DSB CA 123

Baggrund og forbillede

På Ib Spang Olsens herlige billede af Skovlunde station er to-toget mod Ballerup netop ved at afgå. Toget består i al sin lidenhed blot af en O-maskine, der trækker afsted med en toakslet kupevogn af litra CA (helt præcist CA 123). Både lokomotivet og vognene er karakteristiske for den københavnske nærtrafik, og på Frederikssundbanen overlevede de længere end på de mere passagertunge baner omkring København. Der er rigeligt med fotodokumentation for, at den slags vogne har kørt på Frederikssundbanen forbi Skovlunde. Dermed (og specielt på grund af Ib Spang Olsens tegning) var der ingen tvivl om, at litra CA skulle indgå i min vognpark.

Vognen bygget af Kockums i Malmø til det Sjællandske Jernbaneselskab i 1881. Det er altså før, der var noget, der hed DSB. Dens oprindelige litra var SJS Ab 83, men ved dannelsen af DSB kom den til at hedde AC 123, hvilket senere blev ændret til CA 123, som var betegnelsen i 1930, som motivet for Ib Spang Olsens billede er dateret til. Vognen er udrangeret i 1932, så det kan godt være sandt, at den har passeret Skovlunde i 1930. Oprindeligt førte to af kupeerne 1. klasse og to førte 2. klasse. I 1930 var alle fire kupeer dog ændret til 3. klasse. Det skete formentligt ved omlitreringen fra AC til CA.

Billedpræsentation

Vi ser vognen fra to forskellige vinkler:

Tekniske detaljer

Guldkanterne omkring vinduerne er lavet ved at påklistre transparente klistermærker med guld-print på transparente klodser og plates. Disse klistermærker er – som litreringen og øvrige påskrifter – udført med min Brother Label Writer.

Download min model som digital Studio fil

ModelnavnBilledeDigital filSupplerendeEpokeModelårKategori
DSB CA 123DownloadLitrering-vinduer-CA.zip22025Personvogne

Download i stedet en anden model fra listen

ARK ejermærke