Projektbeskrivelse
I 2023 arbejdede jeg på et større togprojekt, hvor endemålet var at få bygget et helt kystbanetog, som det så ud omkring 1950. Kystbanen er som bekendt jernbanestrækningen mellem København og Helsingør, men helt tilsvarende tog kørte på Nordbanen (København-Hillerød-Helsingør).
Vi taler med andre ord om den københavnske nærtrafik med masser af passagerer, tæt trafik og lange tog. Vi er derfor i en hel anden verden end de søvnige sidebaner, jeg normalt holder mig til (og som jeg tidligere har præsenteret her på forum).
Og hvordan så sådan et tog så ud? Det blev fremført af et damplokomotiv (somme tider to i forspand), men da afstandene var beskedne, og det hele skulle gå stærkt, var damplokomotivet et såkaldt tenderlokomotiv. Et sådant er kendetegnet ved, at det ikke har separat tender (“kulvogn”), men opbevarer både kul og vand i beholdere på selve maskinen. Dermed var der plads til mindre, men det gjorde ikke så meget, da afstandene var beskedne. De havde den fordel, at de kørte lige godt i begge retninger (“forlæns” og “baglæns”), hvilket betød, at det ikke var nødvendigt at vende dem ved endestationen. De kunne bare løbe om, og blive koblet for togets anden ende og fortsætte i modsat retning.
De første tenderlokomotiver til den københavnske nærtrafik (før S-togenes tid) var de små O-maskiner. I det lange løb var O-maskinerne for små, og den meget større S-maskine så dagens lys. Det er denne maskine (nummer S 736), jeg har valgt som trækkraft for mit kystbanetog.
Vogne skal der også til, og med de mange stop og det store antal passagerer var det vigtigt, at folk hurtigt kunne komme ud og ind af toget. Derfor var det vogne af litra CL, der udgjorde rygraden i togene på kystbanen. Disse storrums-vogne havde dobbelte døre i begge ender, så folk kunne myldre uhindret ud og ind. En variant (litra CLE) havde rejsegodsrum i den ene ende, så man kunne slippe for selv at slæbe sig bagage. Begge disse vogntyper var anden klasses vogne.
Kystbanen passerer gennem velhaverkvarterer, så der var også altid en kupevogn med til passagererne på 1. klasse. Det var typisk af litra AC.
Mit tog består således af S-maskinen som trækkraft forspændt fire vogne: CLE-CL-CL-AC. Det svarer til virkeligheden i halvtredserne, bortset fra, at der havde været noget mere end to CL vogne. Med andre ord er mit tog for kort, men ellers korrekt.
Efter denne indledende snak er det på tide at få vist billeder af toget. Vi ser det først i sin helhed ved en udstilling på Danmarks Jernbanemuseum i juni 2023. Det kører foran typiske københavnske huse bygget af Peder Svend Pedersen. Husene i baggrunden (ved de bagerste vogne) er bygget af Christoffer Behrens.
Toget har også været med på Togklodsens udstilling på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør i 2023 (foto Lars Mogensen):
Lokomotivet
Som nævnt er lokomotivet litra S 736, der er bygget af lokomotivfabrikken Frichs i Århus i 1928. Det er hensat i 1961, hvorefter det blev brugt i museumsdrift, hvor det udrangeredes i 1982. Vi får et enkelt billede, men henviser ellers til præsentationen af modellen:
Vognene
Som nævnt var det litra CL, der var rygraden i disse tog. Jeg har bygget to eksemplarer – nummer 1511 og nummer 1514. Begge er bygget af Scandia i 1943 og er udrangeret i 1970’erne. Bortset fra nummeret er de to modeller ens. Vognene er karakteristiske med de dobbelte døre og det lange lodrette håndtag mellem dørene.
Først ser vi nummer 1511:
Og dernæst nummer 1514:
I 1950’erne slæbte folk ikke deres bagage selv (i hvert fald ikke på den fine kystbane). Der var derfor altid en rejsegodsvogn med, hvilket typisk var en litra CLE, hvor jeg har bygget nummer 1688, der som CL-vognene er bygget af Scandia. Grundlæggende er CLE blot en CL vogn, hvor den ene endeperron er fjernet, og hvor der i den pågældende ende er indrettet et rejsegodsrum. Min model ses her:
Den sidste vogn i mit tog er den, der fører første klasse, hvor jeg har bygget AC 42. Forbilledet er bygget af Scandia i 1949. I modsætning til de andre vogne er der tale om en kupevogn, og den gule streg under taget markerer, at der er tale om første klasse. Da der er færre passagerer på denne klasse, er der ikke dobbelte døre:
Teknikken, der er benyttet til vinduerne i alle fire vogne er udviklet af Lars Mogensen. Bogierne er af eget design.
Afslutning
Til slut ses toget her skråt bagfra. Kolonihaverne i forgrunden er designet og udviklet af Joost Haugmark Jensen, og den store station i baggrunden til venstre er Dennis Tomsens flotte model af Odense Banegård.
Til allersidst en video, hvor toget i adstadigt tempo passerer forbi de københavnske huse. Der er meget trafik i denne del af landet, så på et tidspunkt passerer et godstog forbi i modsat retning: