Ved hawet, ved hawet der er så skønt
Danmark er som bekendt et ørige, så strand, fjord og hav fylder rigtigt meget i vores bevidsthed (hvis man da ikke lige bor i Herning eller Brande …). Det kommer i høj grad til udtryk i vore sange, hvor jeg allerede har citeret én i overskriften til dette afsnit. Gruppen “De Gyldne Løver” gjorde tilbage i 1971 “Ved Hawet, ved Hawet” til en sand landeplage, som kan genhøres i bunden af dette indlæg. Også den mere klassiske skønsang vender igen og igen tilbage til “de blanke sunde”, “bølgen blå”, “hvide skuder”, “Limfjordens vande”, “du danske friske strand” osv.
Vandet er uden tvivl en del af vores fælles bevidsthed, og jeg tror også det fylder meget i de flestes personlige bevidsthed. Selv tænker jeg med stor glæde tilbage på utallige badeture i Limfjorden gennem hele min barndom og masser af fisketure til både fjord og hav. Og hvor fiskede jeg? Gik det højt, kunne jeg på min knallert køre helt ud til Vesterhavet og fiske fra en høfde. Oftere blev det dog fra en havnemole, hvor man kunne fange fladfisk, eller fra en bro (i mit tilfælde i Oddesund), hvor man med lidt held kunne fange store mængder hornfisk (med de karakteristiske grønne ben).
Det erhvervsmæssige
Når jeg fiskede fra en havnemole, var det som regel i Thyborøn, hvor der i ventetiden, når skrubberne ikke var så ivrige efter at bide på krogen, var en masse spændende at se på. Først og fremmest var der et hav af fiskekuttere, hvor der altid var aktivitet med losning af fisk, reparation af net og tovværk, læsning af is osv.
Noget som i dag er ganske eksotisk, var en ganske omfattende havnebane. VLTJ havde altid godsvogne holdende rundt omkring, og langt op i historien har der været en betydelig godstransport fra Thyborøn havn. Det var især fiskemelsfabrikken, der helt op til nutiden sendte lange godstog (trukket af det legendariske lokomotiv “Tørfisken” til Århus). Desværre indgik fabrikken i 2016 en aftale med et vognmandsfirma, så i dag findes denne trafik ikke mere. Selv den dag i dag reklamerer Thyborøn Havn dog med, at man har en fungerende havnebane der kan tage mod godstog af helt op til en kvart kilometers længde.
Alt dette minder om, at havet også altid har spillet en vigtig rolle for erhvervslivet.
Jernbanefærgerne
De store overfarter
I min ungdom var færgeture en fast bestanddel af alle rejser mellem landsdele. Når jeg som studerende i København skulle hjem til Limfjordslandet var en færgetur på mindst en time over Storebælt en obligatorisk del af rejsen. Valgte jeg i stedet én af de adskillige Kattegatruter tog sejlturen 2-3 timer.
I min studietid tog jeg naturligvis toget og krydsede Storebælt med jernbanefærgerne, som vi alle husker (hvis vi da er gamle nok). Derimod tror jeg ikke alle er opmærksomme på, hvor mange andre jernbanefærger, vi har haft i Danmark. Storebæltsfærgerne var naturligvis kongerne, men der har været en stor underskov af andre færgeoverfarter, der fragtede jernbanemateriel. Blandt andre store var Rødby-Puttgarden, Gedser-Warnemünde, Helsingør-Hälsingborg, København-Malmø og senere DanLink mellem Hälsingborg og Frihavnen. Mindre betydningsfulde var nok Hirtshals-Kristiansand og Frederikshavn-Göteborg.
De vigtige forbindelser
De næste i rækken er vigtige indenlandske jernbanefærger, der har forbundet jernbanenet på hver sin side af et sund. Blandt disse hører naturligvis Lillebælt (der krævede en ekstra artikel i Signalposten), men også Storstrømmen (bl.a. besejlet af D/F Orehoved) og Oddesund. Karakteristisk for disse forbindelser er, at de simpelthen kan ses som en integreret del af en jernbanestrækning. Færgerne var betydeligt mindre, end dem vi husker fra Storebælt. Alle tre nævnte strækninger var så vigtige, at de allerede i 1930erne blev erstattet af kombinerede jernbane- og landevejsbroer (hvorfra man så kunne fiske hornfisk).
Man kan diskutere, om også andre forbindelser skal nævnes i denne kategori. Der har for eksempel været den sydlige forbindelse mellem Fyn og Sønderjylland mellem Fåborg og Mommark. Den forbandt jernbanenettet på Fyn med det sønderjyske net. I begyndelsen var banerne på Als smalsporede, så den første færge havde firstrenget spor, så den både kunne overføre smalsporet og normalsporet materiel. I 1933 blev forbindelsen mellem Mommark og Sønderborg omlagt til normalspor, hvilket givetvis har gjort forbindelsen mere relevant, idet der dermed blev direkte forbindelse til det normalsporede net i Sønderjylland.
Langeland havde hele to jernbanefærge-forbindelser. Den ene sejlede mellem Svendborg og Rudkøbing og kan ses som en forbindelse mellem jernbanerne på Fyn og Langelandsbanen. Den anden var en jernbanefærge, der forbandt Langelandsbanens sidebane til Spodsbjerg med Nakskov og dermed Lollandsbanen.
Blinde forbindelser
Med “blinde forbindelser” mener jeg jernbanefærger, der har forbundet et jernbanenet med “ingenting” på den anden side. Der har naturligvis været en form for opstillingsspor eller endog rangerområde på den “blinde” side, men der har ikke været jernbane videre ud i landskabet til andre stationer. Det skal ses i lyset af, at godstransport med jernbane har været et vigtigt aktiv for en egn, så hvis man bare har kunnet sende sit gods med jernbane, har det været et stort gode. Jeg kan komme i tanker om fire af den slags “blinde” forbindelser.
Den første er faktisk endnu en Fyn-Sønderjyllandsforbindelse, der forbandt Assens med Årøsund med en smalsporet jernbanefærge. Banen til Årøsund var nemlig en del af de smalsporede Haderslev Amts Jernbaner. Den vågne læser vil straks indvende, at der jo også var jernbaneforbindelse til Assens. Det er korrekt, men Assensbanen var normalsporet, og formålet med overfarten var at levere sønderjyske sukkerroer til sukkerfabrikken i Assens. De overførte vogne kom aldrig længere end til havnens smalsporede område.
Det andet eksempel er jernbanefærgen mellem Svendborg og Ærø. Helt frem til 1995 er der sejlet betydelige mængder jernbanevogne til Ærø, hvor en kort havnebane forbandt færgelejet med gartneriet Paradishaven. I folkemunde kaldtes den verdens længste jernbane, fordi den førte helt til Paradis.
Tredje eksempel er Hvalpsund-Sundsøre overfarten, der besejledes af Danmarks mindste jernbanefærge ejet af Ålborg Privatbaner. Hvor der altså var privatbane på Hvalpsund-siden, var der kun opstillingsspor på Sundsøre-siden. Håndteringen af godsvognene blev klaret med et sindrigt wire-træk.
Sidste (og i denne sammenhæng vigtigste) eksempel er Sallingsundoverfarten mellem Glyngøre og Nykøbing Mors. Signalposten har ofret hele to artikler om overfarten, og de kan læses her og her. Den vigtigste færge på overfarten var i mange år M/F Morsø. På Glyngøre-siden forbandt den statslige Sallingbane byen med Skive, hvorimod der i Nykøbing Mors kun var havnespor. Der var dog så stort et spornet, at der i ældre tid var stationeret et lille litra N rangerlokomotiv og senere forskellige rangertraktorer.
Som et kuriosum kan nævnes, at der faktisk var opført en ganske præsentabel jernbanestation i Nykøbing, fordi der var projekteret en jernbane på tværs af øen. Man fik kortvarigt påbegyndt anlæggelsen af banen, men den blev hurtigt helt opgivet. Det ændrer dog ikke ved, at byen i kraft af jernbanefærgen var en del af det statslige jernbanenet.
Hvad har alt dette med klodstog at gøre?
Min pointe med ovenstående gennemgang er simpelthen at påpege, at det maritime fylder utroligt meget både i vores bevidsthed og i landets erhvervsliv og infrastruktur. Bygger man et dansk anlæg hører et maritimt element helt naturligt med (medmindre da man siger, det er strækningen ved Fasterholt mellem Brande og Herning, man har som forbillede).
I foreningen Togklodsen ved vi naturligvis godt, at “vand” hører sig til, og heldigvis har vi da også ved et par lejligheder ladet banestrækningen løbe parallelt med en lang badestrand, som det ses på billedet herunder. Det er Jane Kvint og John Scheel Thomsen, der er mestre for dette indslag, der virkeligt bekom mig vel. Billedet er fra “Modeltog for Alle” i Tåstrup 2025.
Siden har Klaus Cruse bygget en havn og nu også en jernbanefærge. Begge dele blev præsenteret ved det netop afholdte modeljernbanetræf i Helsingør og er virkeligt med til at give vort layout et løft. I det følgende vil jeg forsøge efter bedste evne at præsentere disse byggerier. Klaus er i øvrigt foreningen alderspræsident, der for allerede et par år siden passerede de fire snese.
Og så står Klaus til havs …
Overordnet layout
I et hjørne af det store fælles layout ved udstillingen går en sidebane fra og fører ind på Klaus’ område. Hurtigt når den frem til havnen, der passeres over en kombineret jernbane- og vejbro, før det lille færgeleje nås. Her kan jernbanevognene køre direkte ombord på den lille færge, men lige inden færgeklappen tillader et skiftespor toget at køre til perron langs med færgen. Fra perronsporet leder endnu en forgrening videre til et slags havnespor med skarpe kurver mellem havneområdets mange erhvervsvirksomheder, der naturligvis får leveret materialer pr. jernbane og sender produkter den modsatte vej. Alt sammen meget realistisk.
Havnen
Havnen er en lille fiskerihavn af den slags der en gang var i enhver flække. Som det ses på billedet, ligger der en rigtig fiskekutter ved kaj, og en lille fiskerbåd synes lige at have kastet trosserne for at stævne ud. Et par hobbyfiskere er der også.
Klaus fortæller at broen er inspireret af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Som forbilledet er der tale om en klapbro, så det var vigtigt, at også brovagtens gule hus kom med på modellen. Der knytter sig helt særlige minder til brovagten og det gule hus.
Klaus fortæller, at han som ung boede på den anden side af broen (altså modsat Frederikssund). Det hændte af og til, at han om aftenen ringede til brovagten, som han kendte godt. Med ham havde han så en kodet samtale, hvor Klaus spurgte: “Er herredet sikkert?”. Hertil kunne svaret enten være “Ja, herredet er sikkert” eller “Nej, herredet er usikkert”. I dag vil de fleste nok få associationer til Ringenes Herre, når de hører om “herredet”, men da Klaus var ung, var triologien endnu ikke filmatiseret, så det omtalte “herred” er simpelthen Hornsherred, der ligger på den anden side af broen.
Herredet hørte til Frederikssund politikreds, så den eneste vej, politiet kunne benytte dertil, gik over broen. Brovagten vidste derfor altid, om der var politi i Hornsherred. Klaus fortalte ikke, hvilke lyssky gerninger han bedrev, men jeg gætter på, det har haft noget med indtagelse af øller at gøre …
Om Klaus ligefrem har haft en aftale med brovagten om, at denne kunne holde politiet væk ved at åbne broen indtil Klaus var nået hjem, ved jeg ikke, men i hvert fald kan også modelbroen åbnes, som det ses her:
Præcist som jeg antager, det er tilfældet med den rigtige brovagt, skal Klaus bare trykke på en knap for at broen går op eller i. Det er virkeligt gennemført.
Der er over alt et væld af detaljer, og det er tydeligt, at Klaus virkelig har hygget sig ved at bygge disse ting. Her foran broen soler sæler og en havfrue sig mens en måge og et almindeligt pænt ægtepar ser på:
Og her tøffer en bedstemor ud af havnen i sin lille motorbåd (læg i øvrigt mærke til, hvor vellykket vandoverfladen er blevet):
Her forsøger en lystfisker sig, mens tre mænd ordner verdenssituationen:
Og her er en cyklende isbod på vej over broen:
Rundt omkring på havneområdet er der forskellige slags erhvervsvirksomheder. Her er det først en smedje:
En fiskerestaurant er det også blevet til:
En ismaskine må der også være, så fiskene kan holde sig. Det er meget overbevisende lavet:
Et skibsværft:
I hjørnet af havnen er det også blevet til en badeanstalt (havnevandet er åbenbart rent nok til, at man kan bade i det):
Et savværk må der også være:
Jerbanefærgen m/f Klodsen
Baggrundshistorie
Klaus’ andet store bidrag er en virkelighedstro jernbanefærge. Den er stærkt inspireret af DSBs mindste jernbanefærge M/F Morsø, der sejlede på én af de tidligere nævnte “blinde” ruter – nemlig Sallingsundoverfarten mellem Glyngøre og Nykøbing Mors. Længere oppe i indlægget har jeg linket til Signalpostens artikler om overfarten og færgen.
Også Spor og Baner har i flere omgange beskæftiget sig med både Sallingbanen og Sallingsundoverfarten. Der har i nummer 65 været bragt en beretning om hele strækningen Skive-Glyngøre-Nykøbing Mors med plan over færgehavnen i Glyngøre. I bladet præsenteres også to modeller af færgen Morsø. Den ene er en kartonmodel af færgen, og den anden en meget detaljeret model.
Også det tredje store modelbanetidsskrift “Lokomotivet”, har beskrevet en model af Morsø samt en “hjemmemodel” af både færge og færgehavn. Klaus henviser i øvrigt til, at hans væsentligste informationskilde er Lokomotivets årsskrift 2021-2022 (ISBN 978-87-97 38 59-0-6), som har en artikel om færgen.
Klaus har valgt at navngive sin færge m/f Klodsen for at markere, at det ikke er en præcis model af M/F Morsø, men ligheden er ikke desto mindre slående. Jeg synes derfor det er relevant at linke til litteraturen om Morsø.
Klaus’ færge
Vi starter med et kig på færgen fra “landsiden”:
Det er her vigtigt at huske, at en færge af denne slags er en godsfærge. Den har naturligvis også medtaget passagerer, men de kan jo gå på deres ben, så de bliver sat af på en perron ved siden af færgen, som det også fremgår af planen over Glyngøre færgehavn. Gods har derimod ikke ben at gå på, så det bliver kørt ombord i jernbanevognene.
Klaus er sluppet rigtigt godt fra galgen ved broklappen (med kontravægte og det hele):
Vi skal også se et kig ind gennem færgen:
Og vi kigger ind gennem vinduet til styrehuset, hvor styrmanden har en hotdog liggende i vindueskarmen:
Endelig ser vi færgen (og perronsporet) med jernbanevogne:
Afslutning
Klaus stod til havs – og Togklodsen fulgte med! Det er svært at give nok ros til dette bidrag til foreningens layout!
Til gengæld er det nu tid til at nyde De Gyldne Løvers herlige sang:
Kilder
I indlægget har jeg valgt at linke til de mange PDF filer med “læse-links”, men nogen ønsker måske at tilgå filerne direkte. Jeg bringer derfor herunder en tabel med links til både direkte læsning og til download:
| Emne | Tidsskrift | Årgang | Nummer | Læs | Hent |
|---|---|---|---|---|---|
| Lillebælt, del 1 | Signalposten | 1985 | 4 | Læs | Hent |
| Lillebælt, del 2 | Signalposten | 1986 | 1 | Læs | Hent |
| D/F Orehoved (Storstrømmen) | Signalposten | 1971 | 6 | Læs | Hent |
| Oddesund | Signalposten | 1985 | 2 | Læs | Hent |
| M/F Mommark (Fåborg-Mommark) | Signalposten | 1972 | 4 | Læs | Hent |
| Langelandsfærgerne | Signalposten | 1974 | 4 | Læs | Hent |
| M/F Sønderjylland (Assens-Årøsund) | Signalposten | 1975 | 1 | Læs | Hent |
| M/F Ærø (Svendborg-Ærøskøbing) | Signalposten | 1974 | 5 | Læs | Hent |
| M/F Hvalpsund (Hvalpsund-Sundsøre) | Signalposten | 1975 | 2 | Læs | Hent |
| Sallingsundoverfarten, del 1 | Signalposten | 1988 | 2 | Læs | Hent |
| Sallingsundoverfarten, del 2 | Signalposten | 1988 | 3 | Læs | Hent |
| M/F Morsø | Signalposten | 1972 | 5 | Læs | Hent |
| Skive-Glyngøre-Nykøbing Mors | Spor og Baner | 2022 | 65 | Læs | Hent |
| Kartonmodel af M/F Morsø | Spor og Baner | 2013 | 7 | Læs | Hent |
| Detaljeret model af M/F Morsø | Spor og Baner | 2018 | 39 | Læs | Hent |
| Model af M/F Morsø | Lokomotivet | 2010 | 100 | Læs | Hent |
| Hjemmemodel af M/F Morsø og færgehavn | Lokomotivet | 1999 | 55 | Læs | Hent |