Nyt debatforum - åbnet Grundlovsdag

Enkens skærv

Melodi: Henrik Mølvig Jensen, 1996.
Alternativ melodi: Littmarcks melodi til "Vi tror ej på store ord"

  1. Køen den er meget lang,
    for vi skal alle hen til templets blok,
    og vi er rige folk, det ser I nok.
    Vi lægger ikke skjul på vores gavmildhed.
    Vi, der holder alt i gang, er ej som nu den sølle enke der.
    Hvad tror hun hendes gave dog er værd?
    Den er der sikkert ikke rigtigt noget ved.
    Men Jesus kalder alle til
    - han noget vigtigt sige vil.
    Så lad os bare stoppe op
    og lytte med i samlet trop.

  2. "Hør nu her, I rige folk:
    Af jeres overflod I giver blot,
    men husk at enken skænker nok så flot
    alt hvad hun ejer - ja sin hele ejendom.
    Hendes gerning kræver tolk,
    jeg må forklare jer, at hun så stort
    blandt disse mange mest har givet bort.
    Hun med det sande rene sind til templet kom."
    Ja, Jesus kalder alle til
    - han noget vigtigt sige vil.
    Så lad os bare stoppe op
    og lytte med i samlet trop.

Anders Ringgaard Kristensen, 1996
Af sangspillet Tempelsang.


Henriette Thorup Ringgaard & Anders Ringgaard Kristensen