Baggrund og forbillede
Da den københavnske nærtrafik begyndte at udvikle sig, opstod der hos DSB behov for et lokomotiv, der egnede sig til denne type trafik med forholdsvis korte strækninger og korte ophold på endestationerne. Til den slags opgaver bruger man typisk tenderlokomotiver. De er kendetegnet ved, at kul- og vandbeholdningerne er på selve lokomotivet i stedet for på en separat tilkoblet tender (“kulvogn”). De har selvfølgelig ikke plads til så meget kul og vand som lokomotiver med separat tilkoblet tender, men da strækningerne i den type trafik er kortere, gør det ikke så meget. Tenderlokomotiver har også den fordel, at de kører lige godt forlæns og baglæns, hvorfor der ikke er behov for at vende dem på endestationerne. De løber bare “om” og kobles for togets anden ende på “hjemvejen”. Dermed spares tid.
O maskinen ydede en stor indsats i den københavnske nærtrafik, hvor den i folkemunde kom til at hedde “skovtursmaskinen”, fordi den (også) benyttedes, når københavnerne kørte “i skoven”, hvilket vil sige til Dyrehaven og Bakken i Klampenborg. Til denne trafik benyttedes ofte toetagers vogne og såkaldte primitive “bænkevogne”, der blot kunne være godsvogne, der var sat bænke ind i. Når vejret var godt, skulle rigtigt mange mennesker jo i Dyrehaven!
Efterhånden blev O maskinerne for svage til den hastigt voksende nærtrafik i København. DSB anskaffede derfor de langt større og stærkere tenderlokomotiver af litra S, der overtog trafikken på kystbanen og nordbanen. På den mindre trafikerede Frederikssundbane holdt O maskinerne derimod stand helt frem til elektrificeringen i 1949. Den passerede derfor regelmæssigt Skovlunde, hvilket kunstneren Ib Spang Olsen har foreviget i et herligt farvelitografi af Skovlunde station, med en O maskine foran. Grundlæggende er det nok det billede (som hænger i vores stue), der er grunden til, at jeg byggede O maskinen som klodsmodel.
Da S maskinerne på de fleste strækninger fortrængte O maskinerne, blev de i stedet i vid udstrækning sendt til jyske sidebaner, hvor de blandt andet har kørt på de sønderjyske strækninger. Efter genforeningen var der hårdt brug for materiel, eftersom tyskerne nok overlod banerne til DSB, men beholdt selv alt materiellet. Den østjyske længdebane er i Sønderjylland bygget i tyskertiden, hvilket betyder, at den er bygget inde i landet med stikbaner ud til købstæderne Haderlev, Åbenrå og Sønderborg. På disse korte sidebaner gjorde O maskinerne god fyldest. De har i øvrigt også kørt på Thybanen både syd og nord for Oddesundoverfarten.
Steffen Dresler har i sin bog “DSB litra O – skovtursmaskinen” (som sædvanligt) leveret en fremragende gennemgang af maskinen og dens historie.
Jeg har valgt at bygge nummer 315, fordi den blev forsynet med høj kulkasse, men beholdt sin runde dom (hvor andre senere fik en oval dom).
Billedpræsentation
Her ses lokomotivet holdende på Skovlunde station (som på Ib Spang Olsens billede).
Dernæst et par billeder fra et opstillet rangerareal:
Her ses så hele togstammen foran stationen:
Lokomotivet må køre sammenkoblet med en rejsegodsvog (litra EH), der medbringer strømforsyningen (se under “Tekniske detaljer”):
Tekniske detaljer
Drivhjulene er leveret af Big Ben Bricks. Der er tale om størrelse XL. For- og efterløberne er påfaldende store, og de er ligeledes leveret af Big Ben Bricks (størrelse M). Forløberen er i øvrigt blindhjul (uden flanger). Gangtøjet er 3D printet af Victor Damgård Winther fra foreningen Togklodsen. Litreringer og påskrifter er lavet på en Brother label writer.
Modellen er forsynet med en LEGO “large technic motor” (nummer 88013). Den efterfølgende rejsegodsvogn medbringer så strømforsyningen, der enten kan være en LEGO hub (nummer 88009) eller en Buwizz 3.0 for større ydeevne.
Download min model som digital Studio fil
| Modelnavn | Billede | Digital fil | Supplerende | Epoke | Modelår | Kategori |
|---|---|---|---|---|---|---|
| DSB O 315 |  |  | Litrering-og-paaskrifter.zip | 2 | 2025 | Damplokomotiver |
Download i stedet en anden model fra listen
