Artikel i “Byhornet”

Ballerup Historiske Forening har bedt mig om at skrive en artikel i medlemsbladet “Byhornet” (ISSN 0105-6433) om min LEGO model af Skovlunde station i 1940. Artiklen er at finde i 55. årgang nummer 2 dateret juni 2026.

Jeg kendte i forvejen lidt til foreningen, fordi jeg tilfældigvis spiller bridge med dens forperson Jette Garder. I forbindelse med min research til LEGO modellen fik jeg god hjælp af både Jette Garder og redaktør af “Byhornet”, Svend Jørgen Jensen. Foreningen råder over et ganske omfattende arkiv med historiske billeder og medlemsbladet har tidligere bragt meget grundige artikler om stationen og dens historie gennem tiden. Disse artikler er tilgængelige online og kan læses her:

Forsiden af bladet "Byhornet" nummer 2, 2026.

Specielt førstnævnte artikel er en sand guldgrube af information, og i det hele taget fremstår “Byhornet” som et usædvanligt helstøbt og professionelt blad i lyset af, at der er tale om et medlemsblad for en forholdsvis lille lokal forening.

Da jeg var færdig med at bygge min model anno 1940 af stationen, bad Jette Garder om at få lov at se den. Det fik hun naturligvis, hvilket førte til, at jeg blev bedt om at præsentere den i en artikel i “Byhornet”. Det er så den opgave, der nu er løst med min artikel i juninummeret 2026.

De nyeste numre af “Byhornet” findes desværre ikke online, så jeg bringer et par billeder af bladet. Først forsiden, der afslører, at bladet også bringer en større artikel om postens historie i Ballerup.

Selve opslaget, hvor min artikel begynder, ser sådan ud:

Det glæder mig specielt, at Lasse Spang Olsen har givet tilladelse til vi må optrykke hans fars fantastiske litografi af Skovlunde station, som det ses her:

Hvad angår artiklens tekst og alle billederne af min model, svarer det stort set til indholdet af min hovedartikel om min model af Skovlunde station.

Modtag e-mail ved nye indlæg

Abonner på nye indlæg. Ved at tilmelde dig accepterer du samtidigt vores privatlivspolitik. Du kan også bare registrere dig som bruger ved at klikke på "Registrer" i sidefoden.

Dette felt er krævet

Skriv en kommentar