Min motivation
Efter i nogle år at have bygget stationer og tog, der afspejlede Thybanen, har jeg nu efter familiens opfordring kastet mig over noget (for mig) mere lokalt – nemlig Frederikssundbanen. Den passerer så tæt forbi vores bolig i Skovlunde, at vi bogstaveligt talt kan høre togene, når der i øvrigt er stille.
Skovlunde er et sted, hvor man let bliver lidt lokalpatriotisk. Sognet afgrænses mod nord af naturområdet Sømosen, mod syd af Harrestrup Ådal og både mod øst og vest er der erhvervsområder, der naturligt afgrænser os fra naboerne i henholdsvis Herlev og Ballerup. Nok hører vi i Skovlunde til Ballerup kommune, og vi ønsker da de gode folk i Måløv, Pederstrup, Egebjerg og Ballerup al mulig held og lykke, men har i øvrigt lidt svært ved at se, hvad de kommer os ved, selv om vi tilfældigvis bor i samme kommune.
Skovlunde var en verden, jeg hurtigt tog til mig, da vi for 38 år siden flyttede hertil. Jeg lærte hurtigt at føle mig hjemme og tillærte mig den omtalte lokalpatriotisme, der ser sognet som tilværelsens naturlige midtpunkt. Hos naboer stødte jeg på en herlig farvetegning af Skovlunde station dateret 1930. Den er udført at kunstneren Ib Spang Olsen, hvis farmor boede i Skovlunde, hvor han ofte kom som barn. Ud over stationen har han i øvrigt også tegnet sin farmors hus, der lå (og stadig ligger) ved gadekæret. Min kone og jeg indså hurtigt, at hvis vi ville være rigtige skovlensere måtte vi eje disse herlige billeder, der derfor pryder væggen i vores stue:
Mit foto er taget fra en lidt skæv vinkel for at undgå refleksion fra glasset. Billedet af farmoderens hus kan jeg desværre ikke finde online, men det af stationen sælges stadig fra ibspangolsen.dk, hvor det kan nærstuderes. Farmoderens hus, som det ser ud i virkeligheden, kan ses her. Samme side viser også en anden version af tegningen af stationen. I sin bog ”Fra purløgsbed til skumpelskud” beretter Ib Spang Olsen fyldigt om sin barndoms tilknytning til Skovlunde (både stationen og farmoderen).
Skovlunde station historisk
Da banen blev anlagt i 1879 var Skovlunde blot en håndfuld gårde, der lå omkring et gadekær. Der blev derfor ikke bygget station på stedet. De gode folk, der boede på gårdene, måtte tage til nabosognene Herlev eller Ballerup, hvis de ville med toget.
På trods af det beskedne folketal har der åbenbart været utilfredshed med, at der ikke var nogen station i Skovlunde. Det førte til, at gårdejeren på ”Skovlundegård” vederlagsfrit overdrog ca. en tøndeland jord til statsbanerne, så der kunne etableres en holdeplads med billetsalgssted i Skovlunde. Den 10. januar 1905 oprandt så den store dag, hvor toget første gang standsede i Skovlunde. Det berettes, at begivenheden var så stor, at børnene i Skovlunde fik fri fra skole, og lokomotivet var pyntet med granguirlander.
Der blev også opført en lille stationsbygning i Skovlunde. Den var tegnet af ingen ringere end Heinrich Wenck, der var én af DSBs største arkitekter (har blandt meget andet også tegnet Københavns Hovedbanegård). Det var en uhyre beskeden bygning, der kun var 5 fag lang (tre vinduer og to døre). I den ene ende var der kontor med billetsalg, og i den anden ende var der toiletter. I midten var der en lille ventesal. Det ældste kendte billede af stationen i sin oprindelige form ses på billedet her under. Der er tale om et postkort, hvor stationen ses til venstre, og et vogterhus til højre i billedet. Billedet bruges flittigt på tryksager fra Ballerup Historiske Forening (i det følgende omtalt som ”Historisk Forening”), der også har det på sin hjemmeside. Det findes også (i poststemplet udgave fra Egypten) på Danmarks Jernbanemuseum (i det følgende omtalt som ”Jernbanemuseet”).
På et eller andet tidspunkt (det er ikke lykkedes mig at opklare hvornår) er stationsbygningen forlænget med to fag, så den blev i alt syv fag lang. Den forlængede bygning ses her (fotograferet fra overskæringen ved Torvevej):
Billedet (Historisk Forening) findes også på Jernbanemuseet, der oplyser, at det er fra 1935, men det kan helt sikkert ikke passe. Historisk Forening daterer det til 1927, hvilket passer meget bedre med de øvrige billeder. I forgrunden ses overkørslen ved Torvevej, der på daværende tidspunkt var en grusvej.
Efterhånden udviklede billetsalgsstedet sig til en egentlig station, hvorfra der også kunne ekspederes stykgods. Der blev derfor opsat en udrangeret vognkasse til opbevaring af godset. Den skimtes efter stationsbygningen på det ovennævnte billede.
Der har åbenbart været brug for mere plads, så efterhånden udviklede stationsområdet sig til en hel skurby af gamle vognkasser. Kassen fra en gammel godsvogn var indrettet til cykelskur, og kassen fra en gammel rejsegodsvogn var også at finde på området. Disse to vognkasser fandtes på stykket mellem vejen og stationsbygningen, som det ses på nedenstående billede, der venligst er udlånt af Ballerup Stadsarkiv. Billedet er taget fra jernbaneoverskæringen og viser stationsområdet i sin helhed (desværre er det lidt uskarpt). Det oplyses at være fra 1936, og det er tydeligt, at der er sket mange ændringer siden det foregående billede.
I 1940 var planen, at Frederikssundbanen skulle elektrificeres, så den indre del mellem København og Ballerup kunne blive en del af S-togs nettet. Derfor blev stationsbygningen fjernet samme år, og der blev opstillet en træbarak, der midlertidigt skulle rumme billetsalg og ventesal. Som man næsten kan gætte af årstallet 1940, kom krigen i vejen, og elektrificeringen af strækningen trak ud. Først i 1949 kunne S-togene begynde at køre til Ballerup (og dermed forbi Skovlunde). Perioden uden rigtig stationsbygning kom derfor næsten til at vare et årti. En rigtig god film om elektrificeringen af den indre del af Frederikssundbanen til Ballerup findes her.
Heldigvis findes der fra 1940 et rigtigt godt nærbillede af selve stationsbygningen kort før, den blev fjernet. Det ses her:
Det er dette billede (sammen med det fra 1936), der har dannet forbillede for min Legomodel.
Legomodellen
Oversigt
Modellen fylder i areal 2 x 9 base plates. Det er så stort, at det er svært at tage et godt oversigtsbillede, så i stedet tager vi udgangspunkt i et render (genereret i Stud.io), hvor der er indsat bogstavsmarkeringer i rød skrift for senere reference.
Fra venstre til højre ses
a. Østenden af perronen med bagvedliggende marker.
b. Nogle småhuse, der kan skimtes på fotografierne af den virkelige station.
c. Selve den flotte stationsbygning tegnet af Heinrich Wenck.
d. Vognkasse fra en rejsegodsvogn.
e. Cykelskur indrettet i en vognkasse fra en godsvogn.
f. Jernbaneoverskæringen ved Torvevej.
Dette billede viser hele anlægget set fra nogenlunde samme vinkel som fotografiet fra 1936:
Stationsbygningen (c)
I sin bog ”Fra purløgsbed til skumpelskud” har Ib Spang Olsen beskrevet stationen, som han husker den fra barndommens besøg hos farmoderen i Skovlunde:
Skovlunde station var ikke ret stor i min tid. Bygningen var af træ og med uhyre kunstfærdige vinduessprosser.
Den beskedne størrelse og vinduessprosserne havde han ret i, men det er en erindringsforskydning, at bygningen var af træ. Den var af mursten i bindingsværk. Den meget smukke bygning ses her tættere på fra nogenlunde samme vinkel som fotografiet fra 1940:
De omtalte vinduessprosser er på min model lavet ved at påsætte transparente stickers med hvidt mønster. Dette er lavet på en Brother P-touch P900Wc label writer.
Her ses stationsbygningen så fra en anden vinkel. Dørene i gavlen er til toiletterne, og håndsvinget ved hjørnet betjener bommene ved overskæringen.
Småhusene (b)
På billederne fra 1936 og 1940 skimtes nogle små bygninger i stationens østende. Der er en vognkasse, som Jernbanemuseet oplyser, hørte til godsekspeditionen. Desuden to andre skure, hvoraf det ene har saddeltag med gavlen ud mod perronen og det andet (mindre) synes at have fladt tag. Ingen (Jernbanemuseet, Historisk Forening, Stadsarkivet) har kunnet opklare skurenes funktion. Måske har det lille været til opbevaring af sand og det store til redskaber af forskellig art (men det er rent gætteri).
Disse skure repræsenterer den del af stationen, hvor jeg har været mest usikker på udseendet, og hvor modelligheden derfor kan være svækket. Mit bud på, hvordan det hele har set
ud, ses her fra to vinkler:
Øvrige vognkasser (d & e)
Stationen må have været i bekneb for plads, så der er på et tidspunkt mellem 1927 og 1936 blevet opstillet yderligere to vognkasser.
Den ene (hvis funktion er ukendt) er tydeligvist fra en rejsegodsvogn. Ud fra billeder mener jeg at have identificeret den som litra EE. Min model af den ses her:
På bagsiden var der buskads, og adgangen til stationen var ad en trappe op mellem de to vognkasser:
Ved siden af (tættere på vejen ved e) stod en vognkasse, der simpelthen blev benyttet som stationens cykelskur. Så vidt jeg har kunnet identificere er der tale om en godsvogn litra H med bremsekupe. Min model ses her:
Fra bagsiden (med stien til perronen) ser det sådan ud (bemærk vinduet til bremsekupeen):
Bagsiden af stationen
I dag ville man forvente, der var en indkørsel og en parkeringsplads bag ved stationen. Det synes der ikke at have været, hvilket også fremgår af et luftfoto fra 1929. Skulle man med toget, gik eller cyklede man til stationen, der grænsede direkte op til Skovlundegårds marker, hvorfra den var udstykket. På billeder ses dog, at der har været noget buskads på bagsiden, hvilket på min legomodel er faldet sådan ud:
Længst mod øst er markerne endnu tættere på, så jeg har sat et par køer på græs:
Der kommer tog!
Toget nærmer sig, og stationsmesteren står klar med sit spejlæg:
Og så er toget rullet ind til perronen. Det fremføres naturligvis af en O-maskine, der var karakteristisk på banen, og vognene er (som på Ib Spang Olsens tegning) gamle kupevogne med løbebrædder til billettøren:
Vi skal lige have et nærbillede af lokomotivet:
Og et nærbillede af rejsegodsvognen:
Og så lige et billede af det hele fra en anden vinkel:
Stationsbygningen efter 1940
Som nævnt blev bygningen fjernet i 1940, fordi strækningen skulle elektrificeres. Den blev dog ikke revet ned, men derimod flyttet. Gårdejeren på ”Kildegården” i den sydlige del af sognet købte bygningen og fik den flyttet hjem til sin gård, hvor den er at finde den dag i dag. På billedet (Historisk Forening) herunder, der er taget af gårdejerens søn, Poul Hjort, er bygningen (læsset på en blokvogn) ankommet til ”Kildegården”:
Da ”Kildegården” for nogle år siden var til salg, bevilgede kommunalbestyrelsen penge til at stationen kunne flyttes væk fra gården og genopføres i kommunalt regi, som et historisk minde. I sidste øjeblik sprang den nye ejer af ”Kildegården” dog fra, så bygningen ligger stadig som et udhus i gårdens have. Dermed må det forudses, at den langsomt går til grunde. Svend Jørgen Jensen fra Historisk Forening har i 2013 fotograferet bygningen, der blandt andet fungerede som hønsehus:
I sommeren 2025 var jeg selv forbi ”Kildegården”, hvor jeg konstaterede, at bygningen lå der endnu. Den fremstod tilmed nypudset og gulkalket, så måske overlever den endnu nogle årtier.
Tilbage til Ib Spang Olsen
Jeg har altid været rigtig glad for den flotte tegning af Skovlunde station, der inspirerede mig til at gå i gang med projektet. Før jeg startede konkret på arbejdet, opfattede jeg tegningen som næsten naturalistisk og så ubevidst for mig, at kunstneren havde stået med sit staffeli og tegnet, mens toget passerede stationen. Allerede i dateringen af motivet ligger der dog en antydning af, at sådan kan det ikke have været. Kunstneren har angivet, at motivet er fra 1930, og da var han 9 år gammel, så billedet er tegnet efter hukommelsen og eventuel søgning i andre kilder.
Vi har allerede konstateret, at han troede, det var en træbygning, hvilket det ikke var, men der er en lang række andre ting i billedet, der ikke stemmer. Først og fremmest er det hele klumpet langt mere sammen, end de var i virkeligheden. Det har naturligvis været for at få ”det hele” med på et billede.
Ikke desto mindre er hans beskrivelse af stationen i bogen “Fra Purløgsbed til Skumpelskud” interessant læsning både som et vidnesbyrd om stationen og den svundne tid, han skriver om. Der er også misforståelser i den, idet han f.eks. skriver:
Udenfor stod en melankolsk udseende skildvagt af gråmalet jern, hvis totonede klokkespil fortalte, når toget gik fra Ballerup. Vi tog det som en opmuntring i den uendelige ventetid, vi gennemled på hjemturen. Jeg har aldrig rigtigt begrebet, hvad det ubrudte snoretræk fra station til station, der aktiverede klokkespillene – et sikkert uhyre kostbart anlæg – egentlig gavnede togdriften.
Meget betegnende har kunstneren da også omhyggeligt tegnet klokkespillet med på billedet, men det er lidt sjovt, at han også som voksen har troet, at der var et snoretræk helt fra nabostationen. I virkeligheden aktiveredes klokkerne af et elektrisk signal!
Om ventesalen og farmoderens brug af samme beretter han ganske humoristisk:
Inde i ventesalen var der sand på gulvet og spyttebakke og tegn på, at den stadigvæk var nødvendig. Et Junghans pendulur, der hakkede den uendelige tid i småstykker, og en rude i den ene side med en messingcylinder, som man kunne banke på, hvis man ville påkalde sig stationsforstanderens opmærksomhed i anledning af indkøb af en billet. […] Vi måtte sidde der på stationen så længe, fordi det var Bedstes overbevisning, at man skulle komme til stationen helst en time før toget gik. Hun tilhørte jo den generation, der blev ramt af tiden, aldrig overvandt det chok at opdage den betydning, som nogen tillægger klokkeslettet. De havde alle prøvet at komme ned på stationen på samme måde, som de for eksempel gik til smeden eller pottemageren og ventede at opnå, hvad de var kommet for, at møde den person, der holdt til der. Men på stationen fik de sandelig at vide, at to-toget var gået klokken to. Så derfor sad både Bedste og tante Marie og Bodil fra overdrevet altid med deres tasker på skødet i tre kvarter i enhver ventesal.
Efter denne lille udflugt til det litterære vender vi igen tilbage til tegningen, hvor jernbanekyndige kan påvise en lang række fejl. Man kan for eksempel nævne, at lokomotivet er tegnet langt kortere og dermed mere ”nuttet”, end det i virkeligheden er. Stationsbygningen er også tegnet med kun 5 fag, selv om billedet fra 1927 viser, at den allerede på daværende tidspunkt har været forlænget til 7 fag. Der er masser af andre “fejl”:
- O-maskinen:
- Den er tegnet spejlvendt (forlygten sidder i venstre side og trykluftudstyret på højre side)
- Den har høj kulkasse, hvilket den ikke havde i 1930
- Den har stor dom, hvilket den ikke havde i 1930
- Fabriksskiltet på cylinderen siger ”Frichs”, men ingen O-maskiner er bygget af Frichs. Nummer 327 på tegningen er bygget på italienske Saronno (andre af Borsig).
- Bomanlægget
- Håndsvinget til betjening af bommene er placeret forkert. Det var ud for indgangen til toiletterne.
- Bommene er en for moderne type. Der var tale om et system med dobbeltbomme. Det ses på billedet fra 1927 (og på et andet billede, der findes i Ballerup Stadsarkiv).
Det er naturligvis noget pedantisk at opremse den type fejl, og det skal på ingen måde fjerne glæden ved det dejlige billede. Jeg er selv lige så glad for det som før jeg blev opmærksom på dem.
Tak
Tak til de venlige mennesker, der har hjulpet med oplysninger i forbindelse med min research til modellen:
- Gitte Lundager, Danmarks Jernbanemuseum
- Jette Garder og Svend Jensen, Ballerup Historiske Forening
- Lea Bennedsen, Ballerup Stadsarkiv
Kilder
- Margrete Christensen, der var datter af den nævnte generøse gårdejer på Skovlundegård, har i bogen “Da jeg er født i Ballerup” på side 82-84 fortalt historien om hendes fars afståelse af jord og stationens tilblivelse og åbning. Der er også optrykt interessante bilag om overdragelsen og åbningen. Hun boede på Skovlundegård højt op i alderdommen, og min kone har (i sin egenskab af sognepræst) besøgt hende i anledning af en rund fødselsdag. Bogen er udgivet af Udvalget for Kulturelle anliggender i 1977. ISBN 87 – 87283 -01 -8.
- J.S Hjort Eriksen (red.) har i bogen “Livet langs banen – Med Frederikssundsbanen i 100 år” samlet en række beretninger og anekdoter. Forlaget Thorsgaard 1979. ISBN 87-980422-4-6.
- Svend Jørgen Jensen har i tidsskriftet “Byhornet” (nummer 2, årgang 1997) skrevet en yderst grundig og veldokumenteret artikel om “Skovlunde Billetsalgssted“. ISSN 0105-6433.
- Ib Spang Olsen har i sin bog “Fra Purløgsbed til Skumpelskud” fortalt levende om sin erindringer fra Skovlunde (herunder stationen). Gyldendal 1993. ISBN 87-00-16472-0
- Svend Jørgen Jensen har i bogen Skovlunde før og nu” fortalt om mennesker og miljøer i det gamle Skovlunde. Ballerup Historiske Forening 1998. ISBN 87-982307-2-7.