Et interessant museum i miserable omgivelser
Det er helt oplagt, at Danmark bør have et teknisk museum. Man kan altid diskutere, hvor et sådant skal ligge, men på et eller andet tidspunkt er det åbenbart besluttet, at det skulle ligge i Helsingør, hvilket jeg sådan set ikke har nogen indvendinger imod. Det er absolut en overkommelig afstand set fra Skovlunde, hvor jeg bor. Med andre ord er både museets eksistens og beliggenhed godkendt, så det næste, vi skal vurdere, er samlingen og omgivelserne.
Hvad samlingen angår, er der mange interessante genstande. Der er både de ældste fly (helt tilbage fra Ellehammer) og de ældste biler i landet og et pænt udvalg af eksempler fra de mere end 100 år, museet dækker. Faktisk rækkes der helt frem til nutiden med en lille udstilling om rumfart med fokus på Andreas Mogensens bedrifter i den Internationale Rumstation.
Blandt meget andet rummer museet også et meget stort modeljernbaneanlæg, der illustrerer samfundsudviklingen gennem de seneste mange årtier. Anlægget er stadig under udbygning, og hvornår det bliver færdigt, er uklart (om nogensinde).
Bortset fra modeljernbanen, kan man indvende, at jernbanernes rolle i den tekniske udvikling er underbelyst på museet, men det kan jo sagtens skyldes en slags arbejdsdeling med Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Dog har man et kørende minitog, som børn og andre barnlige sjæle kan nyde at køre i på festlige dage (som når der er modeljernbanetræf).
Med alle disse overvejende positive betragtninger når vi omsider til slangen i paradiset, som er omgivelserne. Straks når man ankommer til stedet bliver man slået af vantro: Kan det virkelig passe, at Danmarks Tekniske Museum har hjemme i så usle omgivelser? Svaret er desværre “ja”, og når man bevæger sig ind på museet, bliver det ikke bedre. Taget er mange steder så utæt, at der helt bogstaveligt står spande og baljer rundt omkring til at opsamle de undertiden store mængder regnvand, der trænger ned fra loftet.
Der har længe været planer om at flytte museet til Svanemølleværket, og nu forlyder det, at der på årets finanslov er afsat 25 millioner til museet, ligesom Novo Nordisk Fonden har bevilget hele 100 millioner til flytningen, så det kan da være, at der er håb forude!
Modeljernbanetræf – en tradition
Hvad er det?
Det har i mange år været en fast tradition, at der i en weekend i september inviteres til Modelbanetræf, hvor en række modelbaneklubber inviteres til at udstille. Alt i alt vil jeg skønne, at omkring 10 klubber typisk deltager i udstillingen, hvor skalaer fra spor N til spor 1 normalt er repræsenteret. Et helt særligt indslag er et stort anlæg med ældgamle, kørende blikmodeller fra Märklin.
Er der også klodstog?
Svaret på det retoriske spørgsmål i overskriften er naturligvis “ja”. Faktisk spiller denne udstilling en hel særlig rolle for klodstog i Danmark. Allerede før foreningen Togklodsen blev stiftet var der klodstogs-entusiaster, der deltog i udstillingen med flotte layouts. Det er blandt andet rapporteret af tidsskriftet Spor og Baner, hvor der i nummer 23 var billeder og omtale af Peder Svend Pedersens flotte model af Nørrebro station ved udstillingen i 2015. I teksten hedder det:
De herlige Lego-modeller med blandt andet motiver fra Nørrebro station stammer fra Lego-foreningen Byggepladen, og togene er batteridrevne og styres fra mobiltelefoner. Som Olaf nævner, mangler der blot en gul linje 7-sporvogn i gaden foran stationen.
Måske har Peder Svend selv savnet sporvogne, så i 2017 kan den begejstrede redaktør (Flemming Søeborg) igen berette fra udstillingen (se nederst på siden):
I den anden ende befandt et kørende Lego-anlæg sig. Det forestillede Nørrebro og Lygten stationer, komplet med “KSB”-materiel og en Mo-lignende motorvogn – og søreme også et par linie 19-sporvogne under Højbanen.
Utroligt, hvad man kan bygge af Legoklodser.
(Denne gang er der citeret fra nummer 36.)
Der har altså i hvert fald i 11 år været udstillet klodstog ved arrangementet, og faktisk var det kredsen omkring denne udstilling, der i 2018 stiftede foreningen Togklodsen. Det var også omkring denne udstilling, at begrebet “Helsingørstandarden” opstod som betegnelse for en særlig måde at bygge ballast på.
I dag er Modeljernbanetræf i Helsingør en fast bestanddel af Togklodsens årshjul for udstillinger. Sammen med udstillingen i Holte (typisk i januar) hører den dog til de mindre, hvad angår størrelsen af vort layout. Til sammenligning er foreningens layouts til Modeltog for Alle i foråret og specielt udstillingen på Danmarks Jernbanemuseum i efteråret flere gange større.
Årets træf
Der var som sædvanligt mange klubber tilmeldt udstillingen, men i det følgende vil jeg holde mig til at præsentere foreningen Togklodsens bidrag, der var spækket med nyheder. Anlægget har ikke været til at kende igen for gæster, der også var forbi sidste år. Og netop evnen til fornyelse er et væsentligt aktiv for klodstogsentusiaster. Vore anlæg udvikler sig hele tiden, hvorimod de fleste traditionelle modeltogsanlæg stort set er ens fra år til år.
Normalt er mit hovedfokus på det rullende materiel, men på grund af de mange nyheder, vil jeg denne gang lægge hovedvægten på det omgivende miljø, der i sagens natur er altafgørende for helhedsindtrykket.
Togklodsens layout
Et overblik
Vi begynder med et blik lidt fra oven. I museets udstilling indgår en Zonen-station, hvor det er muligt at gå op på “taget”. Derfra kan man overskue Togklodsens layout, som det fremgår af dette billede, der også giver et indtryk af museets udstillingshal:
Allerforrest nederst ses børnebanen, som vi så vidt muligt altid har med. Det er Maibrith og Casper Hansen, der medbringer den. Ideen med den er at børn må køre med de tog, der er på banen. Der er tale om standard LEGO købesæt, og det er altid et stort hit hos den yngste del af gæsterne. Lige ved siden af børnebanen ses én af de baljer, der er stillet frem for at fange regnvand, der drypper ned fra taget (bemærk også det gule skilt med advarsel om glat gulv).
Yderst til venstre i det egentlige layout ses Klaus Cruses store maritime bidrag med havn, bro og jernbanefærge. Det er Klaus selv, der står, hvor hans bidrag begynder. Til højre for Klaus ses en moderne station med bygade, hvilket er Nicolai Nissens bidrag. Hen ad “hovedbordet” ud mod publikum er der kolonihaver designet af Joost Haugmark Jensen, hvorefter følger min egen Skovlunde station. Dernæst (hen mod hjørnet) følger et stort område bygget af Lars Mogensen med vindmølle, rundremise, kontorbygning (i tidligere vandmølle), fyrtårn og kornmark. Helt til højre skimtes Peder Sven Pedersens “tryk for stop” layout.
De enkelte bidrag
Havn og færge
I forhold til Helsingør var både havn og færge nyheder. Havnen har tidligere været med ved et par andre lejligheder, men færgen blev her udstillet offentligt for første gang. Vi ser først havnen, hvor en kombineret jernbane- og vejbro fører over havneløbet:
Da skibene skal kunne komme ud og ind af havnen, kan broklapperne naturligvis åbnes (med Klaus’ garage-fjernbetjening):
Færgen har jeg tidligere vist i min reportage fra foreningens sommertræf, men den fortjener at blive vist igen nu, hvor den er indpasset i et layout:
Færgen er som tidligere nævnt inspireret af “M/F Morsø”, der sejlede mellem Glyngøre og Nykøbing Mors. Billedet herover kunne udmærket illustrere forbindelsen mellem passagertog og færge i Glyngøre (det var kun godsvogne, der blev sejlet over).
Hele Klaus’ tema med at føje et ægte maritimt indslag til vort layout er så interessant, at jeg senere agter at skrive et separat indlæg om det. Læserne må derfor have yderligere detaljer og beretning til gode.
Moderne station og bygade
Nicolai Nissen havde også premiere på sin nybyggede station, der er inspireret af Valby (og til en vis grad Herning). Der er tale om en station, der ligger nedsænket som det er tilfældet på strækningen ved Valby.
Det er et meget gennemført byggeri med meget realistiske perroner, perrontage, fodgængertunnel og trappetårne. Bag ved stationen på et højere niveau er der opført en flot række byhuse.
På det næste billede ses stationen fra en anden vinkel, idet mit eget kystbanetog (litra S, CLE, CL, CL, A) passerer (hvad grisene laver i Valby, ved jeg ikke …):
Kolonihaver og station
Vi bevæger os videre og passerer Joost Haugmark Jensens kolonihaver, hvor i dagens anledning alle flag er hejst og hækkene er sprunget ud i lyslilla:
Det er blevet mere eller mindre en tradition, at Joost medbringer kolonihaver, men trods genbrug af temaet er der altid et nyt twist, der overrasker, så oplevelsen alligevel bliver ny.
Næst på listen er min egen model af Skovlunde station, der er ny i Helsingør, men har været vist ved et par andre udstillinger tidligere. Her ses den i en uvant belysning, hvor morgensolen vælder frem fra øst over de friske passagerer, der er stået tidligt op:
Møller og remise
Lars Mogensen stod for et større område, der var godt fyldt med nye, imponerende kreationer. Først ser vi hans helt nye model af Karlebo Mølle (der er motoriseret, så vingerne roterer i adstadigt tempo):
En anden meget imponerende nyhed er denne pragtfulde rundremise med drejeskive. Den har ikke noget bestemt forbillede, men er inspireret af Märklins rundremise:
Remisen er intet mindre end betagende! Godt nok har den ikke noget dansk forbillede, men landet har været fyldt af rundremiser i røde mursten (og grønne porte), så den passer rigtigt godt ind i ethvert layout. Selvfølgelig havde jeg gerne set, at lokomotiverne havde haft skorstensbånd, men det er en helt anden diskussion 😉 Rent byggeteknisk må jeg fremhæve taget, hvis konstruktion simpelthen er genial!
Jeg vil afholde mig fra at gå i dybden med beskrivelsen af modellen (det tilkommer Lars selv), men vi skal lige se et billede fra remisens bagside:
Det sidste store bidrag fra Lars Mogensens hånd er en model af Nive Mølle, som i dag er en kontorbygning, men oprindeligt var en vandmølle. I kontorbygningen har den danske gren af Claas til huse. For de uindviede kan det oplyses, at Claas især er kendt for at producere mejetærskere. Af samme grund er en stor mejetærsker i færd med at høste en kornmark foran bygningen:
Man kan indvende, at mejetærskeren måske er lidt overdimensioneret i forhold til markens størrelse 🙂
Tryk for stop
Peder Svend Pedersen havde igen medbragt sin lille privatbaneidyl, hvor et tog fra Lemvigbanen kører rundt og stopper, når der trykkes på en knap. Konceptet er dels inspireret af, at på mange små privatbanestrækninger skulle man sætte et signal, hvis man ville med toget (ellers standsede det ikke), og dels af at børn nu en gang godt kan lide at trykke på knapper og se, at der så sker noget:
Løst og fast
Besøgende
Der kunne naturligvis berettes meget mere fra de to udstillingsdage. Anlægget var som sædvanligt fyldt med vore pragtfulde tog, men jeg har som sagt valgt denne gang at holde fokus på omgivelserne, hvor jeg er imponeret over vores evne til fornyelse. Uanset om gæster kommer forbi hvert eneste år, får de altid set noget helt nyt.
Besøgstallet var i følge museet tilfredsstillende og som forventet sammenlignet med tidligere. Oplevelsen var da også, at der var en jævn strøm af gæster. Det var også aftalt med et par unge interesserede, der har vist interesse for vores forening, at de skulle lægge vejen forbi. Det blev et rigtigt positivt møde, hvor den ene (Magnus Søndergaard Byrne) straks meldte sig ind og deltog på andendagen som udstiller. Han medbragte sin egen model af litra MZ som viste sig særdeles driftssikker og længe kørte rundt på banen med et pænt antal vogne.
Den anden interesserede (Mads Kruse) havde medbragt en godsvogn, hvor jeg især er imponeret over akselboksene, der er noget af det mest modelrigtige, jeg har set. De har det helt rigtige, spinkle udtryk!
Et medlem af én af de andre klubber lånte en fladvogn og et tog til at skubbe hans kamera rundt på banen. Det er der kommet følgende video ud af, så man ser det hele fra et andet perspektiv:
Flere billeder og videoer
Er du stadig interesseret i at se mere fra udstillingen, kan du kigge på Togklodsens forum, hvor der er en tråd med billeder. Jeg føler særligt trang til at fremhæve denne video af Peder Svend Pedersen. Den giver et rigtigt godt indtryk af hele anlægget og stemningen på stedet:
Personligt
For mit eget vedkommende havde jeg udstillingspremiere på lyntoget Englænderen, der i sin fulde længde (7 enheder) slangede sig gennem landskabet (det vil gøre sig bedre på jernbanemuseet). Også mit kystbanetog fik en del omgange på anlægget, hvorimod min normalt så velkørende O-maskine fuldstændigt strejkede og slet ikke kom ud at køre. Til gengæld kørte mit Triangel sidebanetog fint.
Og hvad så?
Næste udstilling for mig personligt bliver ved Ballerup Historiske Forenings 90-års jubilæum, hvor jeg skal udstille min model af Skovlunde station. For Togklodsen er næste udstilling på Danmarks Jernbanemuseum den 14.-15. november. Vi ses!