(Se et render af sættet i sin helhed i bunden af siden)
Baggrund og forbillede
Som det vil være de fleste bekendt, kører jeg DSB epoke III. En væsentlig grund er, at det giver mulighed for både at køre med damp og diesel. Det er dampen, der er min hovedinteresse, men lidt diesel skal der også være.
Den mest ikoniske dieselelektriske motorvogn i epoke 3 (og langt ind i epoke 4) er uden tvivl litra MO, der har kørt landet tyndt i mange årtier. Den ville derfor være et oplagt valg, og det er da muligt, at jeg på et eller andet tidspunkt bygger en sådan, men det har Martin Gorm fra Togklodsen jo allerede gjort til UG. Lige nu (ultimo 2024) ville det være mere spændende at bygge noget andet, og valget er faldet på motorvognsaggregatet MK-FK.
Den har dobbelt litra, fordi den består af to énheder (deraf betegnelsen ”aggregat”) – nemlig ”hovedvognen” litra MK med to dieselmotorer monteret på en treakslet motorbogie og ”bivognen” litra FK, der var fast sammenkoblet med MK. Der var monteret i alt 6 elektriske banemotorer med to på hovedvognens anden bogie og to yderligere på hver af bivognens to (toakslede) bogier. Det betyder, at bivognen FK var en integreret del at lokomotivet, der således med hele 6 banemotorer og to ottecylindrede dieselmotorer fremstod som et lokomotiv med meget større trækkraft end en MO, som den ellers af ydre ligner.
Cirka halvdelen af hovedvognen MK udgjordes af motorrummet og et ganske rummeligt rejsegodsrum med tjenestekupe. Resten var toilet og andenklasses siddepladser (storrumsvogn). Bivognen FK havde udelukkende siddepladser fordelt på to store rum (formentligt ryger og ikke-ryger). Desuden var der naturligvis indrettet et rum til lokomotivføreren forrest, hvorfra han kunne køre, når bivognen var forrest.
En prototype (MK 675 – FK 676) blev bygget under krigen, men netop på grund af krigen blev den ikke testet grundigt igennem. Ideen var, at MK-FK ville kunne trække tog, der ellers krævede to MO’ere. Det blev så ikke til så meget.
Efter krigen, kom der igen gang i rejselysten, og DSB besluttede at opgradere bådtoget ”Englænderen”, der i årtier forbandt Esbjerg havn med København. Som et kuriosum kan nævnes, at til allersidst, kørtes ”Englændsren” af et MR togsæt – men da var toget kun en skygge af sig selv. Til at trække et langt tog med spisevogn samt første- og andenklasses vogne krævedes en betydelig trækkraft, som MK-FK kunne levere.
Det blev testet, at disse maskiner kunne klare de små radier på havnebanen i Esbjerg og ved/på Storebæltsfærgerne. Der blev derfor bestilt yderligere 4 sæt fra Frichs/Scandia til brug for ”Englænderen”. De var i hovedtræk som prototypen fra krigens tid, men af hensyn til kørsel på færgerne, blev akselafstanden på banemotorbogierne formindsket til 2.5 meter (hvilket passer fint med en togmotor i Lego).
Det var især om sommeren, hvor bådtoget var langt, at disse aggregater trak ”Englænderen”. Om vinteren kunne mindre gøre det, så der kørte MK-FK andre opgaver. Det var især i Jylland, hvor de kørte på begge længdebaner. En periode kørte de også på Thybanen, hvilket har bidraget yderligere til mit ønske om at bygge den i model. Nummer 681/682 har skrevet sig ind i banens historie ved at blive afsporet ved Bedsted i Thy efter påkørsel af kreaturer (Thybanen har, nord for Limfjorden, altid været uindhegnet).
Fotopræsentation
Vi starter med et samlet kig på togsættet i sin helhed fotograferet sådan, at også grejet på taget er synligt. Det er især på hovedvognen over diselmotorerne, der findes noget ventilation. I øvrigt er der dog ikke nær så meget “skrammel” på taget, som man ser på en MO:
Vi ser dernæst et nærbillede af hovedvognens treakslede motorbogie:
Vi skal også se nærmere på bivognen:
Og tættere på:
Bivognen set lige forfra:
Til sidst hele sættet fra en lidt lavere vinkel end første billede:
Ser man bort fra taget og endeperronerne mod sammenkoblingen er det let at få den tanke, at det næsten er to sammenkoblede MO’ere. Derfor kan jeg heller ikke løbe fra, at der er mange ligheder med Martin Gorms meget vellykkede MO, som jeg er inspireret af.
Tekniske detaljer
Ligesom Martin har jeg (i hvert fald lige nu) valgt almindelige 4×3 vinduer i stedet for togvinduer. Lego har som bekendt ikke fremstillet togvinduer i reddish brown, så enten skulle jeg købe piratvinduer eller benytte Lars Mogensens (Togklodsen) teknik til “simulering” af togvinduer. Sidstnævnte er fravalgt på grund af den for store afstand, det ville føre til mellem vinduerne, og førstnævnte er foreløbigt fravalgt af “politiske” grunde. En tredje mulighed (som jeg nok vil teste) er at printe transparente klistermærker med “togvindue-rammer” på. Så må vi se, om det er en farbar vej.
Det ene hjulsæt på den treakslede motorbogie har fået drejet flangerne af, så der ikke sker afsporinger i kurver.
Sættet trækkes af to almindelige LEGO Powered Up togmotorer monteret under hovedvognen. I rejsegodsafdelingen af samme vogn er indbygget en Powered Up hub, der forsyner begge motorer med strøm . Lidt programmering i LEGOs Powered Up App sikrer, at de to togmotorer kører med samme hastighed i hver sin retning. De ikke-motoriserede bogier (bivognen) er forsynet med kuglelejer for lettere løb.
Download min model som digital Studio fil
| Modelnavn | Billede | Digital fil | Supplerende | Epoke | Modelår | Kategori |
|---|---|---|---|---|---|---|
| DSB MK-FK 681-682 |  |  | Litrering-gitter-MK.zip | 3 | 2025 | Motorvogne |
Download i stedet en anden model fra listen
