Melodi: Erik Linow, 2002

1. Skønt vejret er trist og vi døjer med kulde
   mens tåge og regn følger snevejr og slud,
   vi skimter et lys, og vi sanser til fulde,
   hver morgen vort blik kan nå længere ud.
   
2. Og gækken, der spirer, os minder om høsten,
   mens lyset, der øges, om højsommer spår.
   Vi lytter til Simeons lovsang som røsten,
   der lover os frelse, når Lyset os når:
   
3. "Nu Herre, din tjener du bort lader tage
   i fred og fortrøstning og tro på dit ord.
   For skønt mine øjne er gamle og svage,
   de så dog din frelse: Et barn hos sin mor.
   
4. Og frelsen til alle blandt mennesker sendes,
   en herlighed er den for Israels folk.
   Et Lys åbenbaret for hedninger tændes."
   Og Simeon blev blandt de første dets tolk.
   
5. Som hverdagens tegn vi kan tolke med snilde
   og véd at med lyset, der følger en vår,
   så har vi med Barnet et Lys, som er kilde
   til håb om forløsning fra menneskets kår.
   
6. Det Lys, som er kommet, i mørket nu skinner,
   og mørket skal aldrig få bugt med dets glød.
   Hvor sommerens lys med september forsvinder,
   vil Lyset fra Kristus besejre vor død.

Anders Ringgaard Kristensen
Skrevet til en musikgudstjeneste den 3. februar 2002 i Vor Frelsers Kirke, Vejle.