Melodi: Henrik Mølvig
Jensen, 1996.
Alternativ melodi: Lunderskovs melodi til "Nu
fryde sig hver kristen mand"
I gammel tid i Jødeland
til Herren op man rakte.
For alteret en præstemand
til Gud et offer bragte.
Og Zakarias var hans navn,
i tempelet han gjorde gavn.
(Elisabet hed konen).
For nemheds skyld han hende dog
for "Lisbet" bare kaldte.
De leved' efter Herrens lov,
men græd dog tårer salte!
For begge gamle var og grå,
og børn de ikke kunne få,
så de var ikke glade.
Ved alteret han fik et chock,
det var ej som det plejed'.
Normalt var han dog ej et pjok,
men dette var for meget!
Der stod en engel sendt af Gud.
Han sagde: "Jeg har til dig et bud,
så vær nu ikke bange.
For jeg er englen Gabriel,
med glædesbud jeg kommer!
Jeg taler ikke for mig selv,
men for den høje Dommer.
For han har hørt din fromme bøn,
så Lisbet føde skal en søn
og kalde ham Johannes."
Men Zakarias mumled' blot:
"Jeg tror nu at du lyver!
Min alder kender jeg jo godt,
og tiden hastigt flyver!
Dit budskab, det må være galt,
for Israels Gud han kender alt,
og også Lisbets rynker!
Til børn er vi for gamle nu.
Den sag er ganske sikker!
Jeg kommer tydeligt i hu,
hvor hastigt uret tikker.
Hvis bare Lisbet stadig var,
så ung at jeg ku' blive far,
så havde jeg dig troet!"
Da Zakarias, ærkedum,
ej ærkeenglen tro'de,
så blev han bare ganske stum,
mens Lisbets mave gro'de.
Hans tavshed undrede kun lidt,
for Lisbet var som kvinder tit
- hun talte for dem begge.
Til sidst var maven meget stor
og ganske tung at bære.
Da fødte Lisbet og blev mor,
- fortjener derfor ære.
Blandt alle, som har verden mødt,
og er af jordens kvinder født,
er Lisbets søn den største.
Da otte dage gået var,
et navn han skulle have.
"Hvis ej han hedder som sin far,
er verden da af lave!"
Det mente alle som var der,
men Zakarias skrev i ler:
"Hans navn det er Johannes!"
Straks efter løfted' han sin røst,
idet han genvandt helsen:
"Det barn skal være folkets trøst,
og vende det mod frelsen.
Barnlille, du blir' Guds profet,
den største som endnu er set.
Du baner Herren vejen."
Anders Ringgaard Kristensen,1996
Af sangspillet Tempelsang.