Hvad laver man dog i Leipzig?
Her omkring månedsskiftet juli-august 2026 tilbragte min hustru og jeg små fire døgn i Leipzig og omegn. For den uindviede lyder destinationen måske lidt overraskende, så lad os prøve i fællesskab at gætte på, hvorfor man dog skulle holde miniferie i Leipzig.
Byen er efter østtyske forhold ganske stor, og i DDR var det landets næststørste by kun overgået af Berlin, men der er jo hverken strand, palmer eller bjerge, så måske er det noget kulturelt eller noget historisk, der kan begrunde en tur til byen. Ved eftertanke, dukker der måske nogle brudstykker af skoletidens lærdom op.
Der er helt sikkert sket epokegørende ting i Leipzig. Byen ligger jo i Sachsen, og “Saksenland” , som Grundvig kaldte det, var jo reformationens kerneområde. Det var i byerne Wittenberg, Halle og Leipzig, det hele foregik, og i 1519 fandt Leipzigdisputationen sted. Den førte til Luthers endelige brud med den katolske kirke. Da reformation officielt indførtes i hertugdømmet Sachsen blev den nye kirkeordning indviet ved en prædiken af Luther i Leipzigs Thomaskirche.
Musikinteresserede vil sikkert også huske, at komponisten Johan Sebastian Bach havde sit hovedvirke som kantor ved Leipzigs store kirker (Thomaskirche og Nikolaikirche). Han ligger begravet i koret af Thomaskirche, hvor hans grav stadig kan besøges.
Litteraturkyndige vil med stor sandsynlighed tænke på, at Goethe som ung studerede jura ved universitetet i Leipzig. Jurastudiet tiltalte ham dog ikke rigtigt, så han tilbragte en pæn del af sin tid i Auerbachs Keller i Mädlerpassage. Han har udødeliggjort denne vinkælder i sit store mesterværk “Faust”.
Folk, der kan huske Murens fald i 1989, kommer også til at tænke på de berømte mandagsdemonstrationer i og omkring Nikolaikirche under slagordet “Wir sind das Volk”. Her ydede folk i Leipzig et vigtigt bidrag til kommunismens (og dermed DDRs) fald.
Jeg har normalt intet godt at sige om kommunismen eller styret i DDR i hele taget, men én ting kan det dog takkes for: Når man kommer til Østberlin eller Østtyskland i almindelighed, kører der stadig masser af sporvogne! Det gælder også i Leipzig, hvor der tilmed er en sporvognslinje til den meget mindre naboby Schkeuditz, og nu nærmer vi os snart pointen med dette indlæg.
Min hustru og jeg nød bestemt at se de historiske steder, hvor Luther, Johan Sebastian Bach, Goethe og mandagsdemonstranterne færdedes. Vi forsøgte også at besøge Auerbachs Keller, men den var desværre lukket den dag, vi kom forbi. Hånden på hjertet, var det dog slet ikke derfor vi tog til Leipzig. Den egentlige grund var derimod, at førnævnte Schkeuditz hvert år er vært for Europas største klodstogs-udstilling – det såkaldte “Bauspielbahn-Treffen” – der giver enhver klodstogs-entusiast julelys i øjnene.
Bauspielbahn-Treffen
Rejsegruppen
I foreningen “Togklodsen” har vi i flere år talt om at arrangere en tur til udstillingen, men de foregående år blev det ved snakken. I år lykkedes det derimod at få en tur på skinnerne, hvilket skal forstås bogstaveligt, eftersom rejsen foregik med tog fra København over Hamborg og Berlin til Leipzig. Vi var i alt 13 deltagere fra foreningen (10 medlemmer og 3 partnere). Aldersmæssigt var gruppen meget spredt idet yngste deltager var omkring 20 år og ældste omkring 70 år med stort set alle aldersgrupper derimellem repræsenteret.
Togklodsen var tilmeldt som udstiller, så vi var officielt en del af arrangementet, hvilket betød, at tre af medlemmerne havde medbragt tog, som de fik lejlighed til at køre med på udstillingens kæmpemæssige anlæg.
Udstillingsstedet og anlægget
Vi boede på et udmærket hostel “a&o Leipzig Hauptbahnhof”. Normal er der både S-bane og sporvognsforbindelse mellem Leipzig og Schkeuditz, men begge linjer var delvist lukkede på grund af sporarbejde, så den korte tur til Schkeuditz blev tilbagelagt ved en kombination af S-banen og en togbus, hvilket sammenlagt tog ca. 40 minutter. I Schkeuditz fandt udstillingen sted i en nedlagt sporvognsremise midt i byen. Ved ankomst til stedet mødtes man af dette banner foran remisen:
Der er tale om en stor hal, hvor der oprindeligt har været fire spor i hovedbygningen. Hele remisen er, som det fremgår af nedenstående sporplan, tætpakket med klodstog og skinner i et sofistikeret og kringlet layout, hvor publikum kan færdes hele vejen rundt og langt ind i de mange dybt forgrenede lommer, der var adgang til fra den ene langside af remiosen (øverst på planen).
Der var ikke nogen form for afspærring (som vi ellers selv bruger i Togklodsen ved vore udstillinger), så gæsterne kunne komme helt hen til bordkanten. Tilsyneladende fungerede det fint uden de store katastrofer med pilfingre.
På så stort et anlæg kunne der naturligvis køre mange tog på én gang. Det reguleredes ved, at når man kørte med sit tog, fulgte man selv med rundt og sikrede sig, at der var passende afstand til forankørende. Også dette så ud til at fungere godt. Det er i øvrigt også en forskel i forhold til, hvordan vi gør i Togklodsen, hvor vi typisk har en dobbeltsporet rundbane, hvor de enkelte har køretid efter tur.
Udstillingen var åben for publikum fredag den 31. juli fra 16:00 til 18:00, lørdag den 1. august fra 12:00 til 22:00 og søndag den 2. august fra 10:00 til 16:00. Der var stor tilstrømning af gæster, og allerede et stykke tid før åbningen om fredagen havde der dannet sig en kø ved billetsalget, som det ses her:
Foreningen Togklodsens bidrag
Som nævnt deltog Togklodsen som udstiller, så hele gruppen blev budt velkommen og vist rundt af Ken fra LBRICK e.V. (en Leipzig baseret LEGO fan-gruppe, der har status af “Recognized LEGO User Group” på samme måde som Byggepladen i Danmark), der er foreningen bag det imponerende arrangement. Vi blev alle forsynet med et udstiller armbånd, så vi kunne deltage både i den åbne del af arrangementet og i den lukkede del, hvor det væsentligste var en AFOL (“Adult Fans Of LEGO”) aften med fællesspisning og konkurrence fredag aften samt natkørsel på anlægget efter lukketid lørdag aften og nat.
De øvrige udstillere kom fra mange forskellige lande i Centraleuropa. Der var naturligvis mange fra Tyskland, men også Schweiz, Østrig, Frankrig, Holland, Tjekkiet, Polen og Ungarn var repræsenteret. Desuden deltog Fx Bricks fra Canada med en informationsbod. De deltagende landes flag var ophængt i remisens vinduer, og i et hjørne var der også fundet plads til Dannebrog:
 |  |
Som udstillere måtte vi også køre på anlægget, så tre medlemmer havde medbragt tog til formålet. Tobias Andreasen bygger meget flotte og detaljerede damplokomotiver, og han havde medbragt sin imponerende E-maskine, der her ses på anlægget:
Også Nikolai Nissen havde medbragt et tog, nemlig sin nyrenoverede IC3, der ses her:
Endelig havde Peder Svend Pedersen medbragt DSB udgaven af sit Y-tog (det røde midt i billedet):
Ved AFOL arrangementet fredag aften var der vognbygningskonkurrence, hvor hver gruppe fik udleveret klodser i én farve og skulle bygge en vogn, hvorefter der var afstemning om at kåre den bedste. Togklodsens medlemmer byggede den blå på billedet herunder, men det var den gule, der vandt:
Indtryk fra udstillingen
Opstillingsområder
Blot for at give et lille indtryk af, hvor mange klodstog af alle mulige slags, der var repræsenteret, begynder vi med et par billeder fra de meget store opstillingsarealer. Vi begynder øverst til venstre på sporplanen:
Dernæst bevæger vi os hen til “øverst i midten” på planen (under det viste – gemt bag dugen – er der endnu et opstillingsareal):
Som det ses, er der forbavsende god plads. Når vi i Togklodsen arrangerer udstillinger plages vi næsten altid af pladsmangel til opstilling af alle de tog vi medbringer. Det synes ikke at være tilfældet her.
Maskindepoter
Noget af det mest imponerende på udstillingen var denne rundremise med ikke mindre end 16 pladser:
Her ser vi den fra en anden vinkel:
Ved siden af remisen fandtes en fungerende vandkran, der kunne forsyne lokomotiverne med vand, der satte dem i stand til at lede ægte damp op af skorstenen:
Det virkede i øvrigt lidt som om, der er gået mode i dette fænomen. Et andet sted på udstillingen var der en tosporet remise med en segmentdrejeskive:
Også i forbindelse med dette anlæg var der fungerende vandkran og ægte damp. Det opstillede lokomotiv herunder får vand fra vandkranen (der igen får det fra et vandtårn) gennem det dertil indrettede låg på tenderen. En pumpe sender vandet over i lokomotivet, og der stiger damp op af skorstenen:
Damplokomotiver
Som én der dyrker epoke III har jeg en svaghed for damplokomotiver, så jeg har samlet en smagsprøve på sådanne maskiner. Først ser vi en Baureihe 50, der svarer til DSBs litra N:
Dernæst bevæger vi os videre til Baureihe 23:
Vi fortsætter til dette lokomotiv fra de schweiziske forbundsbaner. Der er tale om lokomotivet, der går under folkenavnet “Habersack” (havresæk):
Sidst skal vi også have et fransk lokomotiv, nemlig SNCF 242-A-1, der også udledte ægte damp og i øvrigt var smykket med Tricoloren på både front og tender:
Industrianlæg
Der var masser af industrianlæg på layoutet. Et af de mest spektakulære var en model af en ungarsk grusgrav med smalsporsjernbane inklusiv både damp- og ellokomotiver. Her ses et ellokomotiv på et udsnit af grusgraven:
I en helt anden boldgade fandt man en hel containerhavn, med skib, containerkran, slæbebåde og havnespor:
Der var også et anlæg, hvor lastbiltrailere kunne læsses på jernbanevogne (bortset fra, at der i ny og næ skulle en finger på, virkede det nogenlunde):
Noget andet, der næppe virkede (det blev i hvert fald ikke demonstreret) var kulanlægget herunder. Godsvognene aflæsser kul (runde 1×1 plader) i en grav, et transportbånd fører det op i siloen, hvorfra det kan læsses på andre jernbanevogne (øh … hvad er pointen egentlig …):
Og dette sidste eksempel er efter skiltningen at dømme en kulmine:
Landskab
Jeg viser lige to eksempler på vellykket natur, der involverer vandløb. Først ser vi på en flod, der passeres af en jernbanebro. Jeg synes faktisk, der er ganske overbevisende!
Det sidste eksempel er en ganske dyb slugt, som jeg har fotograferet oppefra. Også dette synes jeg virker godt, og både vandløb og åbred forekommer ganske vellykket:
Film af Peder Svend Pedersen
Heldigvis har vi i togklodsen et medlem, nemlig Peder Svends Pedersen, der er god til at optage og redigere videofilm fra de udstillinger, vi deltager i. Fra Schkeuditz har han begået denne video (15 minutter), der giver et rigtigt godt indtryk af hele anlægget og atmosfæren ved udstillingen. Hvis man giver sig tid til at se den i sin helhed, får man virkelig illustreret bredden i udstillingen. Tak til Peder for at stille filmen til rådighed for deling på andre platforme!
Refleksioner over udstillingen
Hovedindtryk
Det var ubetinget en stor oplevelse at se udstillingen både på grund af de mange tog og de meget engagerede udstillere, der brugte mange dage på at gennemføre det hele. Jeg må også udtrykke min uforbeholdne ros til LBRICK e.V. for at have påtaget sig det meget store arbejde med at forberede og koordinere det hele. Tænk at de har kræfter til det!
Overvejelser
Hvis vi begynder med størrelsen af udstillingen, vil jeg tro, den svarer til det dobbelte (måske tredobbelte) af det, foreningen Togklodsen stiller med, når vi udstiller på Danmarks Jernbanemuseum. Udstillingen i Schkeuditz er dermed klart større, men ikke så stor, at det ikke er sammenligneligt med, hvad vi selv kan præstere.
Ser man på kvaliteten af tog og bygninger på udstillingen, svarer det egentligt meget godt til, hvad vi kan i Togklodsen. Vi er med andre ord ikke sakket agterud i forhold til vore europæiske kolleger, hvilket naturligvis er en god konstatering.
Layoutet bar meget tydeligt præg af at være sammensat af bidrag fra rigtigt mange foreninger og enkeltpersoner. Der savnedes derfor ensartethed over anlægget. Som eksempler kan nævnes banale ting som ballast og sveller, men også en fælles linje med hensyn til epoke og driftsselskaber. Ældgamle damplokomotiver optrådte sammen med moderne højhastighedstog, og finske togsæt passerede tyske og schweiziske stationer. Vi kender det naturligvis også fra vore egne udstillinger i Togklodsen, men der er spredningen trods alt mindre. Jeg er dog godt klar over, at ved et sådant arrangement kan det ikke være anderledes.
Layoutet var tydeligt inspireret af modulære anlæg ved “almindelige” modelbaneudstillinger, hvor der ofte kun er en smal stribe landskab langs med sporene (og lidt bredere ved stationer og lignende). Det lader til, at der er truffet en beslutning om, at et strækningsmodul er 64 knopper bredt, som det ses på dette billede (af en i øvrigt meget vellykket dobbeltsporet strækning):
Jeg må tilstå, at for mig ødelægger så smalle moduler i høj grad illusionen om, at jeg betragter er modellandskab. Særligt udtalt bliver det, når der “gås i dybden” ved slugter eller vandløb. På billedet her ødelægger det helt forestillingen om en flod, der flyder støt og roligt kilometer efter kilometer:
Min sidste refleksion går på de ret store områder, hvor skinnerne blot er lagt oven på sorte duge. Også det skærer lidt i øjnene.
Hvad kan man ellers lave i Leipzig
Vi opholdt os tre hele dage i Leipzig-området. De to af dagene (fredag og lørdag) gik med at besøge udstillingen i Schkeuditz. Søndag blev derimod brugt til almindelig turisme i byen. Min hustru og jeg vandrede rundt i det indre af byen, hvor vi blandt andet besøgte den føromtalte Thomaskirche og efterfølgende fik øl og frokost på Brauhaus Thomaskirche, der brygger en fortrinlig øl.
Vi nåede også forbi “Zeitgeschichtliches Forum Leipzig”, der er en udstilling om Østtyskland fra krigens afslutning med den sovjetiske besættelse, kommunismens rædsler, livet i betonblokkene, det mærkværdige vareudvalg i butikkerne frem til styrets fald i 1989 og tiden op til i dag. Vi tilbragte et par timer i udstillingen, der varmt kan anbefales! Kommer man til Leipzig, bør det være obligatorisk at se denne udstilling. Det kan næppe gøres bedre!
En del af gruppen valgte at besøge Leipzigs zoologiske have, der åbenbart er både stor og velforsynet med dyr af forskellig slags. Efter hvad vi hørte, var det et vellykket besøg, der også kan anbefales.
Byen ligger jo langt fra havet, så det forlyder, at der i rimelig nærhed er en populær badesø. Sjovt nok, vart det kun vort medlem fra Herning, der syntes, tanken om en badesø var tillokkende …
Hjemturen
Hvor turen ud forløb nogenlunde planmæssigt, gik det desværre helt anderledes på hjemturen. Første del fra Leipzig til Hamborg forløb, som den skulle, men idet vi ankom til Hamborg fik vi at vide, at vort tog til København var aflyst. Vi blev i stedet henvist til et andet tog to timer senere, men af uafklarede grunde blev dette andet tog 5 kvarter forsinket fra Hamborg. Hertil kommer, at det i sagens natur skulle rumme passagerer fra to tog, så mange af os måtte klare os uden siddepladser. Det så sådan ud:
Heldigvis blev der efterhånden bedre plads, da folk stod af i Slesvig, Padborg og Kolding, så i hvert fald fra Odense kunne alle sidde ned. Vi endte dog med at ankomme til København med tre timers forsinkelse.
Konklusion
Turen var alt i alt en rigtig god oplevelse. Det var spændende at se Europas største klodstogs-udstilling, og det var en rigtig god oplevelse at være afsted som forening. På trods af den meget store aldersspredning er det mit indtryk, at alle nød turen og hinandens selskab. I hvert fald var der ingen hørbare mislyde undervejs.
Tak for turen! Ikke mindst til Nikolai, der var hovedinitiativtager og vores allesammens rejseleder! Det var veludført.