– også kendt som “Bådtoget Englænderen”
Baggrund og forhistorie
Toget har en helt særlig status i dansk jernbanehistorie, idet tanken om en direkte togforbindelse mellem København og Esbjerg havn går helt tilbage til oprettelsen af DFDS’ skibsrute mellem Esbjerg og Harwich i 1875. Toget blev drevet i et særligt samarbejde mellem statsbanerne og DFDS, og der blev etableret en separat havnestation i Esbjerg, så passagererne kunne transporteres helt hen til færgen. I begyndelsen hed toget (i hvert fald i folkemunde) “Emigranten”, fordi udvandrere til USA og Canada ofte rejste via England. Der knytter sig også dystre minder til “Emigranten”, idet toget spillede hovedrollen i det, der er kendt som “Bramminge-ulykken“, hvor et større antal passagerer blev dræbt og endnu flere blev kvæstet.
Navnet “Englænderen” indførtes officielt i 1937 samtidigt med, at der blev indsat et rødt firevognslyntog (MB-AB-FJ-MB) på strækningen. Under krigen blev forbindelsen naturligvis suspenderet, men blev genoptaget i 1945.
I 1947 opgives trafikken med røde lyntog, og i stedet blev der indsat tog fremført af litra MO, hvilket er et eksempel på et såkaldt “sort” lyntog, der også kørte i lyntoget “Sønderjyden” til Sønderborg og Tønder. Hvert togsæt i “Englænderen” bestod af to fireakslede MO’er koblet op med tre personvogne imellem så hele oprangeringen blev MO-AC-CB-AC-MO.
Torben Andersen har i bogen “Dansk Jernbanehistorie 3” given en samlet beskrivelse af “Englænderens” historie.
Materiel
I 1951 sker der igen noget nyt med Englænderen, idet helt nyt materiel blev taget i brug. Som noget helt særligt for en dansk jernbaneforbindelse blev der specialudviklet materiel til toget, hvor der var taget højde for de særlige forhold med snævre kurver på Esbjerg havn og sidespor og broklapper på Storebæltsfærgerne. Der var dels tale om nyt trækkraft i form af motorvognsaggregatet MK-FK og dels om nye dobbeltvogne AD–AY. Sidstnævnte er kendetegnet ved, at de to vogne deler en bogie, så hele dobbeltsættet havde tre bogier. Konstruktionen lettede kørsel på færgernes sidespor. Hertil kommer, at der i den modsatte ende af toget (i forhold til MK-FK) befandt sig en fireakslet MO, der også var udviklet specielt til forcering af færgernes broklapper.
Der må have været store forventninger til passagertilstrømningen i optimismen efter krigen, for toget blev også udstyret med en spisevogn fra Wagon Lits selskabet. Andelen af pladser på 1. klasse afspejler samme forventning, idet hele 2½ vogn førte 1. klasse. Den fulde oprangering var MK-FK-AC-WR-AD-AY-MO, hvor WR er den blå spisevogn.
Billedpræsentation
[Følger senere]
Efterskrift
Fra 1961 fremførtes “Englænderen” af diesellokomotivet litra MX. Fra 1986 var det MR togsæt, der fremførte toget. Det normale var to sammenkoblede MR sæt (altså fire vogne i alt), men undertiden var det tre. I 1991 forsvandt navnet “Englænderen”.