{"id":1263,"date":"2026-05-24T13:33:24","date_gmt":"2026-05-24T12:33:24","guid":{"rendered":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/?p=1263"},"modified":"2026-05-31T13:18:41","modified_gmt":"2026-05-31T12:18:41","slug":"powered-up-to-togmotorer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/powered-up-to-togmotorer","title":{"rendered":"Powered Up – to togmotorer"},"content":{"rendered":"\n

Powered Up systemet<\/h2>\n\n\n\n

Powered Up er navnet p\u00e5 det styresystem, LEGO for tiden (2026) bruger til motoriserede s\u00e6t som f.eks. tog og visse technic s\u00e6t. Til systemet findes et sortiment af motorer af forskellige st\u00f8rrelser og nogle f\u00e5 sensorer (bl.a. en farve- og afstandssensor). Der findes ogs\u00e5 lys, der kan monteres i visse tog. Systemet styres enten fra en Powered Up fjernbetjening (nummer 88010) eller fra en app, der kan hentes gratis til b\u00e5de android og Apple. <\/p>\n\n\n\n

I begge tilf\u00e6lde er motor(erne) og\/eller sensorerne forbundet til en hub, der i togsammenh\u00e6ng typisk vil v\u00e6re nummer 88009. Kommunikationen fra fjernbetjening eller app sker over Bluetooth. Forbindelsen har (is\u00e6r via app’en) rigtig god r\u00e6kkevidde, og selv i meget store layouts kan man styre sit tog uden at miste forbindelsen, n\u00e5r toget er l\u00e6ngst v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n

Brug i klodstog<\/h2>\n\n\n\n

For klodstogs-entusiaster er den s\u00e5kaldte togmotor (nummer 88011) is\u00e6r af interesse. Den har god tr\u00e6kkraft og den er overordentlig driftssikker. Kan man konstruere et tog, s\u00e5 det kan motoriseres med togmotoren, er lykken gjort, og det er klart min foretrukne m\u00e5de at drive mine tog p\u00e5. Hvis \u00e9n togmotor er nok til at tr\u00e6kke toget, kan man bare (i app’en) v\u00e6lge et interface fra et af de officielle togs\u00e6t og forbinde til togets hub fra det (se billedet).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
LEGOs officielle Powered Up app, som den ser ud, n\u00e5r man \u00e5bner den. Et hvilket som helst tog med \u00e9n motor kan uden videre styres fra f.eks. interfacet til venstre med det gr\u00f8nne godstog.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det ses i figuren, kan man \u00f8verst til h\u00f8jre v\u00e6lge mellem “Leg” og “Byg”. F\u00f8rstn\u00e6vnte er n\u00e5r man bruger app’en til et officielt s\u00e6t (eller et, der er kompatibelt) og derfor ikke skal \u00e6ndre noget i buger-interfacet. V\u00e6lger man i stedet “Byg” kommer man til en oversigt over de interfaces (programmer), man selv har defineret. Hos mig ser det s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Oversigten over egne interfaces til styring af Powered Up motorer, lys og sensorer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man har to togmotorer<\/h2>\n\n\n\n

Problemstilling og brugergr\u00e6nseflade<\/h3>\n\n\n\n

Nu er hjemmelavede klodstog ofte ganske tunge. Derfor vil vi ofte forsyne lokomotiver og motoriserede vogne med to togmotorer. Der vil s\u00e5 v\u00e6re en motor i hver ende og en hub i midten. Af praktiske grunde vil togmotorernes kabler skulle pege ind mod midten for at n\u00e5 hub’en. Det betyder, at de to motorer skal rotere med samme hastighed i hver sin retning.<\/em><\/strong> For at f\u00e5 det til at virke, er m,an n\u00f8dt til at programmere et interface selv fra grunden af. P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede ses det, at jeg har et interface, der hedder “DSB MX 131”, der netop l\u00f8ser denne opgave. <\/p>\n\n\n\n

At jeg har kaldt interfacet “DSB MX 131<\/a>” skyldes udelukkende, at det var min f\u00f8rste model, der var forsynet med to togmotorer. Siden er en motoriseret rejsegodsvogn ECO 6265<\/a> og motorvognen MK 681<\/a> kommet til, hvilket betyder at det er dette interface, jeg bruger allermest.<\/p>\n\n\n\n

Min brugergr\u00e6nseflade til dette interface ser s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Brugergr\u00e6nseflade for interface til to togmotorer. Billedet viser, hvordan det ser ud under drift.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det ses i billedet er denne app og dens gr\u00e6nseflade lidt primitiv. De tre knapper til venstre bruges til at regulere hastigheden i spring p\u00e5 10 fra -100 til +100. Det svarer fuldst\u00e6ndigt til, hvordan den officielle fjernbetjening virker. \u00d8verste sorte knap for\u00f8ger hastigheden med 10 (op til 100), og den nederste sorte knap reducerer hastigheden med 10 (ned til -100). Den r\u00f8de knap i midten standser toget \u00f8jeblikkeligt. Viseren i midten (der p\u00e5 billedet st\u00e5r p\u00e5 0) viser, hvad den aktuelle hastighed er. <\/p>\n\n\n\n

Viseren og de to knapper (gr\u00f8n og r\u00f8d) til h\u00f8jre kan s\u00e5dan set helt udelades. Jeg bruger dem kun til at definere en maksimal hastighed. P\u00e5 billedet er den sat til 50, hvilket betyder, at uanset hvor mange gange man trykker p\u00e5 knapperne til venstre, kan farten ikke komme over 50. Den gr\u00f8nne knap for\u00f8ger maksimum med 10 og den r\u00f8de reducerer med 10. Form\u00e5let med denne indstilling er, at hvis jeg l\u00e5ner mit tog ud (f.eks. til et barn), kan jeg begr\u00e6nse farten og sige til l\u00e5neren, at han\/hun kun m\u00e5 r\u00f8re ved knapperne til venstre. Dermed undg\u00e5s at toget ryger ud over bordkanten i sving.<\/p>\n\n\n\n

Programmering<\/h3>\n\n\n\n

Som det ses p\u00e5 billedet, er der en h\u00e6ngel\u00e5s \u00f8verst til h\u00f8jre. Det betyder, at gr\u00e6nsefladen er l\u00e5st. Klikker man p\u00e5 h\u00e6ngel\u00e5sen, l\u00e5ses den op, og man ser f\u00f8lgende billede:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Brugergr\u00e6nsefladen i redigeringstilstand. Hvert element har et nummer, som der i programmeringen kan refereres til. “0” er knappen for hastighedsfor\u00f8gelse og “1” er den r\u00f8de stopknap osv. Klikker man p\u00e5 plustegnet nederst til h\u00f8jre, kan man tilf\u00f8je yderligere knapper og kontrolenheder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De tal, der st\u00e5r ved knapperne og viserne, skal man huske, n\u00e5r man g\u00e5r i gang med programmeringen. Hvis man l\u00e5ser gr\u00e6nsefladen (klikker p\u00e5 den \u00e5bne h\u00e6ngel\u00e5s) kommer man tilbage til det foreg\u00e5ende billede, hvorfra man ved at klikke p\u00e5 ikonet lige til h\u00f8jre for den lukkede h\u00e6ngel\u00e5s, kan komme ind i den gr\u00e6nseflade, hvor man programmerer alle funktionerne. Der er tale om et visuelt programmerings-interface, hvor man bruger forud definerede blokke, man kan v\u00e6lge fra menuer. Mit interface (program) til styring af et tog med to togmotorer, der roterer i hver sin retning, ser s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De enkelte elementer<\/h3>\n\n\n\n

Mit program har fire variable (a<\/em>, b<\/em>, c<\/em>, d<\/em>), der kan skifte v\u00e6rdi. S\u00e5ledes er a<\/em> og b<\/em> hastigheden, hvormed motor 1 og motor 2 skal rotere. Koden sikrer, at det altid g\u00e6lder, at a<\/em> = -b<\/em>. Tilsvarende er c<\/em> og d<\/em> maksimumhastigheden for motor 1 og 2, henholdsvis.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende programelement <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

sikrer, at motor 1 hele tiden k\u00f8rer med hastighed a<\/em> og motor 2 k\u00f8rer med hastigheden b<\/em>. Uendelighedssymbolet til h\u00f8jre, angiver at dette element er aktivt hele tide.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste element<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

s\u00e6tter som udgangspunkt (ved start) maksimumhastighederne til 50 og -50.<\/p>\n\n\n\n

Fire n\u00e6sten ens sektioner f\u00f8lger dette m\u00f8nster (for det \u00f8verste af de fire):<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r der trykkes p\u00e5 knap “0” (hastighedsfor\u00f8gelse) tages v\u00e6rdien fra a<\/em> som den er aktuelt og for\u00f8ges med 10, medmindre det bringer os over det tilladte maksimum som defineret af c<\/em>. Skulle det v\u00e6re tilf\u00e6ldet s\u00e6ttes a = c<\/em>. Dern\u00e6st s\u00e6ttes b = <\/em>–a<\/em>. De tre \u00f8vrige (n\u00e6sten identiske sektioner) formindsker hastigheden ved tryk p\u00e5 knap “2”, \u00f8ger maksimumfarten ved tryk p\u00e5 knap “5” og formindsker den ved tryk p\u00e5 knap “6”. Det sikres i begge tilf\u00e6lde at maksimum s\u00e6ttes i intervallet fra -100 til 100.<\/p>\n\n\n\n

Sektionen<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

S\u00e6tter farten til 0 for begge motorer ved tryk p\u00e5 den r\u00f8de knap “1”.<\/p>\n\n\n\n

Sektionen<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

viser den aktuelle fart p\u00e5 viser “3”, og en tilsvarende viser maksimumfarten p\u00e5 viser “4”<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r der i det foreg\u00e5ende tales om fart eller hastighed, skal det forst\u00e5s lidt indirekte. En togmotor er programmeret til at kunne variere hastigheden fra -100 til 100, men det der rent faktisk varieres p\u00e5 er blot sp\u00e6ndingen. Der kan ikke knyttes nogen konkret fart p\u00e5 toget til en indstilling p\u00e5 f.eks. 50.<\/p>\n\n\n\n

Ingen mulighed for direkte deling<\/h3>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre er LEGOs app lidt primitiv p\u00e5 den m\u00e5de, at det ikke er muligt at gemme et interface (program) i en fil og sende den til andre. Man er derfor n\u00f8dt til at programmere selv, og jeg kan ikke bare gemme en fil, som andre kan downloade og bruge. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Powered Up systemet Powered Up er navnet p\u00e5 det styresystem, LEGO for tiden (2026) bruger til motoriserede s\u00e6t som f.eks. tog og visse technic s\u00e6t. Til systemet findes et sortiment af motorer af forskellige st\u00f8rrelser og nogle f\u00e5 sensorer (bl.a. en farve- og afstandssensor). Der findes ogs\u00e5 lys, der kan monteres i visse tog. Systemet…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/span>+<\/i><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[63,64],"tags":[80,82],"class_list":["post-1263","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-elektronik","category-software","tag-poweredup","tag-programmering"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1263","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1263"}],"version-history":[{"count":29,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1263\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1387,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1263\/revisions\/1387"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1263"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1263"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1263"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}