DSB IE 18800

Baggrund og forbillede

Eftersom det er mit eget valg at bygge DSB epoke 3, synes jeg naturligvis, det er en spændende periode i de danske jernbaners historie. Der var stadig liv på landstationerne, sidebanerne fandtes stadig, og ikke mindst var der både omfattende damp- og dieseldrift. Skal jeg selv nævne noget, der trækker (lidt) ned, er det det faktum, at stort set alle tog havde en lidt kedeligt lortebrun farve …

Heldigvis var der undtagelser. Skulle jeg nogen sinde få bygget et førstegenerations-lyntog, ville det være en fryd at se dette røde vidunder passere Ydby. Det ligger dog langt ude i fremtiden (hvis det nogensinde sker). En anden (og mere overkommelig) farvevariant var de hvide godsvogne, som DSB havde masser af til kødtransport og transport af fødevarer i det hele taget. Disse hvide vogne lyser op på et epoke 3 anlæg, og de bryder med de brune farver (så dem må jeg have mange af …).

Jeg har nu taget hul på opgaven og har bygget min første hvide godsvogn, som er litra IE 18 800. Vognen tilhører en lille serie, som DSB købte af privatbanerne Varde-Grindsted og Troldhede-Kolding-Vejen. Nummer 18 800 stammer fra Varde-Grindsted, og den er valgt, fordi den ligner en Q-vogn. Det var derfor let og hurtigt at bygge en hvid variant (med visse modifikationer). Vognen er bygget af Niesky i 1919 til Varde-Grindsted. Den blev købt af DSB i 1939 og udrangeredes i 1966. Tidsmæssigt passer den dermed fint til mine Q-vogne.

Billedpræsentation

Og så et par billeder:

Tremmerne midt på gavlen har til formål at holde godset indenbords. Midterpartiet af gavlen kunne nemlig tages ud for at give mere luftcirkulation.

Tekniske detaljer

Litreringer og påskrifter er lavet ved hjælp af en Brother Label Writer.

Download min model som digital Studio fil

ModelnavnBilledeDigital filSupplerendeEpokeModelårKategori
DSB IE 18800DownloadLitrering-IE.zip32022Lukkede godsvogne

Download i stedet en anden model fra listen

ARK ejermærke