{"id":846,"date":"2026-05-10T15:50:57","date_gmt":"2026-05-10T14:50:57","guid":{"rendered":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/?page_id=846"},"modified":"2026-05-10T16:20:33","modified_gmt":"2026-05-10T15:20:33","slug":"et-kystbanetog-fra-1950","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.ringgaard.dk\/klodstog\/rullende-materiel\/modelrigtige-oprangeringer\/epoke-iii-oprangeringer\/et-kystbanetog-fra-1950","title":{"rendered":"Et kystbanetog fra 1950"},"content":{"rendered":"\n

Projektbeskrivelse<\/h2>\n\n\n\n

I 2023 arbejdede jeg p\u00e5 et st\u00f8rre togprojekt, hvor endem\u00e5let var at f\u00e5 bygget et helt kystbanetog, som det s\u00e5 ud omkring 1950. Kystbanen er som bekendt jernbanestr\u00e6kningen mellem K\u00f8benhavn og Helsing\u00f8r, men helt tilsvarende tog k\u00f8rte p\u00e5 Nordbanen (K\u00f8benhavn-Hiller\u00f8d-Helsing\u00f8r).<\/p>\n\n\n\n

Vi taler med andre ord om den k\u00f8benhavnske n\u00e6rtrafik med masser af passagerer, t\u00e6t trafik og lange tog. Vi er derfor i en hel anden verden end de s\u00f8vnige sidebaner, jeg normalt holder mig til (og som jeg tidligere har pr\u00e6senteret her p\u00e5 forum).<\/p>\n\n\n\n

Og hvordan s\u00e5 s\u00e5dan et tog s\u00e5 ud? Det blev fremf\u00f8rt af et damplokomotiv (somme tider to i forspand), men da afstandene var beskedne, og det hele skulle g\u00e5 st\u00e6rkt, var damplokomotivet et s\u00e5kaldt tenderlokomotiv. Et s\u00e5dant er kendetegnet ved, at det ikke har separat tender (“kulvogn”), men opbevarer b\u00e5de kul og vand i beholdere p\u00e5 selve maskinen. Dermed var der plads til mindre, men det gjorde ikke s\u00e5 meget, da afstandene var beskedne. De havde den fordel, at de k\u00f8rte lige godt i begge retninger (“forl\u00e6ns” og “bagl\u00e6ns”), hvilket bet\u00f8d, at det ikke var n\u00f8dvendigt at vende dem ved endestationen. De kunne bare l\u00f8be om, og blive koblet for togets anden ende og forts\u00e6tte i modsat retning.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste tenderlokomotiver til den k\u00f8benhavnske n\u00e6rtrafik (f\u00f8r S-togenes tid) var de sm\u00e5 O-maskiner<\/a>. I det lange l\u00f8b var O-maskinerne for sm\u00e5, og den meget st\u00f8rre S-maskine s\u00e5 dagens lys. Det er denne maskine (nummer S 736<\/a>), jeg har valgt som tr\u00e6kkraft for mit kystbanetog.<\/p>\n\n\n\n

Vogne skal der ogs\u00e5 til, og med de mange stop og det store antal passagerer var det vigtigt, at folk hurtigt kunne komme ud og ind af toget. Derfor var det vogne af litra CL<\/a>, der udgjorde rygraden i togene p\u00e5 kystbanen. Disse storrums-vogne havde dobbelte d\u00f8re i begge ender, s\u00e5 folk kunne myldre uhindret ud og ind. En variant (litra CLE<\/a>) havde rejsegodsrum i den ene ende, s\u00e5 man kunne slippe for selv at sl\u00e6be sig bagage. Begge disse vogntyper var anden klasses vogne.<\/p>\n\n\n\n

Kystbanen passerer gennem velhaverkvarterer, s\u00e5 der var ogs\u00e5 altid en kupevogn med til passagererne p\u00e5 1. klasse. Det var typisk af litra AC<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Mit tog best\u00e5r s\u00e5ledes af S-maskinen som tr\u00e6kkraft forsp\u00e6ndt fire vogne: CLE-CL-CL-AC. Det svarer til virkeligheden i halvtredserne, bortset fra, at der havde v\u00e6ret noget mere end to CL vogne. Med andre ord er mit tog for kort, men ellers korrekt.<\/p>\n\n\n\n

Efter denne indledende snak er det p\u00e5 tide at f\u00e5 vist billeder af toget. Vi ser det f\u00f8rst i sin helhed ved en udstilling p\u00e5 Danmarks Jernbanemuseum i juni 2023. Det k\u00f8rer foran typiske k\u00f8benhavnske huse bygget af Peder Svend Pedersen. Husene i baggrunden (ved de bagerste vogne) er bygget af Christoffer Behrens.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Toget har ogs\u00e5 v\u00e6ret med p\u00e5 Togklodsens udstilling p\u00e5 Danmarks Tekniske Museum i Helsing\u00f8r i 2023 (foto Lars Mogensen):<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Lokomotivet<\/h2>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt er lokomotivet litra S 736, der er bygget af lokomotivfabrikken Frichs i \u00c5rhus i 1928. Det er hensat i 1961, hvorefter det blev brugt i museumsdrift, hvor det udrangeredes i 1982. Vi f\u00e5r et enkelt billede, men henviser ellers til pr\u00e6sentationen af modellen<\/a>:<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Vognene<\/h2>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt var det litra CL, der var rygraden i disse tog. Jeg har bygget to eksemplarer – nummer 1511 og nummer 1514. Begge er bygget af Scandia i 1943 og er udrangeret i 1970’erne. Bortset fra nummeret er de to modeller ens. Vognene er karakteristiske med de dobbelte d\u00f8re og det lange lodrette h\u00e5ndtag mellem d\u00f8rene.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst ser vi nummer 1511:<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Og dern\u00e6st nummer 1514:<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

I 1950’erne sl\u00e6bte folk ikke deres bagage selv (i hvert fald ikke p\u00e5 den fine kystbane). Der var derfor altid en rejsegodsvogn med, hvilket typisk var en litra CLE, hvor jeg har bygget nummer 1688, der som CL-vognene er bygget af Scandia. Grundl\u00e6ggende er CLE blot en CL vogn, hvor den ene endeperron er fjernet, og hvor der i den p\u00e5g\u00e6ldende ende er indrettet et rejsegodsrum. Min model ses her:<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Den sidste vogn i mit tog er den, der f\u00f8rer f\u00f8rste klasse, hvor jeg har bygget AC 42. Forbilledet er bygget af Scandia i 1949. I mods\u00e6tning til de andre vogne er der tale om en kupevogn, og den gule streg under taget markerer, at der er tale om f\u00f8rste klasse. Da der er f\u00e6rre passagerer p\u00e5 denne klasse, er der ikke dobbelte d\u00f8re:<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Teknikken, der er benyttet til vinduerne i alle fire vogne er udviklet af Lars Mogensen. Bogierne er af eget design.<\/p>\n\n\n\n

Afslutning<\/h2>\n\n\n\n

Til\u00a0slut ses toget her skr\u00e5t bagfra. Kolonihaverne i forgrunden er designet og udviklet af Joost Haugmark Jensen, og den store station i baggrunden til venstre er Dennis Tomsens flotte model af Odense Baneg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Til allersidst en video, hvor toget i adstadigt tempo passerer forbi de k\u00f8benhavnske huse. Der er meget trafik i denne del af landet, s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt passerer et godstog forbi i modsat retning:<\/p>\n\n\n\n

\n