Navnet “Engl\u00e6nderen” indf\u00f8rtes officielt i 1937 samtidigt med, at der blev indsat et r\u00f8dt firevognslyntog (MB-AB-FJ-MB) p\u00e5 str\u00e6kningen. Under krigen blev forbindelsen naturligvis suspenderet, men blev genoptaget i 1945.<\/p>\n\n\n\n
I 1947 opgives trafikken med r\u00f8de lyntog, og i stedet blev der indsat tog fremf\u00f8rt af litra MO, hvilket er et eksempel p\u00e5 et s\u00e5kaldt “sort” lyntog, der ogs\u00e5 k\u00f8rte i lyntoget “S\u00f8nderjyden” til S\u00f8nderborg og T\u00f8nder. Hvert togs\u00e6t i “Engl\u00e6nderen” bestod af to fireakslede MO’er koblet op med tre personvogne imellem s\u00e5 hele oprangeringen blev MO-AC-CB-AC-MO. <\/p>\n\n\n\n
Torben Andersen har i bogen “Dansk Jernbanehistorie 3” given en samlet beskrivelse af “Engl\u00e6nderens” historie.<\/p>\n\n\n\n
Materiel<\/h2>\n\n\n\n
I 1951 sker der igen noget nyt med Engl\u00e6nderen, idet helt nyt materiel blev taget i brug. Som noget helt s\u00e6rligt for en dansk jernbaneforbindelse blev der specialudviklet materiel til toget, hvor der var taget h\u00f8jde for de s\u00e6rlige forhold med sn\u00e6vre kurver p\u00e5 Esbjerg havn og sidespor og broklapper p\u00e5 Storeb\u00e6ltsf\u00e6rgerne. Der var dels tale om nyt tr\u00e6kkraft i form af motorvognsaggregatet MK-FK<\/a> og dels om nye dobbeltvogne AD<\/a>–AY<\/a>. Sidstn\u00e6vnte er kendetegnet ved, at de to vogne deler en bogie, s\u00e5 hele dobbelts\u00e6ttet havde tre bogier. Konstruktionen lettede k\u00f8rsel p\u00e5 f\u00e6rgernes sidespor. Hertil kommer, at der i den modsatte ende af toget (i forhold til MK-FK) befandt sig en fireakslet MO, der ogs\u00e5 var udviklet specielt til forcering af f\u00e6rgernes broklapper.<\/p>\n\n\n\n Der m\u00e5 have v\u00e6ret store forventninger til passagertilstr\u00f8mningen i optimismen efter krigen, for toget blev ogs\u00e5 udstyret med en spisevogn fra Wagon Lits selskabet. Andelen af pladser p\u00e5 1. klasse afspejler samme forventning, idet hele 2\u00bd vogn f\u00f8rte 1. klasse. Den fulde oprangering var MK-FK-AC-WR-AD-AY-MO, hvor WR er den bl\u00e5 spisevogn.<\/p>\n\n\n\n [F\u00f8lger senere]<\/p>\n\n\n\n Fra 1961 fremf\u00f8rtes “Engl\u00e6nderen” af diesellokomotivet litra MX. Fra 1986 var det MR togs\u00e6t, der fremf\u00f8rte toget. Det normale var to sammenkoblede MR s\u00e6t (alts\u00e5 fire vogne i alt), men undertiden var det tre. I 1991 forsvandt navnet “Engl\u00e6nderen”.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" – ogs\u00e5 kendt som “B\u00e5dtoget Engl\u00e6nderen” Baggrund og forhistorie Toget har en helt s\u00e6rlig status i dansk jernbanehistorie, idet tanken om en direkte togforbindelse mellem K\u00f8benhavn og Esbjerg havn g\u00e5r helt tilbage til oprettelsen af DFDS’ skibsrute mellem Esbjerg og Harwich i 1875. Toget blev drevet i et s\u00e6rligt samarbejde mellem statsbanerne og DFDS, og…<\/p>\nBilledpr\u00e6sentation<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/tog1-1-1024x209.jpg\")
Efterskrift<\/h2>\n\n\n\n