Baggrund og formål
Når man dyrker klodstog som hobby står man over for en lang række valg, hvoraf nogle (som f.eks. valg af epoke og driftsselskab) fuldstændigt svarer til dem, andre modelbaneentusiaster står overfor. Andre (som f.eks. modeldesign) er specifikke for klodstog.
Formålet med denne side er at gennemgå nogle af disse valg med udgangspunkt i danske forhold.
Hjemmeanlæg, klub eller forening
Mit gæt er, at de fleste modelbaneentusiaster er begyndt med et mindre anlæg derhjemme. Hvis så interessen er fastholdt og måske endda øget, har de meldt sig ind i en klub.
Hjemmeanlægget
Hjemmeanlægget har naturligvis den fordel, at man helt og holdent er herre i eget hus og kan gøre, som man vil. Der er ingen, der blander sig i, hvis man på samme tid og sted både kører med hypermoderne højhastighedstog og gamle damplokomotiver. Der er heller ingen, der rynker på næsen, hvis man lader danske tog køre gennem et bjerglandskab med broer over svimlende slugter og lange bjergtunneller. Man kan også lægge ambitionsniveauet præcist, hvor man ønsker det.
Den største ulempe ved hjemmeanlægget er naturligvis, at for langt de fleste af os er pladsen begrænset. Specielt når man arbejder med de store skalaer, som klodstogene hører til (nogenlunde som spor 0), bliver det meget hurtigt en yderst snærende begrænsning. Råder man f.eks. over et rum på 4×4 meter, er det svært at få et bare nogenlunde realistisk sporforløb. Et stationsanlæg fylder let i nærheden af 3 meter i længden, og hvis der også skal være rangerområde og sidespor, er der simpelthen ikke plads til noget som helst realistisk sporforløb.
Naturligvis er der undtagelser. Nogle råder over et stort lofts- eller kælderrum, hvor der kan opbygges et stort anlæg, der kan rumme masser af tog, realistiske banegårde og lange sporforløb. Selv i en sådan situation vil man måske på et tidspunkt føle, at man er lidt alene. Derhjemme er der jo ingen at dele interessen med, og ingen til at give konstruktivt input og komme med ideer.
Klubber med faste anlæg
Uanset om det er pladsmangel eller mangel på sparring, der er udslagsgivende, vil det være naturligt at begynde at tænke på medlemskab af en klub. I den almindelige modeljernbane-verden findes der spredt ud over landet en række klubber, der tit råder over store klubanlæg, hvor der kan opbygges realistiske sporforløb gennem flotte byer og landskaber.
Da man er flere om at dele udgifterne, vil klubben typisk råde over langt mere rullende materiel. I kombination med det store anlæg, giver det mulighed for oprangering af realistiske tog, der suser gennem landskabet mellem en række stationer. Det lægger op til, at også kørslen skal være realistisk, så mange klubber har regelmæssigt køreaftener, hvor man kører efter en på forhånd lagt køreplan. Så længe anlægget er under opbygning, vil der typisk også være byggeaftener.
Ud over et fast anlæg har nogle klubber også et modulopbygget udstillingsanlæg, der relativt nemt kan stilles op i løbet af nogle timer og tages ned igen lige så hurtig, når udstillingen er slut. Det giver mulighed for (sammen med andre klubber) at arrangere store udstillinger, hvor der både kommer publikum udefra, og hvor man gensidigt inspirerer hinanden.
Den væsentligste ulempe ved medlemskab af en sådan klub er uden tvivl, at klubben fra begyndelsen har valgt en bestemt epoke (altså den tid, anlægget svarer til) og et bestemt driftsselskab. I Danmark kan det dog sagtens tænkes, at anlægget både har statsbanestrækninger og en station, hvorfra der udgår en privatbane, så man har mindst to driftsselskaber repræsenteret. Hvis man selv interesserer sig for nutidig drift (epoke VI) og interesserer sig for tyske jernbaner, vil det naturligvis være mindre relevant at være medlem af en klub, der kører DSB i epoke III (som er 1941 til 1969).
Mig bekendt findes der ikke klubber i Danmark, der kører med klodstog på faste klubanlæg. Selv om interessen er stigende, skyldes det sikkert, at et fast anlæg i sagens natur er bundet til en bestemt lokalitet, hvor der i nærområdet ikke er nok klodsbyggere til at det giver mening at oprette en klub.
Foreninger
Da medlemskab af en traditionel modelbaneklub næppe er en mulighed for klodsbyggeren, er spørgsmålet, hvad man så gør, når pladsmanglen melder sig, eller man savner sparring. Mit svar er, at man så skal melde sig ind i en forening, hvor der i Danmark findes to muligheder: Byggepladen og Togklodsen. Begge foreninger har medlemmer over hele landet.
Byggepladen
Foreningen “Byggepladen” kalder sig også officielt “Danmarks LEGO entusiast forening”, hvilket signalerer, at det er LEGO, der er i højsædet. Den er tilknyttet LEGO som en såkaldt RLUG (Recognized LEGO User Group). Det betyder blandt andet, at foreningen kan søge projektstøtte fra LEGO til fælles projekter, der involverer mange medlemmer. Endvidere kan medlemmer en gang om året deltage i det såkaldte LUGBULK, der er en ordning, hvor man kan købe udvalgte klodser til nedsat pris. Hvilke klodser, der kan købes, bestemmes af foreningen gennem en særlig afstemningsprocedure.
En gang om året indbyder foreningen til en såkaldt Klodsfest, hvor medlemmer fra hele landet mødes til generalforsamling, workshops og samvær. Som en del af arrangementet opbygges en (meget) stor udstilling, hvor medlemmerne fremviser deres kreationer for publikum. Der afholdes også hvert år adskillige andre udstillinger med publikumsadgang.
Som navnet siger, dækker foreningen alle former for LEGO byggeri, men klodstog er bestemt også velkomne. Der er ved større udstillinger typisk flere tog-layouts, hvoraf de fleste er fælles for flere medlemmer. Nogle af bidragyderne til det fælles layout er også medlemmer af Togklodsen – andre er ikke.
Det er også muligt at tilmelde individuelle toglayouts til Byggepladens udstillinger. I 2024 deltog jeg selv i “Klodsede dage” i Tåstrup med et fantasi-layout lavet sammen med mit barnebarn:
Som det ses, er layoutet bygget op over et LEGO Friends tema, hvorfor der intet modelrigtigt er over det. Besøgende børn fik lov at køre med toget, så det fik kørt utallige runder over de to dage, udstillingen varede. Den slags indlæg er der fint plads til i Byggepladen, og ingen peger fingre ad det.
Rammerne er i det hele taget frie i Byggepladen og spænder meget vidt. Ved foreningens Klodsfest i Thisted i 2025 deltog jeg med et stort sololayout, der var tilstræbt modelrigtigt som DSB i epoke III. Layoutet indbefattede min model af Ydby station og af Cirkusgården i Ydby. Temaet for layoutet var, at Cirkus Miehe drager på sommerturne fra Ydby station i 1950.
Et par billeder kan forhåbentligt vise, at vi her taler om et rigtigt modeljernbane-layout, som der også er plads til i Byggepladen:
Det skal lige nævnes, at på grund af foreningens officielle tilknytning til LEGO, er det som udgangspunkt kun tilladt at benytte klodser produceret af LEGO. Der ses dog gennem fingre med ting som buede skinner med stor radius samt drivhjul og gangtøj på damplokomotiver.
Togklodsen
Den anden mulighed for klodstogs-byggere er at melde sig ind i foreningen Togklodsen, der er en decideret modeljernbaneforening med det særkende, at alt (tog, bygninger, landskab og beplantning) er bygget af systemklodser (alt overvejende fra LEGO, men der er ikke forbud mod konkurrerende systemklodser). Foreningen er medlem af DMJU, som er Dansk Model Jernbane Union.
Foreningen har ikke noget fast anlæg, men medlemmerne mødes til udstillinger nogle gange om året. Ved sådanne begivenheder er én eller to medlemmer ansvarlige for anlæggets overordnede layout. De(n) layoutansvarlige kender de enkelte medlemmers beholdning af tog, skinner og bygninger. På baggrund heraf sammensættes et layout, hvor hvert medlem er ansvarligt for at medbringe sit bidrag.
De faste årlige udstillinger er “Modeltog for alle”, der arrangeres af DMJU om foråret på skift øst og vest for Storebælt. Togklodsen deltager med et af de største anlæg ved udstillingen (typisk ca. 200 kvadratmeter). En anden stor årlig begivenhed (typisk i november) er en udstilling på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Det er i dag den begivenhed, hvor foreningen stiller med sit største anlæg. I september udstilles sammen med andre foreninger på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, og i januar deltages i modeljernbaneudstillingen på Kulturcenter Mariehøj i Gl. Holte.
Min egen del af layoutet på Danmarks Jernbanemuseum i 2025 ses på dette billede:
Layoutet på Danmarks Jernbanemuseum er typisk meget stort. Ovenstående billede svarer til det med rødt indcirklede areal på nedenstående oversigt fra udstillingen i 2025:
Til sammenligning følger her sporplanen fra det mindste årlige event på Kulturcenter Mariehøj:
Ud over ved udstillinger mødes medlemmerne typisk to gange årligt til h.h.v. sommer- og vintertræf. Desuden kommunikeres der internt (og i nogen grad eksternt) via et online forum. Endvidere kommunikeres der internt via beskedtjenesten Signal.
Togklodsen har (hvad der nok er atypisk for en modeltogsforening) ikke lagt sig fast på hverken epoke (tid) eller driftsselskab. blandt foreningen medlemmer er der dog en klar overvægt af dansk materiel, men der er også medlemmer, der bygger tog fra andre lande.
Epoke
Det siger sig selv, at når man beskæftiger sig seriøst med modelbygning er tiden et væsentligt element. Togene så helt anderledes ud i 1880 (epoke I) end de gør i dag (epoke VI). Det samme gælder stort set alt andet. I 1880 var det fodgængere, ryttere og hestekøretøjer, der færdedes på vejene. Selv cykler (som vi kender dem) var ikke udbredte. De slog først igennem op mod år 1900, og først senere kom der biler til. Også byggeskik er tidsafhængig, og selv bestemte anlæg (som f.eks. en station) er ofte dynamiske størrelser, der ændres over tiden.
Man er derfor nødt til at køre sig klart, hvilken tid man modellerer. I princippet kunne man jo holde sig til et bestemt årstal, men det vil ofte føles for snævert. Derfor har man i modeljernbaneverdenen indført begrebet epoker. Der opereres i Danmark (2026) med følgende epoker:
- Epoke I: 1847-1920. Denne epoke dyrkes ikke så meget. Det er måske derfor, den dækker så mange år (hele 73). Tiden er kendetegnet ved dampdrift og kupevogne med indstigning fra vognsiden.
- Epoke II: 1920-1941. Tiden er kendetegnet ved dampdrift, men også begyndende motorisering. De legendariske røde førstegenerations lyntog begyndte at køre på tværs af landet i denne periode. Det er også her, der begynder at køre elektriske S-tog i København. Mange jernbanefærger (Oddesund, Lillebælt, Storstrømmen) afløses af broer. At sluttidspunktet er sat til 1941, skyldes, at DSB omlitrerede sit materiel i 1941.
- Epoke III: 1941-1969. Tiden er kendetegnet ved store damplokomotiver, men også øget brug af motormateriel. De store diesellokomotiver (litra MY og MX) begynder at tage over efter damplokomotiverne. Nedlægning af privat- og sidebaner begynder.
- Epoke IV: 1969-1990. Indførelse af IC- og regionaltog. Nyt design hos DSB. Brede jernbanefærger med 4 spor. Fortsat nedlæggelse af baner.
- Epoke V: 1990-2006. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen indvies. IC3 og IR4 tog. Udlicitering.
- Epoke VI: 2006-. Sammenlægning af privatbaner. Raillion Dannmark bliver til Raillion Scandinavia og køber BR 185 lokomotiver der indsættes i driften.
For den nørdede er de enkelte epoker videreopdelt i underepoker, der benævnes med bogstaver (a, b, c, …). Interesserede henvises til DMJUs officielle dokument, der indgår i en overordnet europæisk epokeinddeling.
En populær epoke blandt modelbaneentusiaster er epoke III – formentligt fordi der er mulighed for både at køre med damp og diesel. Samtidig er det en tid, hvor de fleste landstationer og sidebaner stadig fandtes, og hvor jernbanerne stadig spillede en væsentlig rolle. Valget er dog naturligvis helt og holdent op til den enkelte.
Driftsselskab
I virkelighedens verden vil tog fra forskellige driftsselskaber normalt ikke køre rundt mellem hinanden. Det vil typisk være materiel fra statsbanerne eller en bestemt privatbane, der befolker stationer og strækninger. Også på dette punkt må man som modelbaneentusiast foretage et valg. De fleste i Danmark bygger DSB materiel, men der er selvfølgelig ikke noget i vejen for, at man kan have en privatbane som forbillede.
Tingene er dog ikke sort/hvide hverken i virkelighed eller i model. Selv om man primært bygger og kører DSB, kan man godt have et vist islæt af privatbaner. Dels vil privatbaner typisk udgå fra en DSB station, hvor begge selskabers materiel derfor mødes, og dels har adskillige privatbaner haft gennemgående tog eller i det mindste vogne på statsbanestrækninger (både Lollandsbanen og Odsherredsbanen har haft gennemgående vogne til København).
Godstog fra privatbanerne har også helt op i nutiden trafikeret DSBs spornet. Eksempler på det er talrige:
- VLTJ (Lemvigbanen) har kørt store godstog fra fiskemelsfabrikken i Thyborøn med eget materiel på DSBs strækninger.
- Hirtshalsbanen har kørt vogne overført med Norgesfærgen videre ud i landet.
- Frederiksværkbanen har kørt godstog til og fra Stålvalseværket.
Også udenlandske vogne har befærdet de danske skinner. F.eks. har Wagon-Lits selskabet haft en betydelig trafik med både sove- og spisevogne i Danmark, ligesom der historisk har været en lang række internationale forbindelser til og fra Danmark, hvilket er et oplagt påskud for at lade passende udenlandsk materiel befærde sine statsbanestrækninger.
Skala
Målestok
I den almindelige modelbaneverden findes der veldefinerede skalaer, man holder sig til. De har veldefinerede betegnelser, hvoraf de almindeligste er spor N i skala 1:160, H0 (udtales H-nul) i skala 1:87 og 0 (nul) i skala 1:45. Sporvidderne svarer nogenlunde til skalaen, og idet normalsporede jernbaner har en sporvidde på 1435 mm, betyder det, at f.eks. H0 har en sporvidde på 1435/87 = 16.5 mm.
Spørgsmålet er så, hvilken skala klodstog bør bygges i. Det findes der ikke noget fast svar på. Tager man udgangspunkt i sporvidden, er den på LEGOs togskinner 37,5 mm, hvilket giver et skalaforhold på 1:(1435/37,5) = 1:38,3. Benyttes denne skala, bliver klodstog altså synligt større end spor 0 materiel. Så stort er det dog de færreste, der bygger.
En anden tilgang, der ofte benyttes, er at tilstræbe samme størrelsesforhold som LEGOs minifigurer sammenlignet med voksne mennesker. En minifigur er fire klodser høj, hvilket svarer til 38 mm. Hvis vi så siger, at der er tale om en togfører på 180 cm, bliver størrelsesforholdet 180/3.8, hvilket er 1:47. Det er dog ikke entydigt. Da mandlige og kvindelige LEGO minifigurer er præcist lige høje, kunne man med lige så stor ret tage udgangspunkt i en voksen kvinde på 160 cm og dermed nå frem til en skala på 1:42.
I foreningen Togklodsen bygger de fleste medlemmer derfor tog i skalaer der ligger omkring de 1:45, hvilket så bliver det samme som spor 0. Da sporvidden er 1:38, kan man sagtens hævde, at det ikke er helt konsekvent, men det er ikke desto mindre et brugbart kompromis.
Bredde
I klodstogs-verdenen taler man ofte om 6-, 7- og 8-brede tog. Da man med systemklodser er bundet til at have et bestemt antal knopper, må man beslutte sig for, hvilken standardbredde, man bygger i. Det er naturligvis i nogen grad, noget der kommer til udtryk i målestoksforholdet, men i daglig tale bruges bredden ofte som det, der definerer størrelsen på modellerne.
De legetøjstog, der sælges af LEGO, er 6 knopper brede, og i hobbyens barndom byggede mange klodsbyggere også selv tog i denne bredde. Der er i tidens løb bygget en del dansk materiel i 6 knoppers bredde, og instruktioner udviklet af Knud Albrechtsen kan gratis hentes på Snakebyte.dk. Blandt materiellet kan nævnes diesellokomotiver af litra MY og MZ samt togsæt som IC3 og MR. Et bud på målestoksforhold for disse tog er nok ca. 1:65, hvilket er noget mindre end skala 1:45, som er det foreningen Togklodsens medlemmer typisk tilstræber.
Der har derfor været en tendens over årene til at gå op i størrelse og bygge 7- eller 8-brede tog. Det svarer meget bedre til skala 1:45, og der er mulighed for at få langt flere detaljer med. Dermed bliver modellerne selvfølgelig både større og tungere, hvilket stiller øgede krav til de små motorer, de er forsynet med. Hvor et legetøjstog fabrikeret af LEGO snildt kan klare sig med en enkelt togmotor, er det ofte nødvendigt at indbygge to eller flere motorer i 8-brede tog i skala 1:45.
Stort set alle de modeller, der præsenteres på disse sider, er 8-brede.
Skinner
LEGOs skinnesortiment
Udgangspunktet, når man bygger klodstog, er LEGOs skinnesortiment. Det aktuelle sortiment er egentlig ret begrænset, og stort set alt ses af nedenstående billede:
Som det ses består det af (fra venstre mod højre): Lige skinner (16 knopper lange), venstre sporskifte, højre sporskifte og buet skinne.
Tidligere (fra 1991 til 2005) var skinnerne forsynet med et lag metal øverst, så togene kunne optage strøm fra sporet, som det typisk også er tilfældet for andre typer modeljernbane. Metalskinnerne (også omtalt som 9V skinner) produceres ikke mere af LEGO, men de kan naturligvis købes gennem Bricklink, hvor priserne for især sporskifter og lige skinner dog efterhånden er ganske høje. Æraen med metalskinner rækker henover farveskiftet hos LEGO, hvor farven “dark gray” blev erstattet af “dark bluish gray” (forkortet DBG). Især skinner i DBG er dyre på Bricklink. Sortimentet var dog det samme, og de to systemer kan uden videre samles og blandes vilkårligt (hvis man da ikke vil have strøm i skinnerne):
Går man længere tilbage i tiden, har LEGO haft andre skinnesystemer. Mest kendt er nok 12V systemet, hvor strømmen leveredes gennem dobbelte midterskinner (lidt som man kender det fra Märklin tog). Der er stadig entusiaster der tænker tilbage på 12V tiden (1980’erne) med glæde. Systemet var ganske udbygget med automatiserede skiftespor, jernbaneoverskæringer, afkobling og signaler. I det følgende vil jeg dog ikke omtale systemet yderligere.
Buede skinner
Har man skinner nok, kan man naturligvis bygge vilkårligt store anlæg, men lader man sine 1:45 store og lange tog passere gennem kurver bygget af LEGOs buede skinner, der har en radius på kun 40 knopper, vil det se mærkværdigt ud, og store damplokomotiver vil næppe være i stand til at gennemkøre sådanne kurver uden at afspore. Desuden vil man i store layouts gerne have dobbeltsporede strækninger, hvor det er klart, at i kurver har de to parallelle spor forskellige radier.
Der er med andre ord behov for buede skinner med andre (typisk større) radier end LEGOs. Heldigvis er der flere firmaer, der tilbyder sådanne skinner. Jeg vil især fremhæve tre firmaer, der producerer skinner af høj kvalitet:
- Bricktracks er et amerikansk firma, der ud over skinner også producerer hjul og aksler. Da firmaet har en europæisk forhandler (HA Bricks), kan varerne hjemkøbes uden fortoldning.
- TrixBrix er et polsk firma, hvilket igen betyder, at varer købt online ikke skal fortoldes.
- FxBricks er et canadisk firma, men det har en europæisk forhandler (JB Spielwaren). Der er tale om en forholdsvis ny spiller på markedet, som udmærker sig ved at have specialiseret sig i 9V systemet, hvilket betyder, at deres skinner har metalbelægning. Der er store planer for et fuldt udbygget 9V sortiment med togmotorer, strømoptagere og regulatorer osv. Undertiden har det svært ved at følge med efterspørgslen, så ofte er nye produkter meget hurtigt udsolgt.
Hvad angår kvaliteten på de buede skinner er den på højde med LEGOs, og de kan uden videre bygges sammen med LEGOs skinner. Der er tale om støbte produkter (som LEGOs) – altså ikke 3D printede. Nedenstående tabel giver en (ikke udtømmende) oversigt over sortimentet. Det primære valg er, om skinnerne skal være strømførende eller ikke. Kun FxBricks leverer metalskinner. Til batteridrift har jeg både skinner fra Bricktracks og TrixBrix, som jeg blander uden at skelne. Der er tale om særdeles gode kvaliteter fra begge firmaer.
| Figur | Radius | Plast | Metal |
|---|---|---|---|
 | R120 | Bricktracks, TrixBrix | FxBricks |
| R104 | Bricktracks, TrixBrix | FxBricks | |
| R88 | TrixBrix | FxBricks | |
| R72 | TrixBrix | FxBricks | |
| R56 | Bricktracks, TrixBrix | FxBricks | |
| R40 | LEGO | LEGO (udgået) | |
| R24 | TrixBrix | ||
Sporskifter
Kurveradier har ikke bare noget med buede skinner at gøre, men også med skiftespor. Hos LEGO er kurveradius i skiftespor også 40 knopper. Dels ser det visuelt helt forkert ud, og dels giver det problemer og afsporinger for store tog. I nedenstående figur sammenlignes et standard LEGO sporskifte med et radius 104 sporskifte fra Bricktrack
Billedet taler for sig selv, og det er tydeligt at sporskiftet fra Bricktracks er langt mere realistisk ud over at togene rent faktisk kan passere det uden at afspore.
Alle tre tidligere omtalte firmaer (Bricktracks, TrixBrix og FxBricks) leverer sporskifter med større radius. Igen er den afgørende beslutning om skinnerne skal være strømførende. I bekræftende fald er svaret let, da FxBricks indtil videre er det eneste firma, der leverer sådanne sporskifter. Ved batteridrift står valget mellem BrickTracks og TrixBrix. Førstnævnte leverer støbte sporskifter, hvorimod TrixBrix 3D printer deres. Min personlige opfattelse er, at de støbte er de bedste, som giver et glat løb uden afsporinger.
Det skal ikke forstås sådan, at sporskifterne fra TrixBrix er ubrugelige. Fordelen ved 3D print er, at det er langt billigere at udvikle forskellige typer, så TrixBrix har et meget stort udvalg af sporskifter med forskellige radier og næsten alle tænkelige kombinationer og finurlige layouts. Skal man indrette et stort rangerområde, er det oplagt at købe sporskifterne fra TrixBrix, da der er så mange muligheder. Jeg foretrækker dog at undgå dem på hovedstrækningerne.
Korte (og særligt lange) skinner
Alle tre nævne skinnefirmaer leverer korte skinner af 4 og 8 knoppers længde (altså halve og kvarte). Undertiden er der også behov for endnu kortere længder for at få geometrien til at gå op. Det leverer de også.
Det skal også nævnes, at TrixBrix og FxBricks leverer lige skinner i dobbelt længde (altså 32 knopper lange).
Ballast
Hvorfor ballast?
Som bekendt ser en LEGO skinne sådan ud:
Ganske vist har den visse træk til fælles med et stykke jernbane, idet der er to skinner, der hviler på en form for sveller, men alt i alt er modelligheden næsten fraværende. Derfor forsyner klodsbyggere, deres skinner med ballast, så sporet kommer til at se mere realistisk ud. Som så meget andet, kan det gøres på flere måder.
Helsingørstandarden
I foreningen Togklodsen gør en stor del af medlemmerne det som vist på næste billede, der svarer til det, vi i foreningen kalder “Helsingørstandarden” (formentligt fordi den først blev brugt ved foreningens udstillinger på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør). Den er mig bekendt udviklet af Lars Mogensen, der var én af foreningens stiftere.
Som det ses, er sporet løftet op, og skærveunderlaget er repræsenteret med de mørkegrå plader, som skinnerne ligger på, præcist som i virkeligheden. Også svellerne er klart markerede som noget, der faktisk ligner sveller af træ. Typisk “pyntes” det hele med ukrudt og lidt uregelmæssighed i skærveunderlaget, men grundprincippet er som vist.
Moduverse ballast
En anden gruppe af Togklodsens medlemmer bygger ballast efter principper tilpasset Moduverse-standarden. På næste billede ses selve spormodulet med ballast til højre. I midten ses så det Moduverse grundmodul, det skal monteres på (kun få knopper forbinder, så adskillelse er let). Helt til venstre ses de to dele så samlet.
Den opmærksomme iagttager kan konstatere, at skærvelaget er én plade højere end ved Helsingørskinnerne. For at give lidt farvespil er den nederste plade lys grå. En anden forskel er afstanden mellem svellerne, hvor de hér sidder med én knops mellemrum mod to knopper i Helsingørstandarden. Denne forskel er dog ikke grundlæggende og i begge systemer kan man sætte dem med den afstand, man finder rigtigst.
Byggevejledninger til denne type ballast for forskellige skinnetyper er udviklet af Knud Albrechtsen og kan findes på Snakebyte.
Andre ballaststandarder
Ud over Helsingørstandarden og Moduverse findes der også andre standarder for ballast. Vigtigst i den forbindelse er nok et forsøg på at udvikle en slags international standard på området. Læs mere om det på www.l-gauge.org.
Svellefarve
I epoke III og tidligere var sveller af træ, og der er ingen tvivl om, at de bør være brune, når man bygger dem med klodser. I moderne tid er sveller normalt af beton, hvilket betyder, at nogle klodsbyggere vælger at lade dem være lysegrå (light bluish gray). I mine øjne ser det dog ikke særligt overbevisende ud, idet også en moderne sportstrækning med betonskinner fremtræder brun, når man betragter den i virkeligheden. Det skyldes naturligvis rustent metalstøv, der lynhurtigt lægger sig på skærver og sveller.
Selv bruger jeg nu en blanding af farverne “reddish brown” og “dark brown”. Det giver et mere levende indtryk, når der er lidt farvevariation.
“Færdige” ballastmoduler
Det kræver rigtigt mange plader at bygge ballast fra bunden af med standard systemklodser. Derfor tilbyder flere firmaer færdige ballastplader (typisk ét lag) til de skinnetyper, de producerer. Især TrixBrix har et meget stort udvalg af sådanne plader til alle mulige skinnetyper. Også Bricktracks sælger ballastplader (tilmed to lag) til deres radius 104 og 120 skinner. OKBrickWorks sælger også ballastplader til R104 skiftespor fra Bricktracks.
Om man bygger fra bunden (som jeg selv gør) eller benytter færdige plader er nok mest en smaggsag.
Layout standarder
Hvorfor standarder?
Så længe man bygger modelbaneanlæg derhjemme, kan man naturligvis gøre, som man vil. Der er ikke nødvendigvis behov for at følge nogen veldefineret standard. Hvis man derimod skal udstille sammen med andre klodsbyggere, bliver det pludseligt altafgørende at have en standard. Det er der primært to grunde til:
- Modulering: Når et layout skal stilles op og tages ned igen, er det vigtigt, at det er modulopbygget, så det hurtigt kan skilles ad i mindre enheder, der kan pakkes og transporteres.
- Sammenbygning: Når man er flere udstiller, der medbringer hvert sit bidrag, er det vigtigt, at de uden videre kan sættes sammen.
Til alt andet end rent hjemmebrug er valg af layout standard derfor fundamentalt.
I foreningen Togklodsen benytter vi primært to standarder, som vi allerede har stiftet bekendtskab med i forbindelse med selve sporene og deres ballast. Det er naturligvis Helsingørstandarden og Moduverse, der er tale om. Ved udstillinger, foreningen deltager i, vil der typisk være en afdeling med Helsingørstandard og en afdeling med Moduverse. I begge tilfælde er standard modulet et kvadrat på 32×32 knopper.
Helsingørstandarden
Grundelementet i dette system er ganske enkelt LEGOs 32×32 baseplate, der ser sådan ud:
En “baseplate” er kendetegnet ved, at den kun er halv så høj som en almindelig LEGO plade. Den kan ikke bygges oven på noget, men er beregnet til at ligge fladt på gulvet eller bordet, og levere knopper opad til at placere bygninger, træer og jernbaneskinner på. Den fås i mange farver, og er det en grusbelægning, man vil efterligne, vælges sikkert en grå. Er det natur, vælges typisk en grøn. Undertiden er der også folk, der bruger LEGOs vejmoduler, der i tidens løb har eksisteret i mange forskellige udformninger.
Der er mig bekendt ikke ret mange faste regler i standarden, ud over at grundelementet er 32×32 knopper, så alt, hvad man medbringer, skal passe ind i en sådan geometri. Den enkelte deltager kan sagtens medbringe en stor bygning, der dækker flere felter, blot kanterne passer ind i geometrien.
Den største fordel ved Helsingørstandarden er nok, at den er meget ligetil – også for begyndere.
Moduverse
Til forskel fra Helsingørstandarden er Moduverse meget veldefineret med præcise beskrivelser af dets elementer og krav på opbygningen. Også her er grundenheden et 32×32 knoppers modul, der ser sådan ud:
Hvad, der nok umiddelbart springer i øjnene, er, at underlaget for bygninger og landskab er hævet op fra underlaget med ikke mindre end to klodsers højde (eller seks plader). Dermed opnår man, at have et mere robust underlag for byggerier. Man opnår også, at søer og vandløb kan sænkes ned, så man ikke behøver at hæve landskabet, men i stedet kan sænke vandet.
De enkelte moduler kobles sammen med krydsaksler af to knoppers længde. Akslerne sættes ind i de dertil indrettede “+” formede huller langs siden af modulet. Bemærk, at kun det øverste lag er synligt, når modulerne er samlet. Nedenunder kan man bruge vilkårlige farver, efter hvad man nu har liggende eller kan købe billigt.
Ud over grundmodulet findes der (som vi har set) standarder for jernbanestrækninger og veje. For jernbanestrækninger og moderne veje henvises til byggevejledninger på Snakebyte. For ældre (og mere landlige) vejtyper henvises til en artikel her på sitet om vejmoduler til epoke III. En gruppe, der kalder sig “Moduverse Danmark” vedligeholder en ganske udbygget hjemmeside om standarden. Gruppen bidrager typisk også til Byggepladens årlige “Klodsfest” med et stort fælles layout.
Såvel Ydby station, Cirkusgården i Ydby som Skovlunde station er opbygget på Moduverse.
Der er tale om en nordisk standard, så man kan uden videre udstille sammen med folk fra de andre nordiske lande.
MILS
MILS står for “Modular Integrated Landscaping System”. Det er internationalt en ganske udbredt standard, men i Danmark (og Norden) har det næppe så stor udbredelse som Moduverse, som det ellers har mange fælles træk med. Den væsentligste forskel er, at der nederst er placeret en baseplate, hvorover der konstrueres en overbygning, der minder om den fra Moduverse. Den samlede højde bliver dog 1½ plade lavere. Modulerne samles med technic pins i stedet for krydsaksler.
Læs mere om standarden og hent instruktioner på www.l-gauge.org.
Styresystem
Hvad menes med det?
Styresystemet er i denne sammenhæng, den elektronik og den software, der får togene til at køre. Hvis vi ser bort fra LEGOs gamle 12V system med strømoptag gennem en dobbelt midterskinne, står det helt fundamentale valg mellem batteridrift eller strømoptag fra skinnerne. Vælger man den sidste løsning, må alle skinner naturligvis være med metalbelægning, hvilket enten vil sige LEGOs historiske 9V skinner eller det efterhånden righoldige udvalg fra FxBricks.
Batteridrift
For begynderen vil dette være den mest oplagte løsning. Den er langt den billigste at starte med (metalskinner er meget dyre), og man binder sig ikke til noget overordnet system. Selv om der findes mange forskellige systemer, binder man sig kun til et bestemt system for den enkelte motoriserede enhed. Der er intet i vejen for at ét tog kører ét system og et andet et helt andet.
Power Functions
Her er tale om et officielt LEGO styresystem, der blev indført i 2007 og dominerede frem til 2018, hvor det afløstes af det nuværende (2026) Powered Up system.
Power Functions er baseret på infrarød kommunikation, hvor man fra en fjernbetjening kommunikerer med en infrarød modtager. Modtageren har så kabelforbindelse fra en batteriboks og til motoren (eller motorerne, hvis der er mere end én. De forskellige elementer ses på dette billede:
Forrest ses en Power Functions togmotor, og i rækken bagved ses fra venstre en infrarød modtager, en batteriboks og en fjernbetjening. Ud over togmotoren findes også en række andre motorer af forskellig størrelse (ikke vist).
Systemets opbygning fører til to begrænsninger:
- Der skal indbygges in infrarød modtager i en motoriseret enhed. Den tager plads, og selve den øverste sorte bue skal være synlig.
- De infrarøde signaler har begrænset rækkevidde. For at få signalet igennem må man pege på modtageren med fjernbetjeningen, og rækkevidden er kun et par meter. Ved store layouts betyder det, at man på størstedelen af anlægget ikke har kontakt med sit tog, der bare kører med den fart, det blev sat til, da man sidst havde forbindelse.
Ikke desto mindre må man sige, at der er tale om et meget gennemprøvet system, som mange klodsbyggere har erfaring med.
Powered Up
Det var som nævnt i 2018, LEGO introducerede Powered Up systemet som afløsning for Power Functions. Det nye system har tre helt grundlæggende fordele:
- Der kommunikeres med Bluetooth i stedet for med infrarøde signaler. Det betyder dels, at rækkevidden er markant forbedret. Også ved meget store foreningslayouts bevares kontakten med toget selv i de fjerneste afkroge, der måske er 30 meter væk.
- Der skal ikke findes plads til den infrarøde modtager i modellen.
- Batteriboksen er afløst af en programmerbar hub, der (ud over fjernbetjeningen) kan styres med en app, som LEGO stiller til rådighed. I app’en kan man selv programmere ganske avancerede interfaces for styring.
Systemets basale enheder ses i dette billede:
Fra venstre til højre ses en Powered Up togmotor, en Powered Up hub, der også indeholder batterierne, og en fjernbetjening. Præcist som med Power Functions findes der yderligere en række andre motorer af forskellig størrelse (ikke vist). I stedet for fjernbetjeningen kan man styre sit tog med en app, direkte fra en telefon eller tablet. App’ens åbningsskærm ser sådan ud:
Det er et ganske udviklet programmeringsværktøj, der følger med app’en, og især hvis ens tog udelukkende drives af togmotorer, er systemet uhyre stabilt og driftssikkert. For et eksempel på, hvordan man programmerer et interface til styring af to togmotorer, der altid bevæger sig med samme hastighed, men i hver sin retning, henvises til dette blogindlæg.
Powered Up hub’en er ganske stor, så hvis der ikke kan findes plads til den i et lille lokomotiv, kan man adskille hub og batterier som beskrevet i et andet blogindlæg. Dermed kan systemet f.eks. kombineres med genopladelige litium batterier.
Andre systemer
Det er ikke nogen naturlov, at man skal benytte LEGOs styresystemer, så man kan sagtens bruge produkter fra andre leverandører. Der findes f.eks. et system, der går under navnet Circuit Cubes, der producerer ganske kraftige små motorer med tilhørende små genopladelige batterienheder. Disse motorer kan være velegnede til indbygning i små rangerlokomotiver, hvor der ikke er plads til LEGOs egne systemer. Det hele styres fra en app med tilhørende programmeringsinterface, der desværre er meget primitivt.
En anden mulighed er Buwizz systemet, hvor deres Buwizz 3.0 PRO enhed ses her (der har også været en version 2.0, men den er nu udgået):
Der kommunikeres med enheden via Bluetooth, og der er god rækkevidde. Den er forsynet med to udgange til Power Functions og fire udgange til Powered Up. Den er endvidere forsynet med et genopladeligt batteri. Det programmeringsinterface, der følger med app’en er meget veludviklet og veldokumenteret.
Enheden er uden videre kompatibel med LEGOs motorer, der blot kan tilsluttes (både Power Functions og Powered Up). I forbindelse med Power Functions giver det den fordel, at kommunikationen foregår over Bluetooth i stedet for infrarøde signaler. Dermed opnås større rækkevidde og øget stabilitet. Motorerne får en noget højere ydeevne, når de kobles på enheden sammenlignet med LEGOs Powered Up hub. Der er dog så en risiko for overbelastning ved kørsel i længere tid.
Hvad angår Power Functions motorer, er man ikke bundet til LEGOs egne, idet man på den kinesiske platform AliExpress kan købe kompatible motorer til en brøkdel af LEGOs priser. Nogle af disse motorer er tilmed kraftigere end de tilsvarende fra LEGO.
Strømoptag fra skinnerne
Som nævnt forudsætter denne løsning, at alle skinner er strømførende. Sådanne skinner (fra FxBricks) er kostbare, så vælger man denne løsning, skal det virkeligt være fordi man vil satse på det. Igen er der flere muligheder, som vi behandler et efter et.
LEGOs klassiske 9V system
Det klassiske 9V system var uhyre simpelt. Som på de fleste andre modeljernbanesystemer var skinnerne strømførende. Strømmen kom fra en transformer med et drejehåndtag til regulering af spændingen og dermed togets fart. Togmotorerne var forsynet med metalhjul, så de direkte kunne tage strøm fra skinnen. Togmotor og transformer så sådan ud:
Til hjemmebrug er dette system sikkert fint, men det er ikke designet til at indgå i et layout med mange samtidige tog på sporene. Derfor ser man det ikke meget til udstillinger.
Det nye 9V system fra FxBricks
I disse år forsøger det canadiske FxBricks at levere et komplet 9V system, som mange klodstogs-entusiaster har store forhåbninger til. På nuværende tidspunkt er firmaet (ud over de mange tidligere omtalte metalskinner) leveringsdygtigt i:
- Metalhjul med strømoptag
- Fartegulatorer
- Strømforsyning (30W)
- Diverse kabler til skinnetilslutning og 9V til Power Functions forbindelser
Det er også planen, at firmaet “snart” vil tilbyde egentlige 9V togmotorer i stil med dem, LEGO i sin tid producerede. Indtil de kommer på markedet, vil man kunne motorisere tog ved at tage strøm op med metalhjulene og så overføre strømmen til en Power Functions togmotor.
På nuværende tidspunkt er det svært at se systemet som andet end en simpel erstatning for det hedengangne LEGO 9V system. Dog kan metalhjulene med strømoptag måske vise sig nyttige.
Fast spænding i skinnerne
Uden at have afprøvet det i praksis, forekommer det mig, at den ideelle løsning vil være at have fast spænding på 9V i skinnerne. Ved hjælp af de nye metalhjul med strømoptag kan skinnerne agere strømforsyning til f.eks. en Powered Up hub, så man undgår batterierne, men kan styre sit tog via Powered Up app’en som ved batteridrift. Det kræver blot, at at man adskiller elektronikken i hub’en fra batterierne som vist i dette blogindlæg. I stedet for at forbinde til et batteri, forbinder man til strømoptagerne.