DSB ML 92

Baggrund og forbillede

Frederikssundbanen, som jeg særligt interesserer mig for, var i begyndelsen en udpræget sidebane. Det betød, at DSBs lille litra O lokomotiv forblev i drift noget længere end på de andre strækninger af den københavnske nærtrafik. Efterhånden som motoriseringen af statsbanerne skred frem holdt motortogene også deres indtog på banen.

Et godt eksempel er de benzindrevne Triangel motorvogne, der fra 1920’erne med stor succes rullede ud over landet både på privat- og statsbaner. Hos DSB indsattes de på sidebanerne, og de nåede naturligvis også til Frederikssundbanen. Det største af disse motorvogne var litra ML, der ofte kørte med en enkelt bivogn af litra FE. Der finder er rigtigt godt billede af af et sådant motortog på Ballerup station i 1939. For at variere kørslen lidt på min egen “Frederikssundbane” måtte jeg derfor have en litra ML.

Motorvognen findes i to versioner, der adskiller sig ved kølergrejets udformning på taget. Billedet fra Ballerup station er tydeligvis fra serien med numrene 84-95 (helt konkret er det nummer 92). Det er er en version, jeg ikke har set i model. Hobbytrades spor H0 model er af den anden type, hvor alle kølergitrene er tværstillede. Torben Andersens bog “Danskbyggede Motorvogne hos DSB 1945-1974” har været til stor hjælp, ligesom mange detailtegninger på jernbanearkivalier.dk har været yderst nyttige i processen.

Billedpræsentation

Her ses motorvognen (med bivogn) ved Togklodsens udstilling ved Modeltog for Alle i 2026:

Foto Knud Ahrnell Albrechtsen © 2026

Vi supplerer med et billede fra køkkenbordet derhjemme:

Tekniske detaljer

Teaktræslisterne imiteres ved en byggeteknik, hvor plate 34103 og plate 41740 står på højkant (en teknik som Asbjørn Schalburg fra foreningen Togklodsen har vist vejen til). Teaktræsfarven er forsøgt efterlignet med “dark orange”. Sidevinduerne er 3×3 og 3×2 vinduer, som LEGO ikke fremstiller i dark orange. De er derfor fremstillet af kinesiske Gobricks og købt gennem Brickwith (tidligere Webrick). Klodserne er forbavsende billige, og forsendelsen koster kun få dollars. Der løber ikke told på ved levering.

Modellen drives af en almindelig LEGO Powered Up togmotor. Da den typisk kun skal trække en enkelt bivogn er én motor tilstrækkelig. Den ikke-motoriserede bogie er forsynet med kuglelejer for lettere løb.

Download min model som digital Studio fil

ModelnavnBilledeDigital filSupplerendeEpokeModelårKategori
DSB ML 92DownloadLitrering-og-gitre-mv.zip22026Motorvogne

Download i stedet en anden model fra listen

ARK ejermærke