Vejmoduler til epoke III

Baggrund

Grundlæggende følger mine layouts Moduverse standarden. De tilgængelige byggevejledninger til veje er dog typisk alt for moderne til mine epoke III scenarier (eller ældre). Vejene er for brede og der er alt for mange afstribninger til at de passer ind i 1950’erne. Jeg har derfor udviklet nogle modificerede moduler.

Gader

Der var også gader med fortove i 1950, og til det brug har jeg bare gjort selve vejbanen smallere og fjernet alle afstribninger. Resultatet ses her:

Sammenlignet med modulerne på Snakebyte, er vejbanen 4 knopper smallere og mangler afstribning. De passer i udseende til de moduler, der indgår i Ydby station.

Sogneveje

Almindelige sogneveje på landet var (og er stadig) langt smallere end de ovennævnte gader. Jeg har derfor valgt at udvikle en række vejtyper, der er på moduler af kun 16 knoppers bredde. Grundlæggende har jeg tre slags:

  • Asfalterede veje
  • Grusveje (i 1950 var masser af veje på landet stadig grusveje)
  • Markveje med hjulspor

Asfalterede veje

Modulet for asfalteret sognevej bruger grundlæggende samme teknik for vejbanen, som de kendte Moduverse moduler. Det vil sige, at det grundlæggende er sideliggende 1×8 klodser i DBG (dark bluish gray), der imiterer asfalten:

Grusveje

Til grusvejene benyttes en anden teknik. Der vil fastkørte hjulspor med løst grus mellem sporene og langs rabatten. Virkningen fremkommer ved, at tiles og plader i passende bredde monteres på en 8 knopper bred plade som underlag:

Grundlæggende er det veje af denne type, jeg har benyttet rundt om min model af Cirkusgården i Ydby.

Markvej

En markvej er naturligvis også en grusvej, men den er langt mindre befærdet. Derfor vokser der typisk græs mellem hjulsporene:

Tekniske detaljer

De viste moduler er fuldt kompatible med Moduverse Danmark standarden. Bemærk, at hjørnemarkeringen er en ejerangivelse, så der ved udstillinger ikke er tvivl om, hvem, modulet tilhører. Der er i modulernes hjørner gjort plads til et ejermærke af størrelse som en 2x2x1 klods. Mit ser sådan ud:

Eftergøres mine moduler, skal ejermærket naturligvis udskiftes.

Download mine modeller som digitale Studio filer

Find modellerne i denne liste. Filtrer efter kategorien “Landevejstrafik” og epoke 3.

ModelnavnBilledeDigital filSupplerendeEpokeModelårKategori
SognevejDownload32025Landevejstrafik
GrusvejDownload32025Landevejstrafik
MarkvejDownload32025Landevejstrafik