Introduktion
Gennem det sidste halve års tid har jeg arbejdet på en model af Ydby station. Skulle nogen undre sig over, hvor Ydby ligger, kan jeg oplyse, at det er i Thy. “Byen” har haft en station helt fra Thybanens åbning i 1882. Det er på mange måder en typisk landstation fra den tid. I dag er den for længst nedgraderet til trinbræt, men toget standser stadig i Ydby.
Jeg har tidligere bygget et tog bestående af et lokomotiv og tre vogne fra Thybanens åbning. Min interesse for banen førte så til (vistnok i Skærbæk sidste år), at Nikolai Nissen udfordrede mig til at bygge en station fra Thybanen, der kunne indgå i fremtidige udstillinger. Jeg tog udfordringen op, og jeg besluttede mig til Ydby station, fordi jeg på jernbanekilder.dk kunne finde de originale byggetegninger, og Jernbanemuseet kunne hjælpe med en sporplan. Det hjælper også, at stationens bygninger (hovedbygning og pakhus) ligger der endnu (selvom de for længst er solgt fra og i dag er i privat eje).
En station, der har eksisteret i 140 år, er ikke en statisk størrelse, så jeg måtte beslutte mig for et omtrentligt årstal. Valget faldt på 1950, fordi min toginteresse er epoke 3 (der groft sagt omfatter 40’erne, 50’erne og det meste af 60’erne). På daværende tidspunkt så det meste stadig ud, som det gjorde oprindeligt. Træværket var dog malet i en anden farve, og perronerne var udvidet lidt.
Resultatet af mine anstrengelser er blevet et Moduverse layout på 3 x 10 Moduverse ”base plates” (à 32 x 32 knopper). En præsentation følger her under.
Oversigt
Vi starter med et næsten skematisk billede blot for at give et overblik over, hvad stationsanlægget består af set fra banesiden:
Fra venstre mod højre ses vandtårnet. Dernæst følger toiletbygningen. Begge disse bygninger er på bagsiden omkranset af store træer. I midten af billedet ligger hovedbygningen, og til højre for den ses pakhuset. På læssesporet holder en gammeldags spidsgavlet godsvogn og yderst til højre ses nogle overdækkede svinestier med rampe til toget.
Vi skal også lige se det hele fra nogle skrå vinkler. Først kigger vi i retning mod Thisted:
Dernæst i retning mod Struer, hvor man gerne må sammenligne med med dette billede fra Jernbanekilder, der dog er ældre end 1950, som jeg tilstræber at ramme. Derfor slutter perronen lidt før, og vinduerne er stadig mørkegrønne:
De enkelte bygninger og anlæg
Vandtårnet
Ydby ligger præcist midt mellem endestationerne Struer og Thisted. I damptiden var den derfor vandstation, hvilket betyder, at lokomotiverne kunne få påfyldt vand. Af samme grund var der et vandtårn (der i dag er nedrevet) samt to vandkraner (kan ses på det første billede foran hovedbygningen og yderst til højre). På siden af tårnet var der en lille bygning, der rummede et vandrensningsanlæg.
Dette kompleks har virkeligt givet udfordringer i LEGO, fordi selve tårnet nederst er rundt. De øverste to-tredjedele består af en 12-kantet trækonstruktion, der ender i et tag formet som en 12-kantet, lav pyramide. Når så også sidebygningens tag skulle indpasses i tårnets trækonstruktion, kom de grå LEGO-hjerneceller på overarbejde. Hertil kommer, at der skulle være en dør i den murede, nederste del af tårnet, og at der i træoverbygningen skulle være to slags vinduer og en udvendig vandmåler. Jeg er dog rimelig tilfreds med resultatet, der ses her:
Som det ses, kunne lokomotiverne også få påfyldt vand direkte fra tårnets tud. Vinduessprosserne er lavet med transparente stickers med hvid tryk (lavet på en Brother Label writer) klæbet på trans-brown tiles. Vandmåleren og de sorte kanter på den nederste gule stribe er lavet med transparente stickers med sort tryk klæbet på henholdsvis hvide og gule tiles. Billedet viser også det klassiske danske stationsskilt med de fligede ender. Det er igen min Brother Label Writer, der er ansvarlig for de røde bogstaver på skiltet.
Vi skal også lige se et billede af vandtårnet fra den modsatte side, hvor vi også ser træerne bag ved det:
Toiletbygningen
Den lille toiletbygning er der ikke så meget at sige om, men her ses den:
Hovedbygningen
Vi er så nået til den vigtigste bygning på anlægget, nemlig selve hovedbygningen, der ses her:
Jeg har valgt at bygge alle røde murstensmure af 1×2 plader med reddish brown som hovedfarve, men ca 20% af pladerne i dark red og nogle få procent i dark brown. Formålet er naturligvis at få et mere levende murværk. Taget er lavet af 1×2 tiles for at få det til at ligne skifertag.
Hvad angår selve bygningen, ligger ventesalen i venstre ende (de store vinduer i gavlen). Stationens kontor befinder sig bag de to første vinduer mod perronen, og de to sidste vinduer hører til stationsforstanderens lejlighed (han boede jo på stedet). Det lille vindue (2 fag) er til spisestuen og det store vindue (3 fag) er til soveværelset. Det er en sjov tanke, at når folk færdedes på perronen, har de gået lige uden for vinduerne til forstanderens private bolig. På første sal er der (i modsatte gavl) et pigeværelse. For en ordens skyld skal jeg understrege, at bygningen i min model ikke er indrettet. Der er tomt (et stort rum) bag alle vinduer.
Pakhuset
For en landstation som Ydby er pakhuset uhyre vigtigt. Thybanen blev straks fra starten en kæmpe succes og banen åbnede sognet op for omverdenen. Stykgods til egnens virksomheder og landmænd fyldte meget, og levende dyr blev sendt med toget. Vi ser pakhuset her:
Som det måske kan fornemmes på billedet, er pakhuset opført i en mere ydmyg stil end hovedbygningen. I den ende, der ligger nærmest hovedbygningen var der dels et vaskerum og dels et rum til brændsel. Begge rum havde indgang fra den lille gård, der findes mellem de to bygninger.
I gavlen kan man måske fornemme, at der stikker en bjælke ud (over gavllemmen), der blev brugt til at hejse varer op på loftet. I forgrunden ses det andet stationsskilt.
Foldanlægget
Levende dyr var en vigtig godstype for enhver landstation i ”gamle dage”. Det var også tilfældet i Ydby, hvor der var en grusbelagt kvægfold og overdækkede svinestier med brolægning. Både stier og fold havde rampe til toget.
Her ser vi først svinestierne fra banesiden, hvor en QH vogn (endnu ikke helt færdig) er klar til at blive læsset med levende svin:
Hvis vi i stedet bevæger os om på den anden side, ses hele anlægget:
Til højre ses kvægfolden, hvor en ko og et par heste venter på at blive sendt med toget. Til venstre ses først svineanlæggets modtagefold, dernæst den lille vejerbod efterfulgt af de overdækkede svinestier og ramperne. En flok svin er på vej op ad rampen for at blive læsset på QH vognen.
Gadesiden
”Gadesiden” skal tages med forbehold. Ydby er en landstation, og der er ikke nogen “gade” på bagsiden. Det er blot en indkørsel til stationen. Jeg antager, at indkørsel og parkeringsplads har været brolagt, hvilket er søgt efterlignet med liggende (let forskudte) 1×1 klodser i DBG. Min oprindelige plan var at blande med gammel dark gray og sand blue (tror jeg nok, det hedder) for at få mere realistisk spil i brolægningen (hvor der er brugt flere tusinde klodser), men prisniveauet på BrickLink overbeviste mig om, at det var godt nok med DBG.
Vi ser bygningerne set fra ”gaden”
Især hovedbygningen, synes jeg, tager sig godt ud. Datidens arkitekter i DSB kunne simpelthen noget.
Livet på en landstation
Passagerer
Ydby er et lille sogn med begrænset indbyggertal. Det har derfor aldrig myldret med mennesker på perronerne, men nogle var der naturligvis.
En kvinde og en dreng venter på toget til Thisted (en grå kat kigger nysgerrigt):
Toget nærmer sig, så stationsforstanderen har grebet sit spejlæg og står klar på perronen:
En kvinde venter med sit barn i en barnevogn:
Også dette elegante par skal med toget, der fører 1. klasse. Det kan jo være en proprietær og hans kone, men Ydby er et ydmygt sted uden mange proprietærer. Jeg gætter derfor på, at det er cirkusdirektør Heinrich Kolzer og fru Thyra Miehe, der har et ærinde i Thisted. Det legendariske cirkus Miehe havde jo i mange årtier (helt frem til lukningen i 1958) sit hovedkvarter på Cirkusgården i Ydby:
Gods og personale
En husmand i Ydby har bestilt et mindre parti gæslinger til videre opdræt. De er selvfølgelig blevet leveret med bane (DSB påtog sig jo alle slags transporter, som det fremgår af datidens reklamer). En lille pige med fregner og rottehaler kigger interesseret på disse kræ:
Her er et sjak sendt ud til stationens yderste sporskifte for at inspicere og pleje tæerne:
Et andet sjak vejer og læsser svin (bemærk også svellestabelen bag vejerboden):
Stationsforstanderen og hans familie
Den lille gård mellem de to hovedbygninger er forstanderens private område. Her ser vi hans datter, der hygger sig med sin kat. Bagerst mod plankeværket holder familien kaniner, og det private das ses til venstre for kaninburet (der var jo ikke toiletter i boligerne i ”gamle dage”):
Stationsforstanderens kone er interesseret i blomster. Hun holder derfor de nydeligste blomsterbede:
En stationsforstander fik fast løn, hvilket sikkert har været misundelsesværdigt i et landbrugs-samfund. Lønnen har dog næppe været særlig høj, så familien har (måske lidt ureglementeret) fået klemt et lille hønsehus og en hønsegård ind i krogen bag toiletbygningen og vandtårnet. Her tilser den ældste søn kræene:
Køretøjer
Biler var i 1950 så småt ved at blive almindelige, så selvfølgeligt er der et par stykker med ærinde på stationen. Biler, der i 1950 kørte rundt ved Ydby station, var naturligvis indregistreret i Thisted amt (markeret ved S’et over politihånden), Hassing-Refs Herreder (numre mellem 7000 og 8999). Ydby hørte “som bekendt” (for os, der har slået det op 🙂 ) til Refs Herred. Igen er det min Brother Label writer, der er ansvarlig for klistermærket:
Endnu en bil med ærinde til stationen:
Gå ikke over sporet – der kommer tog!
Så er toget mod Thisted endelig rullet ind på stationen. Det trækkes naturligvis af en D-maskine fra maskindepotet i Struer. Desuden er der to personvogne – en Cp (2. klasse) og en ATM (både 1. og 2. klasse).
Her ses det fra en anden vinkel:
Det viser sig, at lokomotivet er tørstigt og må have vand fra den nordlige vandkran:
Her ses toget bagfra:
Og hvad så nu?
Ja, i første omgang vil stationen kunne ses som en del af moduverse-gruppens layout til Skærbæk Fan Weekend i 2022. Det er som bekendt i slutningen af september. Desuden har det indgået talrige gange ved de udstillinger, foreningen Togklodsen deltager i.
Det kan jo også være, det udvider sig. Enhver modelbygger ved, at intet nogensinde bliver helt færdigt. Det gælder også, når man bygger tog og stationer i LEGO. Der er i Ydby nogle oplagte udvidelsesmuligheder:
- En jernbaneoverskæring i overensstemmelse med virkeligheden for enden af perronen lige efter vandtårnet.
- Som nævnt lå Cirkus Miehes hovedkvarter i Ydby. Det betyder, at levende elefanter var en fuldstændig normal godsforsendelse i Ydby. Der findes beskrivelser af, hvordan det tog Cirkus Miehe et par dage at fragte alle deres dyr og alt deres materiel til stationen, hvor de havde egen enderampe (lige over for vandtårnet, hvor der var et tredje spor). Det burde der kunne komme et par interessante scener ud af. Cirkusvognene blev skubbet op på åbne godsvogne, og det fortælles, at et helt cirkustog fra Cirkus Miehe kunne komme helt op på 25 vogne (det får jeg dog ikke råd til at bygge).
- Ud over vandtårnet var det også en klapsejler (altså en vindmølle) til at pumpe vandet op i tårnet. En sådan kunne pynte på stationen.
- …
Anerkendelser
- Bilerne på billederne er designet af ”De Marco Bricks and Wheels”
- De to grå vandkraner er designet af “HA Bricks”
- De små træer langs indkørslen er designet af Dennis Tomsen
- Grantræerne er bygget efter Knud Albrechtsens byggevejledninger på Snakebyte.dk
- Barnevognen er bygget efter billeder fra “One More Brick”
- De store træer er designet af Dario Đipić.
(Forbehold for forglemmelser …)
Efterskrift, december 2023
Som nævnt i indledningen var en motiverende faktor for at vælge netop Ydby station, at både hovedbygningen og pakhuset stadig eksisterede og kunne beses i Ydby. Så sent som ved udstillingen på Teknisk Museum i september i år nævnte jeg for flere gæster, at “stationen findes endnu”. Da udstillingen foregik den 9. og 10. september, har det muligvis været sandt, men et par dage senere dukkede nedenstående billeder op i Facebook gruppen “Jernbanearkæologi og nostalgi” (tak til Thomas Dath Rithmester for tilladelse til at bruge billederne her):
 |  |
Med andre ord er den virkelige Ydby station nu en saga blot! Der er kun et trist moderne “glasbur”, man kan vente på toget i, når det regner.