeliggjorde med min litra D (efter at have øvet mig på diesellokomotivet af gammel litra MX). Dernæst skulle lokomotiverne have vogne at køre med, og her skelede jeg blot til, hvad der passede til lokomotiverne.

Afhængigt af, hvor ambitiøs og/eller nøjeregnende man er, vil der være en overvejelse om, hvorvidt man bare bygger f.eks. en O-maskine, eller man bygger et bestemt nummer. Jeg har f.eks bygget D 821, hvilket blot skyldtes, at jeg ville have en D-maskine, fordi det er et lokomotiv, der fandtes i meget stort antal og har kørt over alt i landet. At det blev nummer 821, skyldes bare, at det var den, jeg havde en byggetegning til.

I andre tilfælde kan der være noget med, at nogle lokomotiver er ombygget, mens andre ikke er. Man bør så give modellen et nummer, der passer med den version, man har bygget. Her kan jeg give min O-maskine som eksempel. Jeg byggede den med lille dom og høj kulkasse, hvilket betød, at jeg skulle finde et eksemplar, der passede til det. Det gjorde så nummer 315. Da den er bygget af Borsig, skulle jeg naturligvis også sikre mig, at der kom til at stå Borsig på fabrikspladen.

Mange vil anse den slags som ligegyldige petitesser, og hvis man har det sådan, kan man jo gøre, som man vil. Ved modelbaneudstillinger kan man omvendt sagtens møde folk, der kan (og vil) fortælle én, at man har begået en bommert. Skulle det ske, kan man efter temperament vælge at trække på skulderen eller rette op på fadæsen.

Der kan naturligvis også være andre grunde til, at man vælger et bestemt nummer som forbillede. Én af foreningen Togklodsens bedste modelbyggere foretrækker eksempelvis, at bygge eksemplarer, der findes på jernbanemuseet. Det kan også være at man modellerer en bestemt strækning, og derfor vil vælge et nummer, der med sikkerhed har kørt på den pågældende strækning. F.eks. valgte jeg med min litra PR at bygge nummer 901, fordi den med sikkerhed har været i Struer.

Min egen tilgang er, at jeg primært bygger et lokomotiv eller en vogn af et bestemt litra. Når jeg så vælger et konkret nummer, skeler jeg bare efter oplagte faldgruber og forsøger at undvige dem.

↑ Tilbage til toppen

Indsamling af information

Hvilke informationer skal man bruge?

Svaret afhænger naturligvis af, hvad man bygger, men i hovedtræk har man brug for følgende informationer:

  • Masser af billeder fra så mange vinkler som muligt. Når vi taler epoke III vil der typisk være mange billeder at finde (men går man ned i epoke I, kan det være meget svært at finde nogle).
  • Hovedmål eller endnu bedre: En målfast byggetegning.
  • Detailtegninger: Der er ofte ting, der er svære at få styr på blot gennem fotografier og overordnede tegninger. Det kan dreje sig om:
    • Undervognen. Der er sjældent gode nærbilleder af undervognen, der på datidens sorthvide fotos ofte kommer til at fremstå sort-i-sort.
    • Taget: Hvilke ventiler og kølere var der egentlig, og hvordan sad de. Da billeder sjældent er taget fra oven, kan det være svært at gennemskue.
    • Gangtøj på damplokomotiver. Det kan godt være, man kan se det på billederne, men det kan være uhyre svært at gennemskue, præcist hvilke dele det bestod af, og hvordan de var skruet sammen.

Heldigvis er i dag masser af hjælp at hente både fra online kilder og fra en række rigtigt gode bøger.

Informationskilder

Tidsskrifter

Tidligere udkom der også meget seriøse og gennemarbejdede tidsskrifter med fokus på jernbaner både i virkeligheden og i model. For en systematisk oversigt over disse tidsskrifter henvises til en separat artikel om “Modelbanetidsskrifter” her på sitet.

For den seriøse epoke III bygger ligger der masser af nyttig information i disse mange blade. Specielt Signalposten og Lokomotivet havde et fokus, der var “lige i øjet” for, den der bygger DSB, epoke III. Bladene har både bragt billeder, byggetegninger og detaljerede beskrivelser af forbillederne og deres historie. Da alle numrene er digitaliseret er det forholdsvist nemt at undersøge (via indholdsfortegnelser på tværs af alle numre), om der har været bragt artikler om lige det forbillede, man har udset sig.

Bøger

Generelle bøger

Først et par bøger med masser af billeder fra epoke III. De er nok mest til overordnet inspiration snarere end konkret information under bygning af modeller:

  • Torben Andersen. 2011. DSB i årene 1950-1969 – set gennem danske jernbanefotografers kameraer. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-992 594-4-1
  • John Poulsen. 2021. Med toget gennem tresserne. Bane Bøger. ISBN 978-87-91434-57-0.
Damplokomotiver

Agter man at bygge DSB damplokomotiver der har kørt i epoke III er der næppe nogen vej uden om Steffen Dreslers bogserie, der så vidt jeg kan vurdere, dækker samtlige af slagsen. De fleste af dem ses på dette billede:

De tyske krigslokomotiver, der i Danmark kørte som litra T og litra N er behandlet i en bog for sig selv (ikke vist på billedet). Da disse lokomotiver egentlig blot er tyske lokomotiver (hhv. BR 38 og BR 50), der blev forsynet med et DSB skorstensbånd og fik malet et dansk litra på siden, påkalder de sig nok mindre interesse end de danske maskiner. Dog kan man sige, at litra N som det største damplokomotiv, DSB har haft (det eneste femkoblede), måske tiltrækker sig en vis interesse – også fordi litra N var blandt de absolut sidste damplokomotiver i drift.

Steffen Dreslers bøger er et “must”, hvis man vil bygge danske damplokomotiver. Bøgerne er spækkede med tegninger og billeder (også af detaljer, som det er svært at få styr på ad andre veje). Endvidere giver de en fyldig fremstilling af de enkelte lokomotivers for- og driftshistorie, hvor de har været stationeret osv.

Bøgernes formalia fremgår af denne liste:

  • Steffen Dresler. 1994. DSB litra ACK. Otto Busses danske amerikanere. Lokomotivet Forlag. ISBN 87-984221-4-6. Omhandler naturligvis litra A, K og C.
  • Steffen Dresler. 2006. DSB litra E. De svensk- og danskbyggede eksprestogslokomotiver hos DSB 1937-1970. Lokomotivet Forlag. ISBN 87-90 779-06-1.
  • Steffen Dresler. 2008. DSB litra R, H og S … de store delvis danskbyggede damplokomotiver. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-992594-0-3.
  • Steffen Dresler. 2009. Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892-1970. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-992594-2-7. Omhandler blandt andet litra F og litra Q (plus en lang række mere eksotiske forbilleder.
  • Steffen Dresler. 2011. DSB litra P og PR – fra Atlantic til Pacific. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-99-2594-5-8.
  • Steffen Dresler.2015. DSB litra O – skovtursmaskinen. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-99-2594-8-9.
  • Steffen Dresler. 2017. DSB litra D. Statsbanernes universallokomotiv gennem mere end 50 år. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-999181-1-9.
  • Steffen Dresler. 2018. Det’ en tysker! DSBs anvendelse af tysk konstruerede lokomotiver under og efter anden verdenskrig. Bane Bøger. ISBN 978879143450X.

På billedet længere oppe har jeg suppleret Steffen Dreslers bøger med følgende bog:

  • J. Guldbæk Christensen. 1975. Damp-trækkraft i model. Signalpostens forlag. ISBN 87 87288 09 5.

Bogen udmærker sig ved at indeholde billeder, tegninger og skitser, som det kan være svært at få styr på via almindelige fotografier, hvor maskinens helhed er i fokus. Især er der en gennemgang af forskellige typer gangtøj, hvor der gås i dybden også med de komplicerede ting som Tricks styring og (det for epoke III mest relevante) Heusinger styring. Det forklares helt ned i detaljen, hvilke enkeltdele sådanne systemer består af og hvordan de virker. Dette er uhyre nyttigt for den der vil bygge lokomotiver med bevægelig styring.

Endelig skal også nævnes William Bays pragtværk på hele 340 sider om Danmarks Damplokomotiver, der, så vidt jeg forstår, er en fuldstændig gennemgang af alle danske damplokomotiver (statslige som private):

  • William Bay. 1977. Danmarks Damplokomotiver. Herluf Andersens Forlag. ISBN 87-7321-031-5
Motorvogne

For DSB motorvogne og togsæt i epoke III er de væsentlige informationskilder Torben Andersens bøger, hvor der findes to af slagsen:

Torben Andersen er den tidligere mangeårige redaktør af tidsskriftet Lokomotivet, der var én af sværvægterne blandt danske modelbaneblade. Kun den ene bog foreligger endnu, men den anden (om de røde lyntog) er under udarbejdelse og forventes udgivet i efteråret 2026. Hans bøger er en sand guldgrube for modelbaneentusiaster, idet de systematisk gennemgår forbilledernes for- og driftshistorie, samtidig med at de bringer masser af billeder og tegninger.

Bøgernes formalia er:

  • Torben Johannes Andersen. 2024. Danskbyggede motorvogne hos DSB 1945-1974. ME MF, ML, MR, MQ, MO, MP og Mk-Fk … og overtagne motorvogne fra SFJ. TjA Historic. ISBN 978-87-97 38 59-5-1.
  • Torben Johannes Andersen. 2026. DSBs røde lyntog 1934-1994. Litra Ms, MB, MA og Prototypelyntoget. TjA Historic. ISBN 978-87 38 59-9-9.
Diesellokomotiver

Endnu har jeg ikke selv erfaring med de nyere epoke III diesellokomotiver som litra MY, (ny) MX og MZ. Jeg vil derfor undlade at anbefale bøger om disse maskiner. Derimod har jeg bygget en model af et af DSBs gamle diesellokomotiver, nemlig (gammel) MX. Både den og lillebroderen litra MV er ganske vist bygget i epoke II, men har kørt langt op i epoke III. For disse lokomotiver findes et lille hæfte om “Frichs firkantede diesellokomotiver”, der bringer skalatro byggetegninger (i øvrigt også af en lang række små diesellokomotiver fra privatbanerne og de kongelige siamesiske jernbaner).

Der henvises til:

  • Hans Alkjær. 1973. Frichs firkantede diesellokomotiver. Jernbanemateriel 1. A. E. Kurland. Ballerup.
Vogne

Bygger man DSB vogne fra epoke III, kommer man ikke uden om Torben Andersens fire bind:

Bøgerne er en sand guldgrube af information med billeder, skalatro tegninger og beretninger. De er helt uundværlige for os, der dyrker DSB i denne epoke.

De formelle referencer er:

  • Torben Andersen. 2016. DSB godsvogne 1945-1965. 1. del Litra G til U. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-99-2594-9-6.
  • Torben Andersen. 2017. DSB godsvogne 1945-1965. 2. del Litra ZA til ZU. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-999 181-0-2.
  • Torben Andersen. 2018. DSB personvogne 1945-1969. Litra A til F. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-999 181-2-6.
  • Torben Andersen. 2019. DSB post- og rejsegodsvogne 1945-1969. Litra D og E. TpT (Tog på Tryk). ISBN 978-87-999 181-3-3.

Online kilder

Den tid er for længst forbi, hvor bøger og blade var eneste informationskilde for modelbyggere. Vi søger og finder naturligvis også værdifuld information online.

Naturligvis kan man (ofte med held) blot søge på nettet og finde både billeder og tekst om det forbillede, man vil bygge. Der findes dog også online sites, der er vigtigt at kende. En ufuldstændig oversigt følger her:

  • jernbanen.dk: Her findes et fuldstændigt arkiv over al dansk jernbanemateriel. Vil man bygge en D-maskine, kan man ikke bare finde oplysninger om litraet, men også om de enkelte maskiner af dette litra. Man kan læse, hvornår det er bygget, om det senere er ombygget, hvor det har været stationeret gennem tiden og hvornår det er udrangeret. Undertiden er der også tegninger. Der vil endvidere (i epoke III) være billeder både generelle og af bestemte numre. Informationen er fyldigst for lokomotiver og motorvogne, men i princippet findes de samme oplysninger om alle slags materiel. Sitet er helt uundværligt for en modelbygger.
  • jernbanekilder.dk: Der er tale om Danmarks Jernbanemuseums online arkiv over kilder til dansk jernbanehistorie. Man kan finde både billeder og tegninger af materiel i arkivet.
  • jernbanearkivalier.dk: Der er tale om et arkiv, der drives af Dansk Jernbane-Klub i samarbejde med  DVF – Danske Veterantogs Fællesrepræsentation. Siden er desværre ikke organiseret særligt overskueligt, så der skal ofte en del (også forgæves) klik til at finde frem til det, man søger. Når det lykkes, er belønningen dog det hele værd! Som eksempel kan jeg nævne, at da jeg byggede min litra ML fandt jeg på dette site detailtegninger af køleropsætningen på taget samt stigen, der leder op på taget. Det er præcist den slags, der er så svært at spore sig ind på ud fra almindelige fotografier.
  • evp.dk: En hjemmeside drevet af (nu afdøde) Erik V. Pedersen fra Ballerup. Han var én af de dygtigste jernbanefotografer vi har haft, og på siden kan man finde en del af hans billeder.
  • klodstog.dk: Dette site. Specielt hvis man ikke ønsker at designe selv, kan man blot finde én af mine epoke III modeller og bygge den ud fra Studio filen, der frit kan downloades.

↑ Tilbage til toppen

Designprocessen

For en generel introduktion til designprocessen, henvises til et separat blogindlæg, hvor de forskellige stadier kort gennemgås. Her i artiklen vil dele af processen blive uddybet. Det meste er dog generelt, og angår ikke specifikt epoke III og DSB.

Forberedelser

Når forbilledet er valgt, er næste trin at beslutte, hvilken skala man agter at bygge i (læs eventuelt min artikel om basale valg). I de fleste tilfælde er svaret allerede givet ud fra, hvilken skala ens andre modeller er bygget i, men er det første gang, er det et ret afgørende valg. Selv tilstræber jeg typisk ca. 1:47.

Det varierer fra person til person, om man bruger byggetegning, men for mig er det en selvfølge, så find en skalatro tegning i én af de mange kilder omtalt i foregående afsnit. Tegningen vil næsten helt sikkert være i skala H0, hvilket vil sige 1:87, så find en fotokopimaskine, der kan skalere op til den ønskede skala. Det er godt at have tegningen i det rigtige størrelsesforhold på papir, så man kan sammenligne direkte. Man skal selvfølgelig også sikre sig, at man har så mange billeder som muligt fra forskellige vinkler – gerne suppleret med billeder eller tegninger af detaljer (specielt for lokomotiver).

Digitalt design

Der findes klodstogs-byggere (også dygtige), der ikke designer digitalt, men går direkte i gang med klodserne. Selv begynder jeg dog altid med at designe modellen digitalt i sin helhed, og det er også mit uforbeholdne råd til andre. Mit éntydige råd er også at benytte programmet Studio, der kan downloades gratis fra bricklink.com. Der er så mange fordele forbundet med den digitale tilgang, at jeg ikke forstår, nogen fravælger den:

  • Man er ikke afhængig af sin nuværende klodsbeholdning – man går bare i gang.
  • Det er let at eksperimentere med forskellige metoder og fremgangsmåder.
  • Man kan løbende visualisere modellen med fotorealistiske renders, så man kan se, om hovedindtrykket bliver rigtigt.
  • Man får automatisk genereret en stykliste over, hvilke klodser man skal bruge.
  • Der kan efterfølgende (hvis man ønske det) udarbejdes en egentlig byggevejledning.
  • Filen med resultatet kan gemmes både til eget senere brug og til deling med andre.

Der findes også andre muligheder end Studio (faktisk begyndte jeg selv med MLCad), men efter at være kommet i gang med Studio, er jeg ikke i tvivl om, at det er det, man skal bruge. Det kræver en vis indlæring/tilvænning, men det er absolut indsatsen værd.

Det er sådan set bare at gå i gang med programmet. Et godt råd er at gemme hyppigt, så man kan komme tilbage til en version, der var som ønsket, hvis noget går galt undervejs. Så længe man ikke har så meget træning, vil man ofte føle, at et forkert klik pludseligt bringer uorden i det hele. Så er det rart at kunne begynde igen med en forholdsvis ny tidligere version.

Når den digitale model er færdig, er næste trin at (ved hjælp af Studio) at generere fotorealistiske renders, som kan sammenlignes med fotografier (eller virkeligt materiel), så man sikrer sig, at hovedindtrykket er korrekt.

Skala og detaljer

Selv om man har valgt en overordnet skala for sin model, skal man gøre sig klart, at forholdet aldrig bliver fuldstændigt korrekt, når man bygger sin model med systemklodser. Det skyldes ganske enkelt klodsernes geometri, hvor man er bundet af altid at skulle have et helt antal knopper. Det i sig selv kan betyde, at længden af f.eks. en vogn nødvendigvis bliver op til et par mm forkert.

Vigtigere er dog, at der ofte på en model er elementer, der gentager sig. Et oplagt eksempel er vinduer i en personvogn. Her er man bundet af, at det vindue, der passer bedst er f.eks. fire knopper bredt. Man skal så yderligere vælge, om mellemrummet mellem to vinduer skal være 1, 2 eller måske tre knopper bredt. Vælger man to, og vinduet er fire, betyder det, at hvert vinduesfag bliver 6 knopper i bredden. Begge mål er naturligvis valgt ud fra, hvad der stemmer bedst med den valgte skala.

Lad os nu antage, at de seks knopper i virkeligheden er en halv centimeter for meget pr. vinduesfag. Hvis der så er 10 vinduer, betyder det, at vognsiden bliver 5 cm for lang i forhold til det skalatro. I så fald står man med et dilemma: Skal man udelade et vindue (som jeg selv gjorde på min litra CL), eller skal man acceptere, at vognen bliver synligt for lang? Det findes der ikke noget éntydigt svar på, så man må vælge efter, hvad man overordnet set synes virker rigtigst. Her kan fotorealistiske renders genereret fra den digitale model faktisk være en stor hjælp.

En anden overvejelse med hensyn til skala er alle de mange detaljer, der normalt findes på især lokomotiver. Det kan være håndtag, fodstøtter, kølere, rørføringer. Den slags er der masser af i epoke III, så man slipper ikke for at tage stilling. Ofte vil valget stå mellem at overdrive detaljerne eller at udelade dem. Igen findes der ikke færdige svar. Min egen tommelfingerregel er, at det er bedre at overdrive end at udelade, men det gælder langt fra altid. Derfor er man atter henvist til at vælge efter, hvad der som helhedsindtryk virker bedst.

I det hele taget er det en grundregel, når man bygger med systemklodser, at det samlede visuelle indtryk vejer meget tungt. Ved andre former for modelbygning, vil det 100% skalatro være endemålet, men med systemklodser kan det aldrig blive 100%, hvorfor helhedsindtrykket bliver den test, en model skal bestå. Et godt eksempel er en litra Gs bygget af Dennis Tomsen. Byggevejledningen findes på snakebyte, og ser man nøje efter, er stolperne alt for brede, og bremseplatformen har meget lidt til fælles med forbilledets. Ikke desto mindre fremstår modellen visuelt som “lige i øjet”. Straks man ser det, tænker man litra Gs!

↑ Tilbage til toppen

Valg af hjul

Lokomotiver

Hjul fra LEGO

I epoke III og tidligere havde både damp- og diesellokomotiver store hjul med eger. LEGO har et begrænset udvalg af sådanne hjul. Faktisk ses hele sortimentet på dette billede:

Fra venstre ses først det hjul, der normalt er monteret på trækkraften i LEGO City togsæt. Det er forsynet med gummiringe for øget trækkraft (hvilket er vigtigt), men egerne er kun antydet i relief, hvilket ikke ser så godt ud på en flot model af et damplokomotiv. De er størrelse “S” (for small) med en diameter på 17,6 mm. Størrelsen er passende til for- og efterløbere på mange damplokomotiver.

De to næste hjul er i størrelse “L” (for large), og diameteren (målt på kørefladen) er for begge 30.4 mm. Det ene er et såkaldt “blindhjul”, hvilket vil sige et hjul uden flanger. Af hensyn til kørsel i kurver er det oftest kun to hjulsæt (drivhjul) på et lokomotiv, der er forsynet med flanger. Størrelse “L” passer f.eks. til damplokomotiver af litra D og til drivhjul på diesellokomotivet (gammel) litra MX.

Hjulet helt til højre er hele 50 mm i diameter. I skala 1:45 svarer det til hele 2,25 m, hvilket er for stort til samtlige DSBs lokomotiver. Det er derfor næppe relevant i denne sammenhæng, og det fås i øvrigt heller ikke som blindhjul. Som det ses af billedet, har de store hjul kontravægte og pin huller til montering af gangtøj. Hjulet med flanger er forsynet med gummiring for bedre trækkraft. Som det ses af billedet, har de store hjul kontravægte og pin huller til montering af gangtøj.

Hjul fra Big Ben Bricks

Er man ikke lige så heldig, at det lokomotiv, man vil bygge, har hjul der i størrelse passer et størrelse “L” fra LEGO, er man henvist til at købe dem fra en anden leverandør. Min foretrukne har altid været det amerikanske Big Ben Bricks, der producerer støbte hjul af samme kvalitet som LEGOs. Firmaet har også en europæisk forhandler, hollandske BlokBricks, så man ikke får problemer med toldbehandlingen. Næste billede viser en oversigt over sortimentet fra Big Ben Bricks (bortset fra det mindste hører de sammen to og to):

Fra venstre mod højre ses:

  • Størrelse “S” (for small) med en diameter på 17,6. mm. Samme størrelse som LEGOs lille toghjul, men i modsætning til dette er det et ægte eger-hjul, der gør sig noget bedre i for- og efterløbere.
  • Størrelse “M” (for medium) med en diameter på 24 mm. Fås både med og uden flanger. Kan leveres med gummiring. Passer til visse rangerlokomotiver. Jeg bruger det selv til for- og efterløber på min O-maskine og på tenderen til litra PR.
  • Størrelse “L” (for large) med en diameter på 30,4 mm. Fås både med og uden flanger. Svarer stort set til det tilsvarende hjul fra LEGO.
  • Størrelse “XL” (for extra large) med en diameter på 36.8 mm. Fås både med og uden flanger. Kan leveres med gummiring. Passer som drivhjul på en O-maskine, en litra PR og litra S.
  • Størrelse “XXL” (for extra-extra large) med en diameter på 43,2 mm. Fås både med og uden flanger.

Hjul fra HA Bricks

Også dette hollandske firma leverer støbte hjul af god kvalitet. I flere år har de lovet et fuldt sortiment af drivhjul i flere størrelser, men indtil nu er det blevet ved snakken. Det er dog lykkedes firmaet at bringe støbte pladehjul på markedet i størrelse “MS” (20,8 mm) og “M” (24 mm). Specielt størrelse “MS” vil være relevant til de nyeste diesellokomotiver i epoke III.

3D printede hjul

Der findes adskillige firmaer, der tilbyder 3D printede hjul. Fordelen ved 3D print er, at der kan tilbydes et meget bredt sortiment, da man er uafhængig af støbeforme. Indtil for nyligt var min erfaring dog, at kvaliteten var for ringe, så jeg har afholdt mig fra at bruge sådanne hjul. Andre modelbyggere har været uenige, og i foreningen Togklodsen er der adskillige medlemmer der kører med 3D printede hjul.

Jeg har specielt fået anbefalet tyske Bricks-on-Rails, der efter sigende har anskaffet en særlig god 3D printer, så de kan levere hjul af høj kvalitet. Udvalget er imponerende og de enkelte størrelser fås i adskillige varianter.

Vogne

Når det gælder hjul til vogne, fører LEGO grundlæggende to slags, der sammenlignes på dette billede (øverst forfra og nederst fra neden):

Til venstre ses en type, der blev introduceret i 2019, og som er i mange nyere LEGO City sæt. Hjulet (helt til venstre) er forsynet med en pin, der passer ind i et slot på holderen. Denne type kan ikke anbefales, da de slides hurtigt. I stedet anbefales typen til højre, hvor hjulene er monteret på en metalaksel, der presses ned i holderen.

Den væsentligste overvejelse med vogne er nok, om man skal benytte disse hjul med metalaksler sammen med de tilhørende holdere (som på billedet), eller man skal benytte kuglelejer for lettere løb. En stor bogievogn er tung, så det er vigtigt, at den løber så let som muligt. Læs mere om brug af kuglelejer i et separat blogindlæg om emnet, hvor man også kan læse, hvor delene købes.

↑ Tilbage til toppen

Gangtøj på lokomotiver

Lokomotiver med gangtøj er naturligvis primært damplokomotiver, selv om (diesel) rangerlokomotivet litra MH også havde gangtøj. For en systematisk gennemgang af gangtøjet og dets opbygning henviser jeg til J. Guldbæk Christensens tidligere nævnte bog om “Damptrækkraft i model”, hvor kapitel 4 rummer en sådan.

I epoke III kan lokomotiverne (med hensyn til gangtøj) opdeles i tre grupper:

  • Lokomotiver med indvendige cylindre og indvendige glidere, plejlstang og styring. Det synlige gangtøj består derfor på hver side udelukkende af kobbelstangen, hvilket er det enkleste overhovedet at eftergøre i model. I denne gruppe findes kun ét lokomotiv, nemlig litra C, som jeg mærkeligt nok aldrig har set som model bygget med systemklodser.
  • Lokomotiver med udvendige cylindre og indvendig styring. Her består det synlige gangtøj i hver side af kobbelstangen, plejlstangen samt stempelstang og krydshoved. Dette er også rimeligt nemt at eftergøre i model. Til denne gruppe hører litra P og litra PR.
  • Lokomotiver med udvendige cylindre og udvendig styring. Med undtagelse af litra F og litra O er styringen på DSBs damplokomotiver i epoke III af typen Heusinger, som er ganske kompliceret og svær at eftergøre i model. F- og O-maskinerne havde Allan-Tricks styring, som også er ganske kompliceret. Jeg henviser igen til J. Guldbæk Christensens bog.

Går man efter det perfekte, står man over for en ganske kompliceret opgave, hvis man vil bygge en model med udvendig styring. Det betyder ikke, at det ikke kan gøres. F.eks. har Christoffer Behrens fra Togklodsen bygget en tysk BR 50 (svarende til dansk litra N) med virkelighedstro styring:

Et andet medlem af Togklodsen, Tobias Frydenlund Andreasen, har bygget et amerikansk lokomotiv (“Pere Marquette 1225”) med virkelighedstro, bevægelig styring:

Med andre ord kan det lade sig gøre, og de nødvendige 3D printede dele kan i vid udstrækning købes hos Bricks-on-Rails, der også fører et bredt udvalg af kobbel- og plejlstænger. Det er dog nok ikke noget, man skal kaste sig ud i som sit første byggeprojekt.

Orker man ikke at forsøge sig med konstruktion af en kompliceret styring, kan man naturligvis vælge at bygge en model af en maskine med indvendig styring (hvilket vil sige litra C, P eller PR). Jeg har som nævnt selv bygget litra PR, hvor der stort set bare skal bruges kobbel- og plejlstænger. Disse kan man enten få printet selv, eller man kan købe dem hos Bricks-on-Rails eller en anden forhandler, hvor jeg f.eks. selv har benyttet Trained Bricks, der også kan levere visse dele til en egentlig styring.

Endelig kan man også vælge (som jeg selv har gjort med lille P, litra O, litra D og litra S) at forenkle gangtøjet. Mit eget kompromis har indtil nu været kun at medtage kobbel- og plejlstang, krydshoved og glidere. Nogle fravælger også plejlstang, men jeg foretrækker, at gangtøjet tydeligt bevæger sig under kørslen.

↑ Tilbage til toppen

Farver og yderbeklædning

Som bekendt var materiellet hos DSB i epoke III malet i en såkaldt vinrød farve. Der har i årenes løb været en del diskussion blandt klodsbyggere af, hvilken LEGO farve, der bedst matcher dette design. Jeg har selv fuldstændigt konsekvent valgt at bruge “reddish brown” som vinrød, men andre sværger til “dark red”. Ingen af dem er perfekte, men mit eget valg er simpelthen truffet ud fra, hvordan jeg husker farven. Når Danmarks Jernbanemuseum renoverer en model og udstiller den skinnende nylakeret, er min umiddelbare reaktion, at “sådan så de altså ikke ud”. Muligvis er forklaringen, at når de lige rullede ud af fabrikken, så de ud som museet fremstiller dem, hvorefter vejr og vind hurtigt har givet dem den “lortebrune” farve, jeg tydeligt husker.

Langt op i epoke III (og naturligvis også tidligere) var en del materiel beklædt med trælister i teak. Mit eget farvevalg til dette materiel (se litra ML og litra FE) er “dark orange”, men andre har lige så berettigede alternative synspunkter. Igen afhænger det nok meget af, hvor slidt og vejrpåvirket materiellet var, når man sammenligner.

For en ordens skyld vil jeg også lige minde om, at hjulene på danske damplokomotiver (i hvert fald i epoke III) var sorte. De legetøjsagtige lokomotiver med røde hjul, man ser over alt på nettet, er typisk bygget efter tyske forbilleder.

↑ Tilbage til toppen

Til inspiration

Som hjælp til at komme i gang kan man jo tage et kig på mine modeller, der (næsten) alle er relevante for DSB i epoke III. De digitale Studio filer, der ligger bag modellerne kan frit downloades.

God fornøjelse!

↑ Tilbage til toppen